Gentofte Kommune vil lukke ungdomsklubberne: "Vi har endnu ikke hørt nogle pædagogiske argumenter for, at det her er en god idé"

Ét samlet ungehus skal erstatte Gentoftes ungdomsklubber, foreslår kommunen. Klubbernes medarbejdere er imod forslaget

Af
Signe Haahr Pedersen

I stedet for fire ungdomsklubber skal Gentofte i fremtiden have ét sted, hvor unge fra 7. klasse og opefter kan mødes om aftenen i hverdagene. Det lægger kommunen op til i et nyt forslag, der indtil videre har fået opadvendte tommelfingre fra lokalpolitikerne i Kultur-, Unge og Fritidsudvalget og i Skoleudvalget.

Hvis planen vedtages, lukker de aftenåbne klubber, der lige nu har hjemme i Ordrup Fritidscenter, Gentofte Fritidscenter og Fritidscentret Vognfjederen fra og med 1. august 2019, mens Vangede Fritidscenters klub fortsætter midlertidigt.

Det nye ungehus får adresse på Hellerupvej og skal have et øget fokus på aktiviteter, som de unge selv er med til at arrangere. Håbet er, at det vil få flere unge borgere til at bruge kommunens fritidstilbud, end der er i dag. Men det rationale forstår medarbejderne i de nuværende ungdomsklubber ikke.

"Vi oplevede, da vi i 2015 gik fra otte til fire klubber, at de unge, der plejede at gå i klubben ovre i Vandtårnet ikke bare kom ned i Vangede Ungdomsklub af sig selv. Der er sådan en helt naturlig barriere ved Lyngbyvejen. Det kræver et enormt stort stykke arbejde at få de unge til at flytte sig,” siger Jakob Kragh, der er pædagog og koordinator for ungdomsklubben i Vangede Fritidscenter.

Hans kollega Nicolai Christiansen fra Gentofte Fritidsklub er enig.

"Da man lukkede fire klubber, fik man fire sorte huller. Hvis man lukker fire mere og får ét stort sted, så tror jeg, man får otte sorte huller,” siger han.

Lige nu er der 550 unge tilmeldt Gentofte Kommunes fire ungdomsklubber. Sidste år samme tid var tallet 485, mens det tilbage i 2015, da der stadig var otte klubber, lå på lidt over 600. Men det er farligt at fokusere på antallet af medlemmer, mener Jakob Kragh.

"Man skal i stedet kigge på, hvad det er for nogle unge, der kommer her, hvorfor de kommer her, og hvor vigtigt, det er for lige præcis dem at komme her. Det har aldrig været vores ambition, at alle skulle gå i ungdomsklub,” siger han.

Går ud over relationen

En anden ændring, der følger med forslaget om ét stort ungehus, er, at ungdomsklubberne og fritidscentrene skilles ad. I dag deler tilbuddene ikke kun lokaler og faciliteter. De har også de samme medarbejdere. Det vil sige, at pædagogerne følger børnene fra fritidsklubben og videre i ungdomsklubben. Det skal laves om, sådan at man som pædagog enten kun har at gøre med de små eller de store.

Men den glidende overgang har en afgørende betydning for forholdet til de unge, forklarer klubkoordinatorerne.

"Det er væsentligt nemmere at skabe en relation til en 4.-5. klasseselev, der kommer her hver dag, end det er til nogle helt nye 7. klasser,” siger Nicolai Christiansen, og Jakob Kragh fortsætter:

"Der er enormt trygt at komme ned til en pædagog, som du har en god relation til, som du har kendt siden du var 10 år gammel. De kommer her rigtig meget for relationen. Mange af vores unge kommer her faktisk ikke for de aktiviteter, vi laver. De kommer her for at sætte sig nede i køkkenet og drikke en kop te, spise et stykke kage og snakke med Rolf eller mig eller Randi eller hvem det er, de holder af. Sådan er det rigtig meget.”

Føler sig ikke hørt

Både Jakob Kragh og Nicolai Christiansen har siddet med i en arbejdsgruppe, der i løbet af det seneste år har drøftet, hvordan Gentofte Kommunes fritidstilbud skal se ud i fremtiden. Arbejdet tog afsæt i kommunens nye ungepolitik samt en undersøgelse af, hvordan de unge i øjeblikket bruger de nuværende tilbud.

I den forbindelse har der været sendt en spørgeskemaundersøgelse rundt til folkeskolernes ældste klasser. I alt 661 elever deltog i undersøgelsen, og 88 procent af dem svarede, at de ikke bruger ungdomsklubberne. Det resultat ryster klubkoordinatorerne på hovedet af og påpeger, at repræsentationen af skolerne i undersøgelsen er skæv.

"Vi synes simpelthen, der er så mange fejl og mangler i den. Blandt andet har de spurgt rigtig mange børn nede på Hellerup Skole (24 procent af de adspurgte, red.), som jo ikke har en ungdomsklub, så tror da pokker, de ikke har noget kendskab til klubberne i Gentofte,” siger Jakob Kragh, der ikke mener, at klubpædagogerne er blevet hørt gennem processen.

"Først blev vi ikke spurgt. Så spurgte de os, og så gad de ikke at høre efter. Det er sådan, vi har det,” siger han, og Nicolai Christiansen supplerer:

"Der er ingen af de ting, som vi har sagt kunne være godt for de unge, som der er blevet lyttet til. Der mangler et helt klart aftryk i forslaget fra nogen, der arbejder med de unge til daglig. Vi har endnu ikke hørt nogle pædagogiske argumenter for, at det her er en god idé.”

Før sommerferien sagde tre medarbejdere op i Gentofte Fritidscenter som følge af forløbet, og opsigelserne bliver mange, hvis forslaget bliver vedtaget, mener de to klubkoordinatorer. Hvad angår de unge frygter de, at flere tabes på gulvet.

"Jeg kommer lige fra et SSP-møde, hvor det kom frem, at det er et stort problem på mange skoler, at der ligger affald fra hashrygning og lattergas, fordi de unge hænger ud på skolerne både i hverdagene og i weekenderne, og der kan man sige, at de steder, hvor der er klubber, er vi der om aftenen, og hvis de kommer og hænger ud, så får vi en snak med dem og ved, hvem de er,” siger Nicolai Christiansen.

59 klubpædagoger har skrevet under på et læserbrev, som du kan læse i denne uges Villabyerne på side 11.

Publiceret 18 September 2018 11:34

SENESTE TV