Mikael Langrand Sørenen og Beatrice Henriques udgør halvdelen af den hårde kerne bag Grøntofte, en bæredygtig lommehave i midten af Gentofte. Foto: Kathrine Albrechtsen

Mikael Langrand Sørenen og Beatrice Henriques udgør halvdelen af den hårde kerne bag Grøntofte, en bæredygtig lommehave i midten af Gentofte. Foto: Kathrine Albrechtsen

Højbede og hestepærer: Lommehave giver nyt liv til asfalten

Mellem et boligbyggeri og en tankstation spirer tomater, bønner og kål fra højbede. Bag det grønne står en lille forening, som fik en idé til at gro

Af
Kathrine Albrechtsen

byhave Fra sin lejlighed på Bregnevej kunne Gentofte-borger Mikael Langrand Sørensen se ned på en øde grund med to skramlende skure. Det aflange stykke asfalterede grund, som lå mellem et boligbyggeri og en tankstation, var en gammel kommunal vejmandsplads, hvor bl.a. snerydere var opbevaret og et skur til toilet og bad. Men i årevis havde den 340 kvm store grund stået tom, og idéen om højbede fyldt med grøntsager begyndte at slå rod i Mikael Langrand Sørensen.

For at få tilladelse til at låne grunden skulle Gentofte Kommune overtales, og her skulle gå et års tid, før dialogen bar frugt. Det skete i sommeren 2017 efter en nabohøring, hvor Mikael Langrend Sørenen havde samlet flere om idéen til en bæredygtig lommehave midt i Gentofte bymidte. Foreningen blev døbt Grøntofte og fik lov at låne grunden gratis af kommunen for blot fire måneder efter at blive belønnet af borgmester Hans Toft (K) med Miljøprisen 2017, som de delte med Andelsboligforeningen Jomsborgvej 27-29/Sundvej 1.

Med 12.000 kr. i hånden fra Miljøprisen kunne den nystartede forening nu købe vandtønder, vandslanger, værktøj og god jord, der skulle skabe grobund for den bæredygtige lommehave.

Det første år

I lommehavens første år har der været sejre og nederlag, fortæller Mikael Langrand Sørensen og Beatrice Henriques, som begge er medlem af foreningens bestyrelse, og som denne torsdag eftermiddag har trodset kulden, der bider i kinder og fingre, for at fortælle om lommehaven.

"Her ser jo lidt trist ud nu, hvor vi har gjort klar til næste sæson med hestegødning, men der er stadig kål og et par få tomater tilbage," fortæller Mikael Langrand Sørensen, mens vi går rundt og inspicerer højbedene.

Over sommeren bød haven også på bønner, kikærter, salat, peberfrugter samt honningurt, som kaldte mange bier til. Efter en af de varmeste somre i mands minde forbarmede kommunen sig og installerede vand på grunden.

"Vi er endnu ikke helt selvforsynende, det er lidt drømmeagtigt, men vi har holdt en middag hernede, hvor vi spiste det, vi selv havde dyrket. Det giver så god mening at have en fælles byhave, når man bor i en lejlighed. Og så er det en stor tilfredsstillelse at se det gro, som da vi i år fik alle de bønner. Vi fandt hele tiden flere under bladene," siger Mikael Langrend Sørensen.

Grønne erfaringer

De grønne erfaringer kommer løbende, fortæller Beatrice Henriques.

"Vi er ikke så dygtige endnu og har gjort os nogle erfaringer. For eksempel skal man ikke plante majs og squash sammen. Det kom der i hvertfald ikke noget godt ud af for os. Til næste år skal vi nok være lidt mere struktureret frem for at plante en masse frø," siger hun.

"Vi tager det lidt ad gangen," siger Mikael Langrand Sørensen.

Foreningen består i dag af en hård kerne bestående af fire borgere, men er åbent for flere medlemmer, som har tid og lyst til at være med til at påvirke Grøntofte, fortæller de.

"Vi er bestemt ikke eksperter, men synes, at det er sjovt at få ting til at gro. Hvis andre vil gøre os efter, vil jeg anbefale at finde sammen med et team, da det bliver sjovere frem for at stå alene med det," siger Mikael Langrand Sørensen.

Hvis man har lyst til at kigge forbi eller vil være med, skal man blot skrive til foreningen på Groentofte@gmail.com.

Ti gode grunde til at lave en byhave

1. Friske grøntsager, som du kan høste et kvarter før, du skal servere dem.

2. Motion og frisk luft. Hvis du arbejder foran en computer, så er havearbejde en god lejlighed til at komme ud i den friske luft. Og som udgangspunkt forbrænder du mellem 80 og 130 kalorier på 20 min. havearbejde.

3. Spar penge. Det er billigere at dyrke frem for at købe.

4. Børn lærer fra havearbejdet, hvor maden kommer fra, og hvordan naturen arbejder.

5. Stress af i haven. Flere undersøgelser peger på, at naturoplevelser kan modvirke stress, og havearbejde har en positiv effekt på humør og helbred.

6. Klimavenligt. Lokale fødevarer er med til at nedbringe CO2-udledningen fra transport af råvarer.

7. Økologiske grøntsager med garanti.

8. Undgå madspild. Fra din egen køkkenhave høster du kun, hvad du skal bruge den aften.

9. Naboskab. Med et fælles haveprojekt kommer du tættere på dine naboer og er med til at skabe et lokalt fællesskab.

10. Kend dine råvarer. Når du selv dyrker grøntsager, lærer du dine grøntsager bedre at kende, og ikke når de er blevet pudset, poleret og pænt præsenteret i grøntsagsafdelingen. Det ruster dig til at blive en mere kritisk forbruger.

Kilde: Samvirke

Publiceret 28 November 2018 12:00

SENESTE TV