Bent har gennemført hvert eneste Eremitageløb

Bent Høyer-Hansen, Gentofte, har gennemført hvert eneste Eremitageløb i historien, som tæller 50 løb. Søndag blev han fejret i Dyrehaven før, under og efter årets 13,3 kilometer

Af
Peter Klar

jubilæum Med et glas champagne på terrassen og hvile til benene fejrede Bent Høyer-Hansen, Gentofte, søndag eftermiddag, at han havde gennemført sit Eremitageløb nummer 50 i Dyrehaven, samtidig med at det legendariske motionsløb fejrede sit 50-års jubilæum.

Bent Høyer-Hansen er en af 23 pionerer, der har gennemført hver eneste E-løb i historien siden motionsløbets start i 1969.

23 løbere havde deltaget i samtlige 50 Eremitageløb.Eremitageløbet kunne søndag d. 7. oktober 2018 fejre sit 50 årsjubilæum. Startskuddet til verdens første motionsløb,Eremitageløbet, lød søndag 28. september 1969 kl. 11.00 vedFortunen i Dyrehaven. Siden den historiske dag har i alt 656.507løbere i alderen 4-96 år gennemført det 13, 3 km lange løb. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

23 løbere havde deltaget i samtlige 50 Eremitageløb.Eremitageløbet kunne søndag d. 7. oktober 2018 fejre sit 50 årsjubilæum. Startskuddet til verdens første motionsløb,Eremitageløbet, lød søndag 28. september 1969 kl. 11.00 vedFortunen i Dyrehaven. Siden den historiske dag har i alt 656.507løbere i alderen 4-96 år gennemført det 13, 3 km lange løb. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

”Jeg er helt hæs af at sige tak til alle dem, der gratulerede mig før, under og efter løbet,” siger Bent Høyer-Hansen.

I flade sko

Danskerne holdning til løbetræning har unægtelig ændret sig en del siden dengang.

”Vi var ikke meget for at vise os frem i 1969. Jeg husker, hvordan vi sneg os af sted efter mørkets frembrud til sjove kommentarer fra forbipasserende. Rigtige løbesko kendte vi ikke. Vi løb i flade, brune sko, som man brugte i militæret,” mindes den 71-årige pensionerede ingeniør.

”Min far havde tilmeldt sig det første Eremitageløb, men kunne ikke løbe på grund af brok. Min bror Henrik og jeg besluttede at stille op i stedet. Vores far var i skoven som tilskuer og dukkede op fire steder på ruten for at heppe på os.”

E-løbet gik i blodet

Eremitageløbet gik hurtigt i blodet på Bent Høyer-Hansen, og ”E-dagen” har altid været hellig.

”Jeg har været så heldig, at den ikke er ramt sammen med vigtige familiebegivenheder, og to operationer blev planlagt, så de ikke kolliderede med løbet. Min kone Gunilla løber også og har fået 25 års-nålen,” siger Bent.

Han og Gunilla har sammen tilbagelagt to maratonløb og ”et hav af halvmaratonløb” gennem årene.

Bent Høyer-Hansen og syv træningskammerater løber hver tirsdag og lørdag i skiftevis Dyrehaven og Rude Skov nord for København.

Han supplerer træningen med veteranfodbold på Skovshoved All Stars.

Nummer 51?

Om det bliver til et E-løb nummer 51 i 2019, afgør han først, når tiden nærmer sig næste år.

”Det er sgu rimelig hårdt, når man har leddegigt og sådan noget, så jeg tager ét løb ad gangen. Men jeg træner hele tiden mere eller mindre, og så må vi se til den tid.”

Publiceret 09 October 2018 11:00

SENESTE TV