Foredrag: Mysteriet om menneskets møde med Neandertalerne

FOF-foredrag på Hovedbiblioteket prøver at udrede, hvad der skete, da Homo Sapiens mødte Neandertalerne for ca. 60.000 år siden

Da vore forfædre - Homo Sapiens - vandrede ind i Europa for ca. 60.000 år siden, mødte de Neandertalerne, som havde boet i Europa i mindst 100.000 år.

Neandertalerne var større og stærkere end vores forfædre. Neandertalerne havde større hjerner end Homo Sapiens og havde forstået at tilpasse sig det brydsomme liv i et Europa, der var præget af istiden.

Alligevel var det os, Homo Sapiens, der overlevede, mens den sidste Neandertaler døde for ca. 30.000 år siden.

Kærlighed eller krig?

Hvad skete der, da Homo Sapiens mødte Neandertalerne? Bekrigede de to menneskearter hinanden? Var der måske kærlighed i luften, da de mødtes?

Dette er nogle af de spørgsmål, som adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum Morten Erik Allentoft forsøger at besvare tirsdag den 19. februar på Gentofte Hovedbibliotek, hvor han på scenen får selskab af aftenens vært, Experimentariums forhenværende direktør Asger Høeg.

Det er FOF Gentofte, som arrangerer foredraget, der koster 150 kr. at deltage i. Man kan tilmelde sig foredraget på FOF's hjemmeside.

ka

Publiceret 14 January 2019 07:41

SENESTE TV