HIK kom ned på jorden i Valby

Selv om vind- og vejrforhold lørdag var ugæstfri, så bekom rammerne i Valby formentlig HIK’erne ganske fint. Fraset dog nok kampens indledning, hvor Frem scorede to gange, men hvor HIK i første halvleg sidste minut også fik reduceret til 1-2.

Det mål blev kampens sidste, selv om der var chancer i begge ender efter pausen. Tættest på for HIK kom indskiftede Jonathan ’Lå’lå’ Nielsen som havde et drøn i sidenettet – tæt på den ene opstander. Fremhævet i bulletinerne fra Valbykanten blev også målmand Esben Madsen, der redede adskillige store og åbne Frem-tilbud.

HIK spiller ude lørdag i et nyt københavneropgør, nemlig mod B93 på Østerbro Stadion. Kickoff kl. 15.

Publiceret 24 September 2018 17:00

SENESTE TV