Tre tyrekalve gør Gentofte grønnere: "Vi bymennesker mangler en forbindelse til landbruget"

Tre tyrekalve har tusset rundt ved Gentofte Sø hele sommeren. For at græsse og for at gøre børn og voksne klogere på, hvor bøffen på middagsbordet kommer fra. Dette er andet afsnit i Villabyernes temaserie om lokal bæredygtighed

Af
Signe Haahr Pedersen

biodiversitet Regndråber hænger tungt i de mørke lokker, og kæberne kører roligt rundt. Kært kvæg har mange navne, og de tre tyrekalve, der de seneste seks måneder har haft hjemme på engene ved Gentofte Sø hedder da også noget forskelligt, alt efter hvem du spørger.

Anders Bøgeløv Jensen kalder dem dog blot Bøf 1, Bøf 2 og Bøf 3. Han er formand for Gentofte Kvæggræsserlaug, som blev stiftet i begyndelsen af året og nu afslutter sin første sæson.

"Jeg har været meget hernede og fået mange gode snakke med folk, der er kommet forbi, og alle har været så positive," fortæller han.

Der er flere grunde til, at Gentofte Sø har haft de firbenede drøvtryggere gående. Først og fremmest handler det om at udføre naturpleje på en bæredygtig måde. Når kvægene græsser, holdes nogle planter eksempelvis nede, så andre kan få lys og gro.

Og de kokasser, de efterlader, tiltrækker insekter, som lægger æg i dem, så der kommer flere insekter, som blandt andet fuglene kan nyde godt af.

Gentofte Kvæggræsserlaug købte de tre tyrekalve, der siden maj har græsset ved Gentofte Sø, af en landmand, der har en gård ved Slagelse. Racen hedder Galloway. Foto: Signe Haahr Pedersen

Gentofte Kvæggræsserlaug købte de tre tyrekalve, der siden maj har græsset ved Gentofte Sø, af en landmand, der har en gård ved Slagelse. Racen hedder Galloway. Foto: Signe Haahr Pedersen

"Den langsigtede plan er at få kvæg til at pleje hele området, sådan at Gentofte Kommune ikke behøver at køre ind og gøre arbejdet med store maskiner," forklarer Anders Bøgeløv Jensen.

Èn dårlig dag

Men den lille kvægflok skulle også gerne sætte gang i tankerne hos Gentofte-borgerne.

"Vi bymennesker mangler en forbindelse til landbruget. Det giver en større forståelse for, hvad det er, vi spiser, når vi kan se med vores egne øjne, at her er en ko. Det er dér kødet, vi skal spise i aften, kommer fra. Nogle gange skal vi have tingene helt tæt på for at kunne forholde os til dem," siger Anders Bøgeløv Jensen.

I foråret blev der bygget to folde til kvægflokken ved Gentofte Sø, en syd-fold og en nord-fold. Foto: Signe Haahr Pedersen

I foråret blev der bygget to folde til kvægflokken ved Gentofte Sø, en syd-fold og en nord-fold. Foto: Signe Haahr Pedersen

Bøf 1, 2 og 3 ender da også på tallerkenen rundt omkring hos kvæggræsserlaugets medlemmer. De tre unge tyre har således nu haft deres sidste dag på engen, men det er ikke noget at være trist over, mener Anders Bøgeløv Jensen.

"De har haft et rigtigt godt liv og én dårlig dag," siger han.

Gentofte Kvæggræsserlaug går nu i gang med at planlægge sin sæson nummer to, og denne gang håber foreningen, at den kan få lov til at sætte fire kvæg på græs ved Gentofte Sø.

Formålet med kvæggræsning ved Gentofte Sø er at:

    udføre naturpleje på udvalgte arealer på den naturmæssigt mest hensigtsmæssige og bæredygtige måde.

    tilbyde rekreative naturoplevelser

    skabe fællesskab og møder på tværs af generationer

    give mulighed for at formidle viden om natur, dyr, kvæghold, mad, dyrevelfærd og etik.Gentofte Kommune stiller arealet ved Gentofte Sø til rådighed og etablerer folde, mens Gentofte Kvæggræsserlaug står for at føre tilsyn med hegn og dyr. Foreningen har 80 medlemmer, hvoraf 24 tager sig af det praktiske arbejde med kvægene. Kilde: genko.dk

Sådan hjælper kvæg biodiversiteten på vej

    Antallet af plantearter vil vokse, da køerne træder frø og pollen ned i jordbunden, så de lettere spirer.

    Græsningen holder dominerende og invasive arter nede, så nye planter og urter kan få lys og spire frem.

    Oprivning af planterne, køernes gødning og optrædning af tørven skaber en større variation af levesteder for flere arter af planter og insekter, som ellers ikke vil forekomme.

    Den besværlige og omkostningstunge maskinelle drift af arealerne kan neddrosles og evt. helt undgås. Kilde: genko.dk

Publiceret 07 November 2018 10:30

SENESTE TV