Modelfoto: Mostphotos

Modelfoto: Mostphotos

Formodede indbrudstyve var på udkig efter noget helt andet

To kvinder blev tilbageholdt for at luske rundt på Hambros Allé med et kamera

Søndag over middag så en anmelder to kvinder luske rundt omkring Hambros Allé og tage billeder. Det fik ham til at ringe til Nordsjællands Politi.

Da det muligvis kunne være indbrudstyve, blev en patrulje sendt til stedet, skriver Nordsjællands Politi.

Patruljen fandt kvinderne, der fortalte, at de var udenlandske studerende med interesse for fotografi, som blot var ude at fotografere blomster. Betjentene fik lov til at se de billeder, som kvinderne havde knipset, og disse billeder viste også kun nærbilleder af blomster, hvorfor deres forklaring blev vurderet som troværdig, og der var derfor ingen sag.

"Selvom kvinderne havde rent mel i posen, var det godt observeret af anmelderen, og Nordsjællands Politi opfordrer andre til at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt," skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport. Ka

Publiceret 13 November 2018 19:30

SENESTE TV