"Sølyst har brugt et større beløb på projektet, og selvom det er en stor investering, kommer der jo en tilbagebetaling på det over tid, som vi har vurderet er værd at tage," siger Henrik Nielsen, adm. direktør på Sølyst, som i 2018 deltog i et nyt projekt for at gøre det bevaringsværdige hus mere bæredygtigt. Foto: Kathrine Albrechtsen

Lokale virksomheder får støtte til at stå grønnere

Sølyst er blandt de otte lokale virksomheder, som i 2018 fik rådgivning af energikonsulenter til at blive mere bæredygtig. Men dette er blot første skridt, fortæller adm. direktør Henrik Nielsen, som brygger på flere grønne idéer

Af
Kathrine Albrechtsen

Hvad kan et bevaringsværdigt landsted fra 1744 med højt til loftet og dårlig isolation gøre for at få energiforbruget ned?

Det spørgsmål havde administrerende direktør, Henrik Nielsen, på Sølyst, Den Kongelige Skydebane i Klampenborg stillet sig selv, inden Gentofte Kommune for et år siden introducerede ham for projektet Bæredygtig Bundlinje, som hjælper virksomheder til at stå grønnere. Derfor skulle der ikke meget overtalelse for at få Henrik Nielsen med ombord.

Projektet, som er ledet af organisationen Gate 21, sendte energikonsulenter ud, der gik det smukke gamle hus igennem for at finde specifikke løsninger, der kunne være med til at mindske energi- og ressourcespildet og gøre det mere bæredygtigt.

Sølyst endte med at udskifte sine 300 pærer med energisparevenlige LED-pærer. Og hvor husets radiatorer ikke før talte sammen, har de i dag fået en intelligent varmestyring.

"Æstetikken var en af udfordringerne," fortæller Henrik Nielsen, hvor konsulenterne måtte på jagt efter LED-pærer, der var formet som kirkelys for at matche husets interiør samt udskifte alle lysdæmpere.

Inden Sølyst sprang ud i det, fik de en så detaljeret rådgivning af Gate 21 med specifikke bud på, hvor meget der var at spare ved de forskellige løsninger, at Henrik Nielsen undervejs ikke oplevede nogle ubehagelige overraskelser. Kun de positive over, at det var muligt at optimere.

"Sølyst har brugt et større beløb på projektet, og selvom det er en stor investering, kommer der jo en tilbagebetaling på det over tid, som vi har vurderet er værd at tage. Også i forhold til miljøet og samfundet, som vi gerne vil bidrage til som virksomhed," siger Henrik Nielsen med en sidebemærkning om, at Danmark som udviklet land er forpligtet til at gå forrest, når det gælder bæredygtighed.

"Ellers gør de andre lande slet ikke noget," siger han.

En hjælpende hånd

Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe er projektleder på Bæredygtig Bundlinje, som gennem det seneste år har hjulpet 100 virksomheder i Region Hovedstaden til en grønnere profil.

Projektet har vist, at virksomheder i gennemsnit kan spare 18 procent af deres energiforbrug ved blandt andet at udskifte lys eller genanvende overskudsvarme. Men det kræver en hjælpende hånd for virksomheder at få øjnene op for en grøn omstilling, fortæller hun.

"Virksomhederne har brug for rådgivning, fordi de i det daglige har fokus på deres drift i form af købmandskab og produktion, mens opgaver som at optimere deres energiforbrug, valg af materiale og affaldssortering, bliver sat til side. Det er en kæmpe opgave for dem at sætte sig ind i, og derfor er de også meget taknemmelige for, at der kommer nogle med viden og konkret rådgivning. For det er helt klart tid og manglende viden, som i dag forhindrer virksomheder i at komme i gang med at finde bæredygtige løsninger. Men vi ved af erfaring, at jo flere aktører, der er omkring virksomheden, jo hurtigere og nemmere kommer de i gang med en grøn omstilling," siger Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe.

I Gentofte Kommune var otte virksomheder med i Bæredygtig Bundlinje-projektet. Udover Sølyst deltog Bernstorff Slot, Charlottenlund Travbane, Anders Raad Glas, CPH Keramik, Dagens Måltid, PUKs hjemmepleje og Schæffergården. Hos de i alt otte virksomheder fandt Gate 21 energibesparelser svarende til 155 tons CO2 om året.

Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe finder kommunernes opbakning til den grønne omstilling som et vigtigt ben i projektet. Her har Gentofte Kommune vist stor interesse ved, at deres klimamedarbejdere har gjort et stort arbejde for at synliggøre projektet.

Karen Riis-Kjølbye (K), formand for Teknik- og Miljøudvalget, er også meget tilfreds med de flotte resultater hos de otte lokale virksomheder.

"Vi valgte at gå med i projektet, fordi vi som kommune arbejder med bæredygtighed og løbende er indstillet på at gøre en indsats for miljøet. Vores fokus har været at få ændret adfærden og tiltagende på frivillig basis. Presset bør ikke komme ovenfra, da det er virksomhederne selv, som skal tage ansvar for at finde bæredygtige løsninger," siger hun, som også er klar til at deltage i projektet i 2019.

Madspild og biogas

Affaldssortering og madspild er næste fokusområde for Sølyst, fortæller Henrik Nielsen, som allerede er i dialog med Gentofte Kommune og Gate 21 om et lokalt biogasanlæg til madrester. Tanker og idéer strømmer fra den adm. direktør. Overskudsmad kunne sendes til en samlestation i kommunen, der stod for at udlevere til blandt andet socialt udsatte og institutioner. Tre Othello-lagkager kunne serveres for de ældre på plejehjemmene. Eller hvis Sølyst har 30 unghanebryster i overskud, kunne de vakumpakkes og sendes til en institution, en social café eller et plejecenter.

"Det, som ikke kan bruges, kommer i biobrændsel, og så får vi varme ud af det, som vi dedikerer til kommunens borgere med fokus på de svagest stillede. Tanken er at gøre noget godt for miljøet og samfundet. Lige nu er modstanden det lovgivningsmæssige i forhold til fødevarekontrollen, men så må vi forsøge at starte, hvor vi kan," siger Henrik Nielsen.

Karen Riis-Kjølbye er positiv over for Henrik Nielsens idéer og fortæller, at kommunen er ved at undersøge mulighederne for blandt andet at udsortere madaffald til biogas. "Vi er interesseret i en dialog, for sammen må vi finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad der ikke er. Hovedgrundsætningen er, at vi finder løsninger sammen her i kommunen. Sammen må vi skabe et bæredygtigt Gentofte," siger hun.

Større signalværdi

Henrik Nielsen tror på en fremtid, hvor der bliver en større og større signalværdi for virksomheder i at være bæredygtige. Ligesom med smiley ved restauranter, vil der være mærkater for bæredygtig, forklarer han.

"Jeg tror på, at forbrugeren vil begynde at tilvælge de grønne virksomheder," siger han.

Den fremtid ser Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe fra Gate 21 også. "Der er et konkurrencebarometer for virksomheder ved at begynde at tænke sig selv ind i mere bæredygtige løsninger, da forbrugeren begynder at lægge mærke til det. Tiden er, at man som virksomhed skal udvise ansvarlighed for sin drift. Tage ansvar for, hvad man køber ind og smider ud, hvordan man emballerer sine produkter eller transporterer sine varer. Virksomheder skal tage ansvar og rydde op efter sig selv," siger hun.

Bæredygtig Bundlinje

    Bæredygtig Bundlinje er et projekt, som er ledet af Gate 21, og støttes økonomisk af Region Hovedstaden, EU's Regionalfond og Vækstforum Hovedstaden. I projektet får 100 virksomheder i Region Hovedstaden hjælp til at blive grønnere.

    Bæredygtig Bundlinje-projektet drives af Allerød Kommune, Fredensborg Kommune, Frederikssund Erhverv, Københavns Kommune, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU) og Gate 21.

    Udover de små og mellemstore virksomheder samarbejdes også med Furesø, Hørsholm, Gentofte, Rudersdal, Hvidovre og Rødovre Kommune, Gribskov Erhvervscenter og Bornholms Regionskommune samt Dansk SymbioseCenter, Håndværksrådet, Dansk Erhverv, Væksthus Hovedstadsregionen, CPH Business Laboratorie & Miljø, Energisparesekretariatet og projekterne Compress og Bæredygtig Business.

Publiceret 16 January 2019 19:00