Kom på en morsom, nostalgisk og barsk tur gennem filmhistoriens København

To kvinder holder foredrag om Filmens København den 23. januar

23. januar kl. 16.50-18.30 på Gentoftegade Bibliotek tager forfatterne til bogen 'Filmens København – hovedstaden i levende billeder', Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg Sonne, publikum med på en morsom, nostalgisk og barsk tur gennem filmhistoriens København – også med eksempler fra de nordlige forstæder.

Filmens København er hjemsted for unge Ivan Olsen fra 'Gummi-Tarzan', Iqbal Farooq og Sonja fra Saxogade. Men også pusheren Milo fra Nicolas Winding Refns 'Pusher'-trilogi bor her, og det samme gør Olsen-Banden og arbejderknægten Johnny Larsen.

Filmfortællingerne om dem, og alle deres ligesindede film- og fjernsynskøbenhavnere, giver et rigt facetteret billede af vores hovedstad og udgør tilsammen et broget bykort af mindeværdige filmoplevelser og kollektive minder, mejslet ind i erindringen i en grad, så man somme tider kan glemme, hvad der er virkelige minder, og hvad der er film.

Gratis. Tilmelding på www.genbib.dk.

jesl

 

Publiceret 20 January 2019 09:30

SENESTE TV