Mand brækkede benet i arbejdsulykke

Ved en fejl væltede en minifejemaskine ned over en 52-årig mand på Dalstrøget

Af
Jesper Bjørn Larsen

En 52-årig mand fra Vordingborg kom galt afsted, da han onsdag den 5. september kl. 12.20 på Dalstrøget skulle bruge en minifejemaskine.

Ved en fejl kom han til at aktivere en pedal, som fik maskinen til at hoppe tilbage. Manden faldt ud af minifejemaskinen, men fik sit ben fastklemt, oplyser Nordsjællands Politi.

Da redningsfolk fra Beredskab Øst ankom, gik de i gang med at løfte minifejemaskinen med løftepude og kiler. På den måde fik de hjulpet den uheldige mand ud, og han blev kørt på hospitalet. Her viste det sig, at han havde brækket sit ben flere steder.

Publiceret 12 September 2018 10:47

SENESTE TV