"Hvis nogle råber 'svans' på fodboldbanen, får de at vide, at de ikke må tale sådan. Vi gør, hvad vi kan for at styre dem, men det er klart, at vi kan ikke gå med ud i omklædningsrummet. Der skal også være plads til at lukke damp ud," siger Philip Hansen, som er talentsportschef i HIK. Foto: Signe Haahr Pedersen.

Regnbuens farver finder vej til grønsværen: HIK vil bryde den sidste bastion ned sammen med PAN

Den lokale fodboldklub HIK indleder som den første klub i Danmark et samarbejde med PAN Idræt. Initiativtagerne vil skabe plads til homoseksuelle i sporten, og de vil nedbryde de tabuer og fordomme, der gennemsyrer herrefodboldkulturen. Onsdag aften kl. 20 var der kamp mellem HIK og PAN

Af
Jesper Bjørn Larsen (tekst) og Signe Haahr Pedersen (fotos)

pionerarbejde Adam Holmegaard voksede op på Frederiksberg. Her var han vant til at se to mænd holde i hånden og sende kærlige blikke til hinanden. Da han begyndte at spille fodbold i den lokale klub, var der én ting, der undrede ham. Hvor var alle de mænd henne i fodboldsporten?

De var der, men kun i de klassiske nedladende bemærkninger. Ordet 'svans' gik igen mange gange til både træning og kamp.

"Jeg var selv med på den galej. Jeg råbte de samme skældsord. Det er jo kulturen," fortæller Adam Holmegaard, der i dag er mentaltræner for ungdomseliteholdene i HIK.

Adam Holmegaard er mentaltræner for ungdomseliteholdene i HIK. Det var ham, der fik ideen med at gøre PAN Fodbold til HIK's venskabsklub.

Adam Holmegaard er mentaltræner for ungdomseliteholdene i HIK. Det var ham, der fik ideen med at gøre PAN Fodbold til HIK's venskabsklub.

En dag for nylig snakkede han med sin kone om, at synet på homoseksuelle mænd i dansk fodbold svarer lidt til den måde, man så på sorte mænd i USA op til 1960'erne. På nær nogle meget få undtagelser optrådte de ikke på samme sportshold som de hvide amerikanere.

"I alle andre sociale sammenhænge har vi skabt plads til mangfoldighed. Homoseksualitet er helt legitimt, men i fodboldkulturen for drenge og mænd har det stået stille. Vi har givet det røde kort til racismen, men homofobien mangler. Det er den sidste bastion, vi mangler at bryde ned," siger Adam Holmegaard.

Han gik derfor til sin talentsportschef i HIK, Philip Hansen, og foreslog, at HIK som den første klub i Danmark blev venskabsklub med PAN Idræt for at sende et klart signal til resten af fodboldmiljøet. Philip var med på ideen med det samme.

Philip Hansen er talentsportschef i HIK og slår fast, at der skal være plads til forskelligheder i klubben. Også seksuelle minoriteter.

Philip Hansen er talentsportschef i HIK og slår fast, at der skal være plads til forskelligheder i klubben. Også seksuelle minoriteter.

"Vi har nogle helt klare værdier i HIK. En af dem er, at der skal være plads til forskelligheder, vi skal kunne rumme alle. Og vi vil have, at drengene opfører sig med respekt over for hinanden, f.eks. med en ordentlig jargon. Hvis nogle råber 'svans' på fodboldbanen, får de at vide, at de ikke må tale sådan. Vi gør, hvad vi kan for at styre dem, men det er klart, at vi kan ikke gå med ud i omklædningsrummet. Der skal også være plads til at lukke damp ud," siger Philip Hansen.

Talentsportschefen sad for nylig over for en far, hvis søn lige var stoppet på et af HIK's ungdomshold. Samtidig med sin nære ven, der spillede på samme hold. Med tårer i øjnene fortalte faren, at drengene en dag, hvor de skulle i bad, blev mødt med replikken 'nå, nu skal de to bøsser i bad' fra et par af deres holdkammerater.

"Jeg blev meget skuffet på de to holdkammeraters vegne. Jeg havde lyst til at tage den ene og bruge ham til at slå den anden. Men jeg tog en lang snak med dem begge. De kunne godt se, at de havde gjort noget forkert, så de var kede af det," fortæller Philip Hansen, der understreger, at han ikke ved, om de to drenge, der stoppede, overhovedet kender deres egen seksualitet endnu.

Men at ordet 'svans' er det, man oftest hører som skældsord på banen, er Philip Hansen til gengæld ikke i tvivl om.

"Jeg havde selv en træner, der bogstaveligt talt brugte ordet i hver eneste sætning. 'Kom nu, din svans', var hans foretrukne opråb."

Tror I, at kulturen har haft den konsekvens, at nogle af jeres unge talenter har forladt sporten?

"Det har den da helt sikkert. Vi har mistet spillere lige som alle andre klubber. Når unge mænd finder ud af, at de tænder mere på Mathias end på Mathilde, forsvinder de ud af sporten," siger Adam Holmegaard, mens Philip Hansen nikker samtykkende.

Hvorfor er det sådan?

"Det bunder i usikkerhed over, hvad homoseksualitet er for noget. Frygten for at blive ekskluderet. Der er en machokultur i sporten, så hvis man sænker paraderne og siger, at det kan jeg godt rumme, så er der nogen, der kan bruge det mod dig. Give dig nogle hug," siger Adam Holmegaard.

Skrid ind over sproget

Villabyerne sidder i et af HIK's mødelokaler sammen med Adam og Philip, men også med Carsten Friis Overby, der er frivillig projektchef i PAN Idræt og med 18-årige Lucas Thomas Christensen, der er anfører på U19-holdet.

Førstnævnte har ikke selv spillet fodbold på noget nævneværdigt plan, men han har talt med mange spillere, der har forladt sporten, da de opdagede deres egen seksualitet.

Carsten Friis Overby er frivillig projektchef i PAN Idræt og er meget glad for HIK's fremstrakte hånd.

Carsten Friis Overby er frivillig projektchef i PAN Idræt og er meget glad for HIK's fremstrakte hånd.

"Jeg har hørt den historie igen og igen. 'Når der er sådan en jargon, så er jeg højst sandsynligt ikke velkommen hernede', tænker de unge. Så det er allerede fra de er helt små, man skal tage fat på det her problem. Klare holdninger er drønvigtigt. Trænere og ledere skal lære drengene, at det ikke er i orden at bruge homofobiske udtryk," siger Carsten Friis Overby, der hilser HIK's initiativ meget velkommen:

"Det er brandgodt, et rigtig fedt pilotprojekt, der vil betyde, at det, vi går og taler om, nu kan blive konkret. Det vil kunne gøre en reel forskel."

Har de homoseksuelle mænd ikke selv et ansvar for at springe ud og gå forrest, hvis det her skal rykke noget?

"Det er svært at skyde skylden på nogen, der ikke har lyst til at stå frem, fordi de står midt i et giftigt miljø. Men jeg vil sige, at når man er afklaret omkring sin egen seksualitet, som jeg er, så forsvinder frygten og fordommene omkring en. Og jeg håber virkelig, at det her bliver anstødsstenen til, at det rykker. Men det er de første konkrete erfaringer, vi gør os. Det er en slags grundforskning, så jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske," siger Carsten Friis Overby.

Fotografen beder om fri leg med bolden, og det er præcis, hvad hun får. Foto: Signe Haahr Pedersen

Fotografen beder om fri leg med bolden, og det er præcis, hvad hun får. Foto: Signe Haahr Pedersen

Projektchefen fra PAN Idræt fortæller, at de unge mænd, der stopper med at spille, fordi deres seksualitet spærrer vejen for dem, som regel stopper helt i sporten. Også selv om PAN Fodbold eksisterer.

"Nogle er så berørte af det, at de slet ikke vil snakke med os. De har simpelthen bare fået nok."

Krigere på banen

Lucas Thomas Christensen har aldrig mødt en homoseksuel mand, der åbenlyst interesserede sig for fodbold. Men det bebrejder han ikke de homoseksuelle. Det skyldes nok snarere, at sporten har et idealiseret billede af, hvordan man skal være som mand og som spiller, siger han.

Lucas Thomas Christensen er anfører på HIK's U19-hold. Han mener, at det i første omgang er op til spillerne at ændre den kultur, der skræmmer unge homoseksuelle mænd væk.

Lucas Thomas Christensen er anfører på HIK's U19-hold. Han mener, at det i første omgang er op til spillerne at ændre den kultur, der skræmmer unge homoseksuelle mænd væk.

"Hvorfor skal spillere, der er forelsket i deres eget køn fratages den glæde, det er at spille fodbold? Det er fodbold, der gør mig glad. Mere end noget andet," siger U19-anføreren, der har spillet i HIK i fem år.

Hvorfor tror du, det er så svært at springe ud som homoseksuel i fodbold?

"Jeg ved det ikke... der er meget mandehørm, også når vi tager på ture. Det er en machosport, vi er krigere på banen. Vi gør alt for at vinde. Prøver at psyke vores modspillere. Der bliver sagt mange grimme ting i løbet af en kamp. Vi er også sjofle, der er masser af fis og ballade. Måske er det svært at styre sproget."

Hvis nu en af dine medspillere - lad os kalde ham Johan - kom til dig og sagde, han var til mænd, hvad ville du så sige til ham?

"Fedt, dejligt, at du har fundet ud af det. Find ud af, om det skal videre."

Tror du, at holdet ville kunne rumme ham?

"Sagtens. Vi har også meget religiøse mennesker på holdet, som vi tager pis på. 'Hey, der er bacon i den der sandwich', og sådan noget. Så griner vi af det. Jeg tror ikke, det ville være så stort et issue."

Talentsportschefen får samme spørgsmål.

"Ja, helt sikkert. Der er plads til alle i HIK, også Johan. Men badsituationen ville nok være det sværeste. Måske ville jeg råde ham til at sige, 'det kan godt være, at jeg har lyst til mænd, men jeg står altså ikke og kigger på jeres tissemænd i badet'," siger han. Replikken får smilene til at brede sig rundt om hele bordet.

18-årige Lucas Thomas Christen har siden sommerferien båret det regnbuefarvede anførerbind, når han er i aktion for HIK på U19-holdet. Privatfoto

18-årige Lucas Thomas Christen har siden sommerferien båret det regnbuefarvede anførerbind, når han er i aktion for HIK på U19-holdet. Privatfoto

"Brug meget gerne humor, det er rigtig fedt, men vær benhård i, hvordan man kommunikerer. Vores sprogbrug er tit mere fordomsfuldt, end vi egentlig er. Vi tror, at det er den rigtige måde at snakke på. Det gør, at gamle fordomme hænger ved. Få nu taget konsekvensen af, at vores normer har flyttet sig," siger Carsten Friis Overby.

Ifølge Lucas Thomas Christensen er det fint, hvis ledelsen sætter nogle klare rammer, men bolden ligger et andet sted.

"Philip ved ikke, hvad der sker inde i omklædningsrummet. Og det vil gå galt, hvis han prøver at kontrollere det. Det er os, spillerne, der skal handle."

Håb for fremtiden

Adam Holmegaard vil også gerne forholde sig til 'Johan':

"Som mentaltræner har jeg tavshedspligt. Så Johan kan komme ind til mig og få en helt toldfri snak. Jeg kan ikke love ham, hvad der vil ske, for det ved jeg ikke. Men jeg kan love ham, at der er nogle mennesker herude, der gerne vil tage turen sammen med ham."

Adam Holmegaard blev for nylig spurgt af en specialestuderende, der havde hørt om initiativet, om det ikke er forkert at blande sig i folks seksualitet? Han svarede hende, at hele pointen jo netop er, at klubben ikke skal blande sig i folks seksualitet.

Hvis du ser fem år frem i tiden, hvad håber du så, jeres initiativ har betydet?

"Så er der nogle spillere, der har sprunget ud og stadig spiller i HIK. Som stadig føler sig velkomne. Og ordet 'svans' hører man ikke længere."

Det sker lige nu

Et udvalgt hold fra HIK spiller en venskabskamp mod et hold fra PAN Fodbold 12. december kl. 20 på den ene af HIK's kunstgræsbaner ved Maglegårdshallen. HIK er inviteret til at deltage i Pride Cup på Rådhuspladsen til næste sommer.

I udvalgte kampe vil HIK's anførere spille med regnbuefarvede anførerbind. Klubben vil også udvikle regnbuefarvede spillertrøjer til særlige events. HIK vil også invitere en spiller fra PAN til at holde et foredrag om, hvordan det er at være homoseksuel på et fodboldhold.

Sporten, hvor mænd ikke tør springe ud

'Der var offside, bøsserøv'. 'Dæk nu op for helvede, din fucking svans'. 'Så spil dog bolden, bøssekarl'.

Det skorter ikke på udtryk i fodboldsproget, hvor homoseksuelle mænd indgår, men de er til gengæld fuldstændig støvsuget ud af sporten. Der er ikke én eneste åbent erklæret homoseksuel mand i dansk elitefodbold på herresiden. Hverken på landsholdet, i Superligaen, eller i divisionerne.

Det totale fravær af homoseksuelle mænd, der menes at udgøre 5-10 procent af den mandlige befolkning, i fodboldsporten er ikke et dansk fænomen. I europæisk topfodbold er det i nyere tid kun den tyske spiller Thomas Hitzlsperger, med en fortid i bl.a. engelske Aston Villa, der har sprunget ud. Og det var vel at mærke først, da han havde sat fodboldstøvlerne på hylden.

Publiceret 12 December 2018 11:30

SENESTE TV