'Rub og stub over stok og sten' hedder Ole Stephensens erindringer, der netop er udkommet på Gads Forlag. Foto: Signe Haahr Pedersen

'Rub og stub over stok og sten' hedder Ole Stephensens erindringer, der netop er udkommet på Gads Forlag. Foto: Signe Haahr Pedersen

Ole Stephensen har skrevet sine erindringer: "Jeg går imod strømmen og imod mig selv"

For Vangede-borger Ole Stephensen har det sjove og det seriøse altid eksisteret side om side. I en ny bog ser han tilbage på sit liv som journalist og Øbberbøv - og frem mod en ny start med Det Konservative Folkeparti

Af
Signe Haahr Pedersen

Ordene har ikke altid ligget let i munden på Ole Stephensen. Der findes nogle gamle bånd fra Statens Taleinstitut i Hellerup med hans stemme på. Han er syv år gammel og skal sige ”mange lange gange.” Ole siger: "'ange 'ange 'ange".

Den medfødte ganespalte gav problemer et godt stykke op i skolealderen. Det var decideret svært at forstå, hvad Ole sagde. Men han husker det ikke som noget, der hæmmede ham. Måske faktisk tværtimod.

Når familien sad samlet rundt om spisebordet i Gl. Holte og slyngede om sig med vittigheder, holdt den yngste søn sig ikke tilbage. For at blive hørt hittede han på sine egne små sjove historier, der alle handlede om tre studenter, der stod og ventede ved et busstoppested.

Familien Stephensen ved juletid. Fra venstre mor Lise, ældste storebror Per, næstældste storebror Erik, far Jørgen og forrest står Ole og lillesøster Karin. Foto fra bogen

Familien Stephensen ved juletid. Fra venstre mor Lise, ældste storebror Per, næstældste storebror Erik, far Jørgen og forrest står Ole og lillesøster Karin. Foto fra bogen

"Og så gjorde de et eller andet, som jeg fandt på undervejs. Men der var aldrig nogen pointe til sidst, og så blev det jo så kedeligt, at de andre forlod bordet. Det var med til at provokere mig til at finde på noget nyt. Så jeg begyndte at skrive små noveller allerede i de mindste klasser."

Livsomvæltende spritduplikator

Derfra flød sproget i stride strømme. Ole skrev og skrev. De bedste af teksterne hængte han til skue på væggene på sit værelse. Senere sagde han nej til at blive konfirmeret og måtte derfor undvære alle gaverne, der fulgte med.

Men på hans 14-års fødselsdag stod der alligevel en stor pakke på morgenbordet. Det var en spritduplikator. En maskine, der kunne forvandle én side til mange, og snart havde Ole og vennerne travlt med at trykke deres eget blad, de kaldte ’Stof’, som de delte ud på skolen. Også en digtsamling blev det til fra Oles hånd. Den gik han op og ned ad Strøget med og solgte for 3 kroner stykket for at få råd til en tur til Thy med kammeraten Peter.

Da Ole Stephensen var 15 år trykte han sin egen digtsamling og solgte den på Strøget. Foto fra 'Rub og stub over stok og sten'

Da Ole Stephensen var 15 år trykte han sin egen digtsamling og solgte den på Strøget. Foto fra 'Rub og stub over stok og sten'

"Den der spritduplikator var simpelthen en gave, der vendte op og ned på mt liv," siger Ole Stephensen, der i dag kan se tilbage på en lang karriere indenfor ordenes verden som journalist, entertainer, skuespiller, filminstruktør og tv-vært.

Nu har han skrevet en bog om det hele. ’Rub og stub – over stok og sten’ hedder den efter flyttefirmaet af samme navn, han havde en kort periode som helt ung.

Den kommer omkring barndommen i Gl. Holte, uddannelsestiden i Aarhus, det første journalistjob på Aktuelt, vejen ind i danskernes fjernsyn med blandt andet fredagshittet Eleva2eren, op på det store lærred med Walter og Carlo for at slutte med beslutningen om at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti, der sidste år førte ham ind på Gentoftes rådhus som nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen. Og meget mere derimellem. For tilværelsen er ikke gået stille for sig for Ole Stephensen.

Makkerparret Ole Stephensen og Jarl Friis-Mikkelsen som karaktererne Walter og Carlo. Foto: Rolf Konow

Makkerparret Ole Stephensen og Jarl Friis-Mikkelsen som karaktererne Walter og Carlo. Foto: Rolf Konow

"Der er flere ting, jeg er blevet overrasket over ved at sidde og kigge tilbage. Var Kanal 2, Weekend TV, ’Op På Fars Hat’ og en forestilling i Glassalen for eksempel virkelig samme år? Ja, det var det, fandt jeg ud af. Så det er gået stærkt. Men kedeligt var det ikke."

Hele vejen igennem hoppede han frem og tilbage mellem genrerne med en konstant insisteren på, at det sjove og det seriøse ikke udelukker hinanden.

I 1990 var Ole Stephensen vært på 'Kanal 2 Rapoorten' sammen med Jette hill Ludvigsen. Stephensen har gennem hele siden karriere vekslet mellem at lave seriøst journalistik og underholdning. Foto fra bogen

I 1990 var Ole Stephensen vært på 'Kanal 2 Rapoorten' sammen med Jette hill Ludvigsen. Stephensen har gennem hele siden karriere vekslet mellem at lave seriøst journalistik og underholdning. Foto fra bogen

"I virkeligheden kan man sige, at jeg går imod strømmen og imod mig selv. Der var en, der engang sagde til mig: "Du er jo to personer.” Og jeg kan da også godt selv undre mig over, når jeg læser bogen igennem, at jeg har fået lov til alle de forskellige ting. Alt, hvad jeg har lavet i mit liv har været lystbetonet. Jeg så ikke nogen modsætning i at lave Walter og Carlo-spillefilm om sommeren og køre hård journalistik om efteråret, og af en eller anden grund syntes seerne heller ikke, det var noget problem, fordi begge dele fungerede. Det, jeg er kommet frem til, er, at når man kan det, er det fordi, man er sig selv. Jeg er ikke nogen særlig god skuespiller, selvom jeg har ernæret mig som det. Jeg er altid mig selv."

Sagde op på sin skole

Ole Stephensen tror, at han som barn udviklede en stor viljestyrke og en stærk stædighed, fordi han var syg, da han blev født og derfor fra begyndelsen havde en masse, han skulle indhente. Oveni det var hans forældre anderledes end kammeraternes.

Moren var uddannet operasanger og droppede rollen som hjemmegående husmor, da Ole var teenager. Hun tog en lilla ble om hovedet, malede bilen i pangfarver, blev musikpædagog og åbnede sin egen musikskole i Birkerød.

Hendes mand kom fra en klassisk arbejderfamilie i København og knoklede sig fra betonarbejder til salgschef i blandt andet Nestlé.

De var både meget forskellige og meget ens. Det sidste var tilfældet, når det gjaldt børneopdragelse.

"De havde et fantastisk sind begge to, og de var langt forud for deres tid - også i retning af, hvad de tillod os at gøre. Det var frihed under ansvar. ”Bare du passer dine ting, så er friheden stor.” De tillod mig for eksempel at sige op på min skole, hvor jeg var ked af at være. Jeg kan huske min far sagde: ”Du går ind til skoleinspektøren, og så siger du op.” Og jeg glemmer det aldrig. Jeg kommer ind til den her inspektør, der har slået mig så mange gange, og siger op. Det var en sejr for mig."

Det blev hverken første eller sidste gang, Ole stak næsen frem med fare for at få hug. Han kunne ikke rigtigt lade være, fortæller han.

"Jeg har altid haft en tendens til hele tiden at ville bryde ned og bygge op, og det kan være en udmærket tilgang til livet, men det kan også, kan jeg godt se efterfølgende, være lidt irriterende. At man hele tiden godt vil lave ting om. Det er jeg aldrig rigtig blevet bevidst om, men det er bare sket."

Men én ting er selv at have hammeren i hånden, noget andet er at blive ramt af andres. Da Ole Stephensen var 53 år, måtte han sige farvel til værtsrollen på TV2’s Go’ Morgen Danmark. Man ville have unge ansigter på skærmen. Så stod han dér. Telefonen ringede ikke, som den plejede. Ingen prikkede ham på skulderen.

"Det var ikke sådan, at jeg pludselig fik modvind. Men medvinden var der ikke mere, og så står luften pludselig stille omkring dig. Jeg vil ikke sige, at jeg havde en depression. Det er forkert at sige, for så langt nede var jeg ikke. Men det gik nedad. Så mødte jeg en psykolog, der sagde, at når man føler, at der er et hul foran én, kan du sige: "Jeg lægger et bræt over kløften, så kan jeg gå over på den anden side." Men det skal du ikke gøre, sagde psykologen. Du skal kravle ned og kæmpe dig op. Du skal ned og mærke, hvad der er dernede, hvad det er, du flygter fra. Så jeg tror i virkeligheden, at det var, hvad jeg gjorde: Jeg accepterede det dyk dér og så omkring 55 begyndte jeg at kravle op igen."

Da Ole Stephensen kom op til overfladen, fik han etableret sig som freelancejournalist. Han kom godt i gang med at skrive bøger og begyndte at lave undervisningsmateriale om EU. Sideløbende købte han og hustruen Julie en gammel købmandsgård i Vangede og lavede en del af den om til butikken Hundeshoppen.

Grumpy old man

Der gik dog ikke længe, før han gik imod sig selv en gang til. Nu ved at bekende politisk kulør og melde sig ind i det Konservative Folkeparti. Det skulle være slut med at sidde derhjemme og være en sur gammel mand, der brokkede sig over dem med magten. I november sidste år sprængte han listen ved kommunalvalget og er nu næstformand i Gentofte Kommunes bygnings- og arkitekturudvalg og medlem af Børneudvalget.

Ole Stephensen har skrevet sin nye bog i udestuen i hjemmet i Vangede, hvor han bor med sin kone Julie, som han har døtrene Amalie og Marie med. Foto: Signe Haahr Pedersen

Ole Stephensen har skrevet sin nye bog i udestuen i hjemmet i Vangede, hvor han bor med sin kone Julie, som han har døtrene Amalie og Marie med. Foto: Signe Haahr Pedersen

"Jeg føler mig overhovedet ikke spor anderledes end før, jeg gik ind i politik, og det sætter jeg lidt en ære i. Men det har haft de konsekvenser, som jeg havde regnet med, det ville få, og det havde jeg taget med i budgettet. Jeg har ikke fortrudt det et sekund," siger Ole og henviser til, at flere af hans kunder smækkede dørene i det sekund, han blev politiker.

At det lige blev den konservative fold, han endte med at blive en del af, ville hans 15-årige jeg dog nok ikke have gættet på, medgiver han og argumenterer så for, at dét at være socialkonservativ svarer til at have været socialdemokrat i 70’erne.

"Vi lever i et socialdemokratisk funderet samfund, og det, synes jeg, er godt. Problemet er bare, at vi konservative er bedre til at passe på det. Vi tænker os nemlig nogle gange lidt mere om, før vi reformerer noget. Vi vil godt forandre for at bevare."

Når det gælder hans eget liv, er omvæltningerne også sat i bero for nu.

"Jeg kan bare mærke, at sådan som jeg har designet mit liv nu i en alder af 62, føler jeg, at jeg er kommet over en helt ny start, og nu er jeg ved at gå ind i rutinerne og skal finde ud af, hvordan det her så skal køre, og det er skide skægt. For det er det, jeg har lyst til. Ellers ville jeg ikke gøre det."

Hvad drømmer du om nu?

"Nu?"

Ja.

"Jeg drømmer om at vinde i Lotto. Det må jo snart blive min tur."

Publiceret 11 October 2018 09:30

SENESTE TV