Udvalgsformand: "Vi skaber et nyt fælles ungemiljø, der matcher de unges ønsker og behov"

Formand for Gentofte Kommunes Kultur-, Unge- og Fritidsudvalg Anne Hjorth (S) glæder sig over planerne om et nyt samlet ungehus på Hellerupvej

Af
Signe Haahr Pedersen

Q/A med Anne Hjorth, der er formand for Kultur-, Unge og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune

Hvorfor mener du, det er en god idé at erstatte Gentoftes ungdomsklubber med et samlet Ungehus på Hellerupvej?

Anne Hjorth: "Vi mener, vi indfører en mere fleksibel model, hvor tilbuddene i højere grad bliver til på de unges egne ønsker og præmisser, og hvor vi samtidig styrker indsatsen for de sårbare unge ved at tilføre flere resurser til SSP, så der er tidlig mulighed for en opsporing af, hvilke unge der har brug for støtte. Når vi kigger på tilbuddet, som det ser ud i dag, er der alt for få, der får glæde af ungdomsklubberne. Mindre end 10 procent af kommunens 6.000 unge er tilmeldt en aftenklub, og det er en endnu mindre del, der bruger tilbuddet aktivt. Det synes vi ikke er godt nok, og vi tænker, vi kan gøre det bedre. Det vil vi gøre ved at skabe et nyt fælles ungemiljø, som i højere grad matcher de unges ønsker og behov og dermed bliver et bedre tilbud indenfor de samme midler. Forslaget med at udvikle tilbuddet til unge i deres frie tid går på flere ben. Et samlende ungemiljø er blot et af dem. Vangede, Barakken og Musikbunkeren fortsætter. Der vil være samarbejde med skolerne og fleksible ressourcer, der kan bruges der, hvor de unge er eller har behov for tilbud."

De klubkoordinatorer, Villabyerne har talt med, forstår ikke, hvordan et samlet Ungehus skal kunne få flere til at gå i ungdomsklub. Det er deres erfaring, at hvis ungdomsklubben ikke ligger i de unges eget nabolag, så kommer de ikke derhen. De henviser til, da man i 2015 reducerede antallet af ungdomsklubber med aftenåbent fra otte klubber til fire. Her oplevede de, at det var meget få unge fra de lukkede tilbud, der rykkede med over i de andre klubber. Hvad er din kommentar til det?

Anne Hjorth: "Det, vi synes, vi hører, er, at de unge lægger vægt på, at ungdomsklubberne typisk er for dem, der går på skolerne, som knytter sig til dem. De har efterspurgt et neutralt sted, som er for alle. Man er ikke så begejstret for de her ungdomsklubber, der har tilknytning til skolen, og hvor de mindre børn også kommer. Antallet af indskrevne i aftenklubberne er i de sidste tre år, hvor der har været uændret antal klubber, faldet med 1/3. så det handler ikke alene om geografi."

Koordinatorerne stiller spørgsmålstegn ved den spørgeskemaundersøgelse, som forslaget udspringer af. Her er Hellerup Skole overrepræsenteret (24 procent). Hellerup Skole har ikke en ungdomsklub, og derfor mener koordinatorerne ikke, undersøgelsen giver et retvisende billede af, hvor meget kommunens unge bruger klubberne. Hvad er din kommentar til det?

Anne Hjorth: "Det er godt 31 procent af udskolingseleverne, der har svaret på spørgeskemaet. Jeg tror ikke, at dét, at der er en vægtning fra en særlig skole, ændrer resultatet. Der er også blevet foretaget interviews med de unge og med medarbejdere. Undervejs har der været møder og workshops med alle interessenter. Så vi synes, vi har et godt grundlag at gå ud fra."

Gør det ikke indtryk på dig, at de mennesker, der arbejder med de unge til daglig er imod forslaget?

Anne Hjorth: "Selvfølgelig gør det da indtryk. Men jeg synes, at alle, der har været relevante at inddrage er blevet inddraget undervejs. Så når nu jeg hører, at der er så mange, der klager over det, undrer jeg mig da."

De frygter også for konsekvenserne af, at ungdomsklub og fritidsklub skilles ad. De mener, at den glidende overgang fra fritidsklub til ungdomsklub er altafgørende for relationen mellem de voksne og de unge – at det skaber en stærkere relation, når pædagogen har kendt den unge, siden den unge var et barn. Hvad er din kommentar til det?

Anne Hjorth: "Vi er meget opmærksomme på, at overgange er meget vigtige og sårbare. Jeg synes , vi har gode erfaringer med systematiske overgange fra for eksempel daginstitutioner til skoler. Og i forbindelse med Unges Frie Tid vil vi også prioriterer overgangen fra skolen til fritidstilbuddet højt ved at arbejde tæt sammen med udskolingen. Vi vælger også at gøre det sådan, at hvis en elev i 7. klasse synes, det er for utrygt at komme i ungemiljøet, så kan eleven blive et ekstra år i fritidsklubben."

Klubpædagogerne er bekymrede for, at den nye model for Unges Frie Tid vil gå ud over det lange seje pædagogiske træk, fordi der i højere grad sættes fokus på korte events og pop-up aktiviteter. Hvad er din kommentar til det?

Anne Hjorth: "Jeg tror ikke på, at det pædagogiske hverken bliver mindre betydningsfuldt eller mindre relevant ved, at vi laver et samlet ungemiljø på Hellerupvej. Der kommer jo også til at være en statisk hverdag på Hellerupvej, som også vil være vigtig. Nogle unge vil komme der for at hænge ud og andre for at tale med nogle fortrolige voksne. Det kan jeg ikke se ændre sig med det her. De unge, vi har talt med, er rimelig klare i mælet omkring, hvad de gerne vil have, og det var de også under udarbejdelsen af En Ung Politik. Jeg skal ikke gøre mig klogere på det end de pædagoger, der arbejder med de unge til daglig. Men jeg synes, forslaget lyder smadder spændende, og jeg tror, vi får et rigtigt godt ungemiljø nede på Hellerupvej. Jeg tror på, at det bliver supergodt."

Publiceret 18 September 2018 12:11

SENESTE TV