'Historier er vilde skabninger, Connor O'Mally. Hvem ved, hvilket kaos de kan forårsage, hvis man slipper dem løs?'

'Historier er vilde skabninger, Connor O'Mally. Hvem ved, hvilket kaos de kan forårsage, hvis man slipper dem løs?'

Filmstriben anbefaler: Barsk og rørende film om monstrøs sorg

Filmstriben anbefaler 'Syv minutter over midnat' af J. A. Bayona

Af
bibliotekar Dina Lemming Pedersen

Gentofte Hovedbibliotek

Film I disse tider hvor små og store uhyrer banker på ens dør med ordene 'SLIK ELLER BALLADE', kan man vælge at se en monsterfilm. Som i dette tilfælde er en film om at miste. Om monstrøs sorg.

Bogen 'A Monster Calls' (på dansk 'Monster') af Patrick Ness fra 2011 blev i 2016 filmatiseret, og det er en barsk, stærk og rørende film med fantastiske skuespilpræstationer.

Lewis MacDougall (født 2002), der spiller hovedrollen, skildrer mageløst en 12-årigs sorg, vrede og afmagt. Vid at filmen er en tåreperser af rang.

Conor har det ikke let. Hans mor er ved at dø af kræft, hans mormor er skrap, og hans far bor i USA og har travlt med sin nye familie. Oven i det bliver han mobbet og slået af skolens bøller, så han flygter ind i sin egen verden, hvor han tegner på livet løs.

Limbo mellem liv og død

Connor er magtesløs og fanget i et limbo mellem liv og død, indtil en aften da klokken bliver syv minutter over midnat.

Pludselig begynder alting at ryste, og et gigantisk monster af et takstræ kommer buldrende fra den nærliggende kirkegård, hærger alting på sin vej og gør sit bedste for at skræmme den uimponerede Conor. Træet proklamerer, at det vil fortælle tre eventyr, hvorpå Conor selv skal fortælle det fjerde, der er hans værste mareridt.

Så hver aften syv minutter over midnat kommer monstret tilbage, og Conor får i træet en uventet allieret.

Gennem eventyrerne, der bliver fortalt meget smukt visuelt, begynder Conor at forstå, at mennesker er komplicerede væsener. Folk er ikke bare gode eller onde - tingene er aldrig sort/hvide.

Barnet som et helt menneske

Patrick Ness har også skrevet manuskriptet til filmen, og han fortæller om instruktøren Bayona:

»Jeg kunne se, at han var den helt rigtige historiefortæller til denne historie. Én af de ting, jeg kan lide ved ham, er at han tager et barns følelser alvorligt. Noget som måske nok er det allervigtigste i mit eget forfatterskab. Han ser barnet som et helt menneske. Ikke som et menneske, der er ’på vej’, men som et menneske der virkelig lever, erfarer – og som føler glæde, smerte, frygt, tillidsbrud og lykke.«

Om monstret fortæller Bayona: »Vi forsøgte mange retninger, men jo mere monsteret lignede noget fra en fantasy-film, jo mere uinteressant blev det. Derfor vendte vi blikket mod Jim Kays ikoniske illustrationer fra originaludgaven af romanen. Hans illustrationer blev inspirationen til det endelige design af monsteret – og faktisk endte vi også med at få ham til at tegne de allerførste skitser til de øvrige animerede sekvenser i filmen.« ("Christian Bach: Monster - fra bog til film").

Publiceret 12 November 2018 08:00

SENESTE TV