De røde låger skal muligvis erstattes med røde porte for at holde vildtet inde.

De røde låger skal muligvis erstattes med røde porte for at holde vildtet inde.

Vokseværk i Dyrehaven: Måske kommer de røde porte helt ud til Skodsborgvej

I stedet for traditionel skovdrift i Jægersborg Hegn satser Naturstyrelsen fremover på at skabe mere biodiversitet. En mulig løsning er at lukke vildtet ind og udvide Dyrehaven helt ud til Skodsborgvej

Af
Signe Steffensen

Først i det nye år bliver det afgjort om Dyrehaven bliver godt én fjerdedel større. Det er nemlig et af fire mulige scenarier, der skal være med til at skabe øget biodiversitet i Jægersborg Hegn

Ifølge internationale konventioner har Danmark forpligtiget sig til at stoppe tilbagegangen i truede arter og gøre noget målrettet for at øge biodiversiteten.

Skovrider Kim Søderlund kan i det nye år løfte sløret for hvilken model, der arbejdes videre med.

Skovrider Kim Søderlund kan i det nye år løfte sløret for hvilken model, der arbejdes videre med.

I den del af Jægersborg Hegn, der ligger syd for Skodsborgvej er det vedtaget, at skovdriften skal stoppes i 2027 og skoven skal omlægges til naturskov.

”Det stop skal vi forberede. Det gør vi blandt andet ved at tage nogle værdier ud ved at fælde nogle af de store lige stammer, mens de krogede træer får lov til at stå. Der er også dele af skoven, der er for ensartet, der er det vigtigt, at vi 'slår huller' i den,” siger Kim Søderlund, der fra det nye år bliver skovrider for både Østsjælland (hvor han er nu) og Hovedstaden, når de to distrikter lægges sammen til en samlet enhed under Naturstyrelsen.

National plan

Baggrunden for den nye strategi er Naturpakken, som regeringen vedtog i 2016 for at gøre noget mere for biodiversiteten i Danmark. Her besluttede man, at der skulle udlægges 10.000 hektar skov på landsplan til uberørt skov og 3000 hektar til anden biodiversitetsskov.

”Vi har hidtil dyrket skove for at producere træ. De her skove skal primært producere biodiversitet. Men samtidig skal der også være plads til at dyrke friluftsliv,” siger Kim Søderlund.

De seneste to år er blevet brugt til at undersøge, hvordan man på landsplan får mest mulig biodiversitet for pengene.

Altså hvilke skove, der skal lægges ud som urørt skov, hvis man vil beskytte så mange forskellige arter som muligt.

Blandt de skove, der udpeget til at være urørt skov, er den del af Jægersborg Hegn, der ligger mellem Raadvad og Skodsborgvej. Den del af Naturpakken har været i høring i foråret, og i den forbindelse var der også indkaldt til et borgermøde i Jægersborg Hegn, hvor borgerne kunne komme med input.

Siden har Naturstyrelsen fået til opgave, at lave et bud på flere forskellige forvaltningsplaner for området. For der følger en begrænset sum penge med Naturpakken, der skal fordeles blandt samtlige udpegede skovområder i Danmark.

Indhegning af Jægersborg Hegn

Hvis hele området skal indlemmes i Dyrehaven, så kommer det i følge skovrider Kim Søderlund til at koste tre millioner kroner i anlægsudgifter. De skal blandt andet bruges til opsætning af hegn efter samme model som Dyrehavens yderhegn med maskinflet og porte/låger i det velkendte røde design. Det er nemlig nødvendigt med en høj sikkerhed mod udslip af dyr, da de stærkt trafikerede veje (Helsingørmotorvejen- Skodsborgvej-Strandvejen) og Kystbanen vil betyde alvorlige ulykker ved sammenstød med undslupne dyr.

Det er denne del af Jægersborg Hegn, som muligvis bliver en del af Dyrehaven.

Det er denne del af Jægersborg Hegn, som muligvis bliver en del af Dyrehaven.

Dertil kommer årlige driftsomkostninger på 1,2-1,5 millioner kroner til bl.a. vinterfodring af de omkring 500 stykker hjortevildt, der vurderes at skulle til for at ”opnå den skønnede græsningsintensitet” i Jægersborg Hegn.

Så det er ikke givet, at Naturstyrelsen ud fra et nationalt perspektiv vil afsætte de nødvendige midler til at lægge Jægersborg Hegn sammen med Dyrehaven. Derfor arbejder Naturstyrelsen Hovedstaden også med andre scenarier, hvor Jægersborg Hegn ikke indlemmes i Dyrehaven, men et mindre område kommer under selvstændigt hegn. Tredje alternativ er, at man kun indhegner området omkring Tuemose Slette.

Lige nu er Naturstyrelsen i gang med at se på den samlede kabale for hele landet og først i det nye år forventes de at være klar til at sende et af de mulige forslag i offentlig høring.

Dyrehave med vokseværk

Det er langt fra første gang, at Dyrehaven udvides. I juni 2015 blev Dyrehaven officielt 37 hektar større, da daværende miljøminister Kirsten Brosbøl åbnede hegnet til Stampeskoven, der er kendt for sine skovklædte bakker med 300 år gamle egetræer. Også her havde Dyrehavens vildt en vigtig funktion. De gamle ege var nemlig ved at blive skygget ihjel af yngre træer, men åbningen betød, at Dyrehavens 2.000 hjorte nu holder de små træer nede, så de gamle ege lever videre. Stampeskoven er samtidig en ideel bolig for kæmpebillen Eghjorten, der året før blev genudsat efter at have være forsvundet i 50 år.

I september 2016 åbnede man Fortunens Indelukke, der havde været spærret af i mere end 60 år for at give nye træer fred og ro. Men nu er de altså stærke nok til at Dyrehavens rådyr igen kan gå og græsse til gavn for en lang række sjældne dyre- og plantearter, fordi der kommer mere lys mellem træerne, når hjortene græsser.

Fire mulige løsninger

Naturstyrelsen er kommet med flere forskellige bud på mulige løsninger for Jægersborg Hegn, der fra 2027 skal være Naturskov.

1. Den store løsning, udvidelse af Jægersborg Dyrehave med hjortegræsning som i Dyrehaven - omfattende hele arealet.

Fordele: Meget stort bio-diversitetsindhold i driftsformen bevist ved 350 års kontinuerlig drift i Dyrehaven. Påvirker ikke benyttelsen for friluftslivet ud over de restriktioner der i dag findes i Dyrehaven.

Ulemper: dyrt i anlæg, og dyrt i løbende udgifter til drift. På lang sigt kan skoven ikke forynges uden frahegning, da græsningstrykket i Dyrehaven er så stort at der må sikres ny skov ved frahegning.

2. Hegning separat af hele området mellem Dyrehaven og Skodsborgvej, græsning med kronvildt som helårsgræssere uden tilskudsfodring og sommergræsning med husdyr.

Fordele: Fleksibel løsning med mulighed for at variere græsningstryk, relativt lave løbende driftsudgifter.

Ulemper: Det store areal vil give forvaltnings/håndteringsproblemer med forvildede husdyr. Mulige konflikter i forhold til publikums benyttelse af arealet. Dyrt i etablering.

3. Hegning af en mindre del af Jægersborg Hegn på cirka 50 ha inkluderende en del af de gamle ege i vestsiden.

Fordele: Store dele af skoven kan blive til urørt skov, hvor publikum stadig kan færdes og benytte skoven. Mindre areal hvor ”forvildningsproblemer” med husdyr vil være mindre. Der kan stadig udsættes kronvildt i mindre antal som kan helårsgræsse uden tilskudsfodring.

Ulemper: Tilgodeser ikke ønsket om skovgræsning i storskala.

4. Lille hegning omkring Tuemosen og omgivelser på 25 ha. Afgræsning alene med kreaturer.

Fordele: Området kan hegnes med normalt totrådet strømførende kreaturhegn som er billigt i etablering. Forvaltningsproblemer med kreaturer i lille hegn er ikke betydende. Giver stort råderum til skovgæster/friluftsliv udenfor hegningen.

Ulemper: tilgodeser ikke ønsket om skovgræsning i storskala.

Publiceret 03 January 2019 11:44