"Som Gentofte-borger er det sørgeligt at se Hellerup Station sygne hen på grund af manglende vedligeholdelse af den ellers smukke stationsbygning," skriver kommunalbestyrelsesmedlem Andreas Weidinger (K). Pressefoto

DEBAT: Gør Hellerup Station smuk igen!

Af
Andreas Weidinger (K)

medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse

Som Gentofte-borger er det sørgeligt at se Hellerup Station sygne hen på grund af manglende vedligeholdelse af den ellers smukke stationsbygning.

Selvom stationen inkl. fortove, busstoppesteder, cykelparkeringer mv. ligger i Københavns Kommune, betragter vi Gentofte-borgere stationen som en integreret del af vores kommune. Derfor er det sørgeligt, at Banedanmark som ejer ikke tager vedligeholdelsen af stationen mere alvorligt.

Som politikere i Gentofte har vi ingen mulighed for at bestemme over stationen eller arealerne lige omkring den. Det er frustrerende, at et statsligt selskab som Banedanmark ikke tager sin del af ansvaret for vedligeholdelsen af bygninger i Danmark.

Derfor skal der herfra lyde en klar opfordring til Banedanmark: Tag jeres ansvar seriøst og gør Hellerup Station smuk igen!

Publiceret 06 December 2018 07:03

SENESTE TV