Småbørn rammes i gennemsnit af otte infektioner om året, og ofte varer de en uge ad gangen. Modelfoto: Mostphotos

Småbørn rammes i gennemsnit af otte infektioner om året, og ofte varer de en uge ad gangen. Modelfoto: Mostphotos

Det Gode Liv: Velkommen til sæsonen for hoste, snot og feber

Efteråret nærmer sig og traditionen tro er der udsigt til en årstid hvor vi får flere infektioner. Især blandt småbørn stiger hyppigheden af forkølelser, hoste, ondt i ørene og i halsen. Mange håber på hjælp fra antibiotika, men det er ikke altid den bedste idé, lyder det i denne uges Det Gode Liv-klumme

Af
Af Jette Nygaard Jensen

cand.scient.

ph.d.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Herlev og Gentofte Hospital

Selvom vi lige har været igennem en lang og varm sommer, så vil mange forældre nok kunne huske oplevelsen af, at deres barn "nærmest altid er syg" i de kolde måneder.

Sådan er det selvfølgelig ikke helt, men fakta er, at småbørn i gennemsnit rammes af otte infektioner om året, og ofte varer de en uge ad gangen. Det kan nogle gange føles som om, at ens barn har haft den samme forkølelse i flere uger, men da der findes ca. 200 forskellige slags forkølelsesvirus, skyldes det ofte at forkølelserne faktisk overlapper hinanden.

Ni ud af ti luftvejsinfektioner skyldes virus, og her virker antibiotika ikke! Når børn udsættes for virus, aktiveres immunforsvaret og udvikles, og de fleste milde bakterielle infektioner går over af sig selv.

Antibiotika eller ej?

Betyder det så, at antibiotika aldrig er den rigtige løsning? Nej, det gør det bestemt ikke. Antibiotika kan redde liv – men det skal bruges med omtanke, og på nogle områder skader antibiotika mere, end det gavner. Det gælder for eksempel ved en af de hyppigste infektioner blandt førskolebørn, nemlig ondt i ørerne.

Her har behandling med antibiotika stort set ingen effekt. Faktisk skal man i gennemsnit behandle 20 børn, før ét barn får en gavnlig effekt af antibiotikabehandlingen, og selv her er effekten blot én dag tidligere fri for smerter. Derimod vil hver 14. barn opleve at få en bivirkning af antibiotikabehandlingen.

Denne uges DET GODE LIV-skribent er Jette Nygaard Jensen, som er cand.scient., ph.d. ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Pressefoto

Denne uges DET GODE LIV-skribent er Jette Nygaard Jensen, som er cand.scient., ph.d. ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Pressefoto

Det er nemlig ikke "gratis" at bruge antibiotika. Jo mere antibiotika, vi bruger, desto større er risikoen for, at der sker en resistensudvikling. Det skønnes, at i 2050 vil antallet af dødsfald, som skyldes en infektion med en multiresistent bakterie, have overhalet kræft, og dermed være den hyppigste dødsårsag.

Men også for den enkelte er der grund til at tænke sig om. Antibiotika kan også give bivirkninger både på kort sigt og på langt sigt. De kortsigtede bivirkninger kan være udslæt, diarre og hovedpine.

De langsigtede bivirkninger er noget, der forskes rigtig meget i for tiden. Og her er Herlev og Gentofte Hospital blandt de førende forskningsmiljøer, der undersøger, hvordan antibiotika påvirker barnets tarmflora i de tidlige leveår. Teorien er, at antibiotika forstyrrer tarmfloraen, og der eksisterer en del undersøgelser, der peger i retning af, at antibiotikaforbrug i barndommen blandt andet kan øge risikoen for at udvikle astma, allergi og eksem. Der mangler dog stadig viden indenfor området.

Lyt til lægen

Er man i tvivl om, ens barn har en infektion, der skal behandles med antibiotika eller føler man sig utryg, så skal man tage kontakt til sin praktiserende læge, som også kan bidrage med gode råd om hvordan man lindrer barnets ubehag.

Lægen kan også rådgive om, det kan være fornuftigt at se tiden an, også kaldet "watchful waiting".

Tiden er ofte den bedste medspiller, fordi de fleste infektioner går over af sig selv.

Det går den rigtige vej

Den gode nyhed er, at praktiserende læger udsteder markant færre antibiotika-recepter – faktisk er antallet af antibiotikarecepter til børn blevet halveret de seneste fem år.

Men der er plads til forbedring. Når vi sammenligner med Region Skåne, så får 1-2-årige børn i Region Hovedstaden to til tre gange så meget antibiotika. Og det er ikke blot flere antibiotikakure, men de får også en større mængde antibiotika per kur.

For 20 år siden var det omvendt – her brugte de skånske børn markant mere antibiotika end børn i hovedstadsområdet. Ændringen skyldes sandsynligvis, at man siden midten af 1990’erne har arbejdet målrettet med at reducere forbruget i Sverige.

Men kampen begynder også hos den enkelte familie. Det er et meget velkendt scenarie, at småbørnsforældre bliver stressede, når ens barn får feber – søndag aften – og en travl uge på jobbet venter forude. Tanken om, at ens barn ikke kan komme i institution den kommende uge, kan forståeligt nok gøre mange forældre pressede.

Vi ved, at mange praktiserende læger oplever et pres fra forældrene om at udstede antibiotika. Vi ved også, at praktiserende læger oplever, at forældrene mangler viden om infektioner og antibiotika, og jo mindre viden forældre har, jo mere presser de den praktiserende læge til at udstede antibiotika.

Så når kampen mod unødvendigt brug af antibiotika skal vindes, så kan den enkelte familie starte med at opruste sig med mere viden om infektioner og antibiotika og ikke mindst tid til at passe barnet.

Gentofte i frontlinjen

Herlev og Gentofte Hospital er lige nu i gang med et forskningsprojekt i samarbejde med sundhedsplejerskerne i Egedal, Hørsholm og Gentofte Kommune. Formålet er, at klæde nye forældrene på til en dialog med lægen om infektioner og antibiotika og at gøre forældrene mere trygge når barnet har en infektion. Projektet undersøger om forældrene får mere viden og om antibiotikaforbruget falder og som et led i det arbejde har eksperter fra hospitalets kliniske mikrobiologiske afdeling har bl.a. afholdt et uddannelsesseminar for kommunens sundhedsplejersker.

De første resultater fra projektet forventes klar til december 2018.

Publiceret 18 September 2018 16:36

SENESTE TV