”Der er hospicer for voksne flere steder i landet, som vi alle kan benytte os af, hvis vi skulle komme i den situation. Men børn har ikke det tilbud. Jeg synes, det er et must,” siger René Cannerslund.

”Der er hospicer for voksne flere steder i landet, som vi alle kan benytte os af, hvis vi skulle komme i den situation. Men børn har ikke det tilbud. Jeg synes, det er et must,” siger René Cannerslund.

Auktion skal rejse penge til Lukashuset

René Cannerslund har startet netauktion og konkurrencer med effekter og præmier fra kendte virksomheder til fordel for Børne- og ungehospicet på Sankt Lukas Stiftelsen

René Cannerslund har startet en indsamling til fordel for børne- og ungehospicet Lukashuset på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup.

Han var indtil for nylig selv frivillig på Sankt Lukas Stiftelsen, men måtte stoppe på grund af nyt civilt arbejde.

”Jeg har stadig fritid og kan fortsat hjælpe, bare på en anden måde,” siger René Cannerslund.

Han har lavet et samarbejde med Lauritz.com om en velgørende auktion med donerede effekter for at skaffe flere penge til Lukashuset, der har brug for fondsmidler og andre donationer for at sikre driften.

Behov for flere pladser

Lukashuset åbnede i 2015 og kom i 2018 på finansloven med et mindre beløb.

Det koster omkring 12 millioner kroner at drive Lukashuset med de nuværende pladser, og behovet for flere pladser er ifølge René Cannerslund voksende.

”Der er hospicer for voksne flere steder i landet, som vi alle kan benytte os af, hvis vi skulle komme i den situation. Men børn har ikke det tilbud. Jeg synes, det er et must og kan ikke forstå, hvorfor der skal være så svært at få helt med på finansloven,” siger Rene.

Han blev frivillig på Sankt Lukas Stiftelsen efter sin fars død.

”Min far døde på et hospice i Jylland. Alligevel det var en fantastisk oplevelse. Alle patienter og pårørende bør have mulighed for at få den omsorg, et hospice kan give. Da min far døde, besluttede jeg, at jeg selv ville give den omsorg som frivillig, og så startede jeg hos Sankt Lukas.”

Effekter og præmier

Indtil videre har virksomheder som Fritz Hansen, B&O, Tivoli og Ole Lynggaard støttet indsamlingen med effekter til auktionen eller med præmien til en konkurrence.

Auktionen begynder primo november.

Hammerslaget og hammerslagsgebyr går ubeskåret til Lukashuset.

”Forhåbentlig kan dette være med til at sikre den bedst mulige pleje og aflastning til de indlagte børn og deres familier,” siger René.

Indsamlingen er registreret og godkendt hos indsamlingsnævnet.

Læs mere om indsamlingen på facebookgruppen Støt Lukashuset 2018.

Publiceret 16 October 2018 11:41

SENESTE TV