Små lokale skridt gør en global forskel: Villabyerne sætter fokus på lokal bæredygtighed

Hvis alle levede som danskere, ville det kræve 3,6 jordkloder. I den kommende tid undersøger Villabyerne, hvordan vi helt lokalt skubber klodens klima i en grønnere retning

Af
Redaktionen

tema Klimaforandringer. Det lyder luftigt og uhåndgribeligt, selv om vi alle godt ved, at hvis der er noget, der er konkret, så er det havens knastørre gule græs under sommersolen eller efterårsstormens oversvømmede kældre. Klodens klima er en global problematik, der rammer lokalt og derfor giver det også mening at kigge på, hvad vi kan gøre i det nære.

Så hvordan ser det ud med bæredygtigheden i Gentofte Kommune? Hvilke initiativer er i gang? Og hvordan kan vi i det små gøre en forskel for det store billede? Det kigger Villabyerne nærmere på den kommende tid. Vi lægger ud med et besøg hos en ny café på Hellerupvej, der bekæmper overforbrug én reparation ad gangen. Og så giver vi et hurtigt overblik over, hvordan Gentofte Kommunes klima ser ud på tal.

Har du idéer, meninger eller input til temaet, hører vi gerne fra dig. Send os en mail på redaktion@villabyerne.dk.

Publiceret 30 October 2018 10:30

SENESTE TV