Bogen om Kim Wall er uhyre velskrevet, vigtig, uafrystelig og stærk og sårbar på én gang

Bogen om Kim Wall er uhyre velskrevet, vigtig, uafrystelig og stærk og sårbar på én gang

Biblioteket anbefaler: "Bogen begynder det øjeblik, hvor hendes forældre får dét opkald, alle forældre frygter"

Af
Signe Langtved Pallisgaard

litteraturkonsulent på Gentofte Hovedbibliotek

bøger 'Bogen om Kim Wall' er fortællingen om den svenske journalist Kim Walls liv, fortalt af dem, der stod hende allernærmest: nemlig hendes forældre, Ingrid og Joachim.

Vi får fortællingen om en ung, intelligent og socialt engageret journalist, verdensborger og feminist, der nysgerrigt, hårdtarbejdende og empatisk kaster sig ud i verden og livet.

Det er også en bog om tiden efter, at livet blev taget fra hende på brutal vis.

Bogen begynder det øjeblik, hvor hendes forældre får dét opkald, alle forældre frygter. Og herfra bliver mareridtet bare værre og værre.

Vi følger Ingrid og Joachim Wall fra de første forvirrede, fortvivlede og uvisse dage i København i august 2017 og gennem retssagen mod Peter Madsen.

Det er en fortælling om usigelig vrede, chok og sorg, men også om en stærk vilje til at leve videre og skabe og gøre noget godt i Kims navn. Kim skulle aldrig have været historien – det var hende, der fortalte historierne.

Bogen er uhyre velskrevet, vigtig, uafrystelig og stærk og sårbar på én gang.

Du kan høre Ingrid og Joachim Wall fortælle om bogen på Gentofte Bogmesse 2. marts kl. 12.

Publiceret 17 January 2019 07:30

SENESTE TV