Politiet har afspærret Jyske Bank på Strandvejen efter de ansatte slog alarm ved et mistænkeligt brev. Foto: Privat

Politiet har afspærret Jyske Bank på Strandvejen efter de ansatte slog alarm ved et mistænkeligt brev. Foto: Privat

Brev med hvidt pulver lukker Jyske Bank

Politiet har afspærret Jyske Bank på Strandvejen på grund af mistænkeligt brev med hvidt pulver

Af
Kathrine Albrechtsen

Politiets rød-hvide bånd har afspærret Jyske Bank på Strandvejen. Men der er ikke tale om et røveri, derimod et mistænkeligt brev med hvidt pulver, som afdelingen modtog sidst på formiddagen fredag 28. december.

Det fortæller kommunikationsdirektør i Jyske Bank, Erik Qvirin Hansen, til Villabyerne.

"Jeg kan bekræfte, at afdelingen har modtaget et brev med hvidt pulver i, som lige nu bliver undersøgt nærmere," siger han.

Politiet har afspærret Jyske Bank på Strandvejen. Ikke på grund af røveri, men mistænkeligt hvidt pulver. Foto: Privat

Politiet har afspærret Jyske Bank på Strandvejen. Ikke på grund af røveri, men mistænkeligt hvidt pulver. Foto: Privat

Straks efter det hvide pulver blev opdaget, igangsatte banken sin procedure vedrørende mistænktelige breve, hvor polti bliver underrettet, forklarer Erik Qvirin Hansen.

Politiet har også taget kontakt til kemisk beredskab, hvis orange varevogn med blå skrift, holder side om side med de andre politibiler på Strandvejen.

Kemisk Beredskab er blevet tilkaldt. Foto: Privat

Kemisk Beredskab er blevet tilkaldt. Foto: Privat

"Lige nu kan vi hverken be- eller afkræfte, om brevet og det hvide pulver er farligt. Undersøgelserne er stadig i gang," siger han.

Imens er afdelingen på Strandvejen lukket ned.

Jyske Bank på Strandvejen blev lukket ned, da de hertil formiddag modtog et mistænkeligt brev med hvidt pulver. Foto: Privat

Jyske Bank på Strandvejen blev lukket ned, da de hertil formiddag modtog et mistænkeligt brev med hvidt pulver. Foto: Privat

Det er ikke første gang, at Jyske Bank har modtaget et brev med hvidt pulver, fortæller Erik Qvirin Hansen.

"Men det har endnu ikke været farligt," siger han, som ikke vil komme nærmere ind på teorier om, hvem der kan være afsender bag brevet.

Publiceret 28 December 2018 15:36