Bakken har fået en ny lokalplan, som blandt andet gør det muligt at bygge højere forlystelser i den nordvestlige del af forlystelsesparken. Arkivfoto

Bakken har fået en ny lokalplan, som blandt andet gør det muligt at bygge højere forlystelser i den nordvestlige del af forlystelsesparken. Arkivfoto

Naturfolk klager over Bakkens nye lokalplan

Den nye lokalplan for Dyrehavsbakken møder kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, der nu har sendt sagen ind til Planklagenævnet

Af
Signe Haahr Pedersen

Den nye lokalplan for Dyrehavsbakken giver for frie rammer. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som nu klager over den til Planklagenævnet.

Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog lokalplanen i slutningen af november, og den giver blandt andet forlystelsesparken lov til at bygge højere.

Restauranter og caféer går fra at måtte være én etage til at måtte være halvanden etage høje, mens forlystelserne i det nordvestlige hjørne i fremtiden også må skyde længere op i luften, end de gør nu.

"Bakken kan fuldstændigt ændre karakter og kan miste de kvaliteter, man har. Man kan bygge store bygninger, så man ikke kan se ind i Bakken og heller ikke opleve naturen udenfor, når man står derinde. Kommunen har ingen indflydelse overhovedet. Kommunen mister sin indflydelse. Det er helt klart i strid med planloven," sagde formanden for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby-Taarbæk Hans Nielsen til Det Grønne Område kort efter, lokalplanen var blevet godkendt af kommunens byplansudvalg.

Kritikken blev klart afvist af udvalgets formand og viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S).

"Der er lidt for meget meget "Professor Tribini" over naturfredningsforeningens anklage. Det er fortsat verdens mest restriktive lokalplan, og det skal den også være," sagde han til Det Grønne Område.

Klage får selskab

Hos Planklagenævnet ligger også en klage fra Gentofte Kommune til behandling. Den drejer sig om Bakkens miljøgodkendelse, der rummer bestemmelser om blandt andet støjniveau og åbningstider.

En miljøgodkendelse, som Lyngby-Taarbæk vedtog udenom Gentofte tilbage i 2017, selvom de to kommuner er fælles myndighed på området, fordi selve forlystelsesparken ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, mens parkeringspladsen og de nærmeste naboer hører til Gentofte Kommune.

Publiceret 09 January 2019 11:14

SENESTE TV