For mange forældre kører for stærkt, mens cyklister glemmer cykellygterne. Det vil politiet og Rådet for Sikker Trafik slå ned på i denne uge. Foto: Rådet for Sikker Trafik

For mange forældre kører for stærkt, mens cyklister glemmer cykellygterne. Det vil politiet og Rådet for Sikker Trafik slå ned på i denne uge. Foto: Rådet for Sikker Trafik Kristine Bramsen/Studie-E

Politiet skærper kontrol på skolevejene

I denne uge sætter politiet ind overfor bilister med foden på speederen og cyklister uden lys på

kontrol I denne uge vil politiet være synlige på skolevejene for at fange fartsyndere og cyklister, der kører uden lys.

Sidste år i samme periode blev 4.700 bilister sigtet for at køre for stærkt på skolevejene.

"Det er et problem, at så mange kører for hurtigt, da det kan være svært for børn at vurdere, om de kan nå over vejen, hvis de ikke ved, hvor hurtigt bilerne kører," siger Christian Bertelsen. politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse fra Rådet for Sikker Trafik.

I vintermørket sammen med det trafikkaos, som hersker omkring skolerne i morgentimerne, er det ekstra svært at se cyklister uden lys på cyklen. Derfor sætter politiet også ind over for dem i denne uge.

"Vi opfordrer alle forældre til at tjekke, om der er cykellygter på børnenes cykler, og om lyset virker på deres egne og børnenes cykler," siger Rosa Nissen, Projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Teenager i trafikken

En ny kampagne i år fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden hedder 'Teenager i trafikken', hvis formål er at sætte fokus på 13-16-årige.

De børn kommer nemlig oftest til skade i trafikken. Tal fra Vejdirektoratet viser, at ti gange så mange 16-årige kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken end de 6-årige.

"Selv om en del teenagere formentlig ser ud som om, de ikke orker at høre efter, hvad mor og far siger, så ved vi fra undersøgelser, at det nytter noget, når forældre blander sig i deres børns adfærd i trafikken," siger René Højer, programchef i TrygFonden. ka

Publiceret 07 January 2019 15:30

SENESTE TV