42-årig bilist sigtet for tre forseelser på én gang

Tirsdag aften lige inden midnat blev en bil stoppet på Gentoftegade

112 En 42-årig mandlig bilist nåede tirsdag inden midnat at blive sigtet for tre forseelser på én gang.

Kl. 23.55 blev han standset på Gentoftegade, hvor en alkometertest viste, at han havde kørt bil i spirituspåvirket tilstand, en narkometertest viste, at han også var påvirket af euforiserende stoffer, og derudover var den 42-årige allerede frakendt sit kørekort, skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Derfor endte det på en sigtelse for alle tre forseelser, ligesom hans bil blev konfiskeret, da det heller ikke var første gang, at han kørte i frakendelsestiden. Ka

Publiceret 12 December 2018 19:30