"Dette er det mest kritiske sted, idet kanten af Forsthaven går direkte over i DSB-grunden. Avnbøgen nær pælen og egen i hjørnet vil begge være truet, hvis byggeri følger den nuværende plan," skriver Iben M. Thomsen i sin rapport ud for dette billede. Foto: Iben M. Thomsen

Træekspert: Bonavas byggeplaner kan skade naturperle

Hvis Bonava får lov at bygge tæt på Forstbotanisk Have, vil det give uoprettelige skader på en række bevaringsværdige træer, konkluderer en af landets førende træeksperter

Af
Jesper Bjørn Larsen

Hvis der skal bygges 106 lejligheder på den tidligere godslæsseplads øst for Charlottenlund Station, så er der overhængende fare for, at det vil gå hårdt ud over træerne i Forstbotanisk Have.

Det fremgår af en rapport udarbejdet af Iben M. Thomsen, der er seniorrådgiver på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af landets førende træeksperter.

"Hvis ikke der kan holdes en passende afstand til kanten af Forsthaven, er der høj risiko for, at et byggeri vil påføre uoprettelige skader på de gamle træer, som vil have svært ved at klare omfattende ændringer i vækstforhold," skriver Iben M. Thomsen i rapporten, som Forstbotanisk Haves Venner har bedt hende om at udarbejde.

Villabyerne er kommet i besiddelse af rapporten, hvor den samlede konklusion er klar:

"Beskyttelse af kanttræerne i Forstbotanisk Have ved byggeri på DSB-grunden ved Charlottenlund Station er kun muligt, hvis der ikke sker ændringer i skovens dræningsforhold, og der udlægges en beskyttelseszone på 8-10 meter mellem byggefelt og skovbrynet."

En god beskyttelse

I sin rapport lister Iben M. Thomsen en række tiltag, der er nødvendige, hvis træerne ikke skal lide skade. For eksempel nævner hun, at hvis Gentofte Kommune overholder sin egen vedtagne skovbyggelinje på 20 meter fra vestvendte skovbryn, så vil det give en god beskyttelse af kroner, stammer og rødder. Men kortere afstand kan også gøre det.

"Et andet eksempel på, hvordan trækroner fra Forsthaven rækker ud over skel og hegn. Det må også antages, at træerne har rødder ud i området med græs, som derfor repræsenterer den sandsynlige rodzone," skriver Iben M. Thomsen i sin rapport ud for dette billede. Foto: Iben M. Thomsen

Iben M. Thomsen anbefaler også, at der langs yderkanten af beskyttelseszonen opstilles et fast byggehegn for at markere grænsen. Hegnet bør opstilles før selve byggeriet starter, og hun fraråder, at der køres eller graves i beskyttelseszonen ved opstilling eller nedtagning af hegn.

"Byggehegnet mellem byggefelt og beskyttelseszone skal sikre, at afstandskravet bliver overholdt, så der ikke køres, graves eller oplagres materiel i Forsthavens beskyttelseszone. Det bør indgå i byggetilladelse, at en overskridelse af ovenstående koster et fast beløb, f.eks. 30.000 kr. per gang, og at hvis overtrædelse medfører skade på et træ, er beløbet femdobbelt. Man bør løbende føre tilsyn med, at afstandskravet overholdes," skriver hun i sin rapport.

Nuværende planer duer ikke

Det er slet ikke afklaret på nuværende tidspunkt i hvilken afstand fra Forstbotanisk Have, Bonava ender med at få lov at grave og bygge. Foreløbig har offentligheden kun set projekttegninger til byggeriet. Netop de tegninger har Iben M. Thomsen også nærstuderet - samtidig med, at hun selv har besigtiget stedet, indhentet luftfotos og studeret skelkort fra Naturstyrelsen - og Bonavas tegninger har fået rynkerne frem på hendes pande.

"Naturligt skovbryn i den sydlige del af DSB-grunden. Ud fra det planlagte byggeri vil en bræmme i vestsiden af bevoksningen gå tabt. Det er derfor vigtigt, at der bevares mest muligt af denne naturlige buffer mellem Forsthaven og byggeri, så beskyttelsen mod vest opretholdes," skriver Iben M. Thomsen i sin rapport ud fra dette billede. Foto: Iben M. Thomsen

Når du ser på de byggeplaner, der foreløbig er vist frem, vil de så efter din bedste faglige vurdering have en negativ påvirkning på Forstbotanisk Have?

"Ja, de vil som minimum skade kanttræerne. Når man graver så tæt på træerne, så ødelægger man deres rodsystem. Som hovedregel går træernes rodnet lige så langt ud som deres kroner, og hertil bør man lægge to meters bufferzone for at være på den sikre side. Det er derfor, jeg taler om mindst 8-10 meter," siger Iben M. Thomsen til Villabyerne.

"Den store flotte eg i hjørnet af Forsthaven har krone langt ind over DSB-grunden. Ud fra den nuværende projekttegning skal samtlige grene skæres i skel, og der vil være høj risiko for rodskader, som kan true træets fremtid. Hvis træet skal bevares uskadt, skal der udlægges en sikkerhedsafstand til byggefelt," skriver Iben M. Thomsen i sin rapport ud for dette billede. Foto: Iben M. Thomsen

Træeksperten advarer mod en række farer, hvis det endelige byggeri følger de nuværende planer. For eksempel vil det også blive nødvendigt at beskære et af træerne, en stor eg i hjørnet af Forstbotanisk Have, voldsomt.

"Træet, der har krone langt ind over DSB-grunden, står til at få beskåret mindst halvdelen af sine grene, hvis ikke de skal række ind i folks vinduer. Det vil skæmme træet, og der vil samtidig være høj risiko for rodskader, som kan true træets fremtid," siger Iben M. Thomsen.

Hvorfor er det et problem, hvis der ryger et par træer?

"Det er altid en ulempe, når træer i skovbryn forsvinder, fordi eksponering af træerne længere inde giver høj risiko for stormfald. Men i dette tilfælde er der yderligere det problem, at hvert træ har høj værdi, fordi de er særligt udvalgt til at stå i en botanisk have."

Iben M. Thomsen er en af Danmarks førende træeksperter, og hun konkluderer, at det kommende byggeri på DSB-grunden ved Charlottenlund Station skal trækkes et pænt stykke væk fra Forstbotanisk Have for, at træerne ikke skal lide uoprettelig skade.

Iben M. Thomsen er en af Danmarks førende træeksperter, og hun konkluderer, at det kommende byggeri på DSB-grunden ved Charlottenlund Station skal trækkes et pænt stykke væk fra Forstbotanisk Have for, at træerne ikke skal lide uoprettelig skade.

Sporene skræmmer

Ifølge Iben M. Thomsen har hun også lagt erfaringer fra andre byggesager til grund for sine anbefalinger i den nye rapport. I rapporten henviser hun direkte til et byggeprojekt i Vedbæk, det såkaldte Henriksholm-projekt, hvor...:

"... en række beskyttede træer blev ødelagt ved anlæggelse af byggevej. Fejlen opstod som følge af et ringe planlægningsgrundlag, hvor der ikke var udlagt beskyttelseszone for træerne, hverken fra kommunens eller de byggeansvarliges side."

Et billede fra byggeriet af Henriksholm-projektet i Vedbæk, hvor det gik galt for de træer, som stod tæt på udgravningen. De fik så alvorlige rodskader, at deres stabilitet blev alvorligt forringet og derfor måtte fældes. Foto: bytræskonsulent Bent Overby fra firmaet BySkovbrug, der besigtigede skaderne

Et billede fra byggeriet af Henriksholm-projektet i Vedbæk, hvor det gik galt for de træer, som stod tæt på udgravningen. De fik så alvorlige rodskader, at deres stabilitet blev alvorligt forringet og derfor måtte fældes. Foto: bytræskonsulent Bent Overby fra firmaet BySkovbrug, der besigtigede skaderne

Over for Villabyerne uddyber Iben M. Thomsen sin bekymring:

"Det er et typisk problem, at de, der ved noget om træer, ikke har indflydelse på byggeplaner. Det er dybt frustrerende, at ingen lytter til træeksperterne, før det er for sent. Før der er begået uoprettelig skade. Men i projektet ved Charlottenlund Station er der faktisk en mulighed for at beskytte træerne."

Sagen kort

16.215 borgere har skrevet under på en protestskrivelse mod et planlagt byggeri på DSB’s tidligere godslæsseplads øst for Charlottenlund Station, fordi de frygter, at byggeriet vil føre uoprettelig skade mod den nærliggende Forstbotanisk Have med sig.

På kommunalbestyrelsesmødet den 29. oktober 2018 afleverede den borgergruppe, der har organiseret indsamlingen, alle underskrifterne.

Borgmester Hans Toft har flere gange understreget, at det kommende byggeri ikke vil påvirke Forstbotanisk Have negativt, når han skulle argumentere for byggeplanerne på det pågældende areal. På netop mødet den 29. oktober oplyste han adskillige gange, at byggegrunden er en forurenet grusplads, der er helt løsrevet fra Forstbotanisk Have. Det skete i svarene til de borgere, der stillede spørgsmål i sagen.

Det er Naturstyrelsen, der er lodsejer af Forstbotanisk Have. Naturstyrelsen har endnu ikke kommenteret byggeplanerne offentligt. Dansk Ornotologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening har til gengæld begge kritiseret byggeplanerne. Sidstnævnte tog initiativ til at starte en underskriftsindsamling imod byggeriet.

Bonava - ejendomsudviklingsfirmaet, der har købt grunden af DSB - har planer om at bygge 25 ungdomsboliger, 25 familieboliger og 56 ejerlejligheder i tre etager med en samlet bebyggelsesprocent på 60. I dag er området i Kommuneplanen udlagt som rekreativt grønt areal med en tilladt bebyggelsesprocent på 10. For at byggeriet skal kunne lade sig gøre, skal Gentofte Kommune ændre lokalplanen for området samt Kommuneplanen.

Oprindeligt var det Gentofte Kommunes plan at præsentere et nyt lokalplanforslag i november, men det lader stadig vente på sig. Muligvis fordi kommunen også arbejder på en miljøvurdering i sagen.

Publiceret 15 January 2019 11:35

SENESTE TV