DSB har i mindst 30 år ønsket at afhænde grunden øst for Charlottenlund Station til den størst mulige pris. Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen

DSB har i mindst 30 år ønsket at afhænde grunden øst for Charlottenlund Station til den størst mulige pris. Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen

DSB fik langt om længe opfyldt sit ønske for ombejlet grund

DSB har i mere end 30 år haft byggeplaner for grunden øst for Charlottenlund Station. Måske af samme grund har det statslige firma afvist andre bejlere, men det er sket med vidt forskellige begrundelser

Af
Jesper Bjørn Larsen

Det må have været en festdag for DSB's bestyrelsesformand, Charlottenlund-borger Peter Schütze, da Gentoftes borgmester en dag forud for et møde i Byplanudvalget den 2. marts 2017 ringede ham op.

I telefonen kunne Hans Toft nemlig fortælle statsbanernes bestyrelsesformand, at Gentofte Kommune nu ville sørge for det planmæssige grundlag for, at der kunne bygges boliger på den tidligere godslæsseplads øst for Charlottenlund Station.

Dermed opfyldte Hans Toft et gammelt ønske hos DSB, der i mindst 30 år har været interesseret i at sælge grunden, som DSB for længst er holdt op med at bruge, til den størst mulige pris. En grund, som DSB i tidernes morgen eksproprierede fra Charlottenlund Skov / Forsthaven. Og en grund, som DSB flere gange har afvist andre bejlere til.

Efter i årtier at have stået stejlt på, at bebyggelsesprocenten max måtte være på 10 procent på den pågældende grund, ændrede Gentofte Kommune pludselig holdning. Og så gik det stærkt. I løbet af et år lå der et byggeforslag fra ejendomsudviklingsfirmaet Bonava med en bebyggelsesprocent på 60. Men hvad gik egentlig forud?

Ud fra vores aktindsigter hos DSB, Naturstyrelsen og Gentofte Kommune forsøger Villabyerne her at give et overblik. Men vi foregiver ikke at kende alle detaljer i sagen.

DSB foreslår kontorbyggeri

Tilbage i august 1987 fik DSB udarbejdet et forslag til en udnyttelse af banearealet sydøst for Charlottenlund Station og sendte det til Skov- og Naturstyrelsen (i dag Naturstyrelsen, red.). Når forslaget, der gik på et kontorbyggeri, blev sendt til Skov- og Naturstyrelsen i februar 1988, så var det fordi, forslaget krævede en dispensation for skovbyggelinjen mod Forstbotanisk Have og Charlottenlund Skov.

"Når det gælder Charlottenlund Station finder man det vigtigt at udnytte arealerne sydøst for stationen, så DSB bliver en mere værdig nabo til Forstbotanisk Have og Charlottenlund Skov end tilfældet er nu, hvor arealet bliver benyttet til oplagsplads for kabeltromler og andre banetekniske materialer," hedder det i forslaget, der indeholder en bebyggelse på ca. 5.800 m2, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 40.

"Denne relativt lave udnyttelsesgrad giver mulighed for at føre Forstbotanisk Have helt frem til banelegemet," hedder det i forslaget, der ud fra de medfølgende tegninger at dømme indebar, at dele af Forstbotanisk Have, bl.a. gartnerboligen, skulle inddrages i byggeriet.

Villabyerne har ikke fået adgang til dokumenter, der viser, hvilket svar DSB fik på sit forslag, hverken fra Gentofte Kommune eller Naturstyrelsen. Men eftersom kontorbyggeriet aldrig så dagens lys, vendte tommelfingeren næppe opad.

Skovrider får en kurv

Daværende skovrider i Skov- og Naturstyrelsen Klaus Waage skrev 2. december 2008 et brev til Banedanmark, hvor han spurgte til muligheden for at overtage den tidligere godslæsseplads.

"Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden, har for nylig modtaget private fondsmidler til projektering af 'rehabilitering af Forsthaven i Charlottenlund' og har i den anledning antaget en landskabsarkitekt til projektet. Vor konsulent har allerede i de indledende faser peget på, at det væsentligste problem er, at forsthavens egentlige beboere, træerne, er i færd med at skygge en uvurderlig samling af rododendron ihjel," skriver Klaus Waage og fortsætter så:

"Konsulenten har peget på, at en løsning kunne være at flytte væsentlige dele af samlingen til det ubenyttede baneareal. En udnyttelse efter denne idé vil være i overensstemmelse med kommuneplanen og vil i øvrigt være til gavn for lokalbefolkningen. Den vil tillige gøre Charlottenlund Station til en ganske særlig oplevelse for togrejsende," skriver Klaus Waage, der slutter med et spørgsmål:

"Inden vi herfra går videre med overvejelserne, forespørges om Banedanmark vil overveje at medvirke til en løsning, hvor hele eller dele af det eksproprierede areal tilbageføres til skoven."

Klaus Waages anmodning lander hos DSB Ejendomsudvikling, da det er dem, der ejer arealet. Planlægger Marie Dela Johnsen fra DSB Ejendomsudvikling svarer skovrideren den 10. februar 2009:

"Arealet er imidlertid reserveret til en fremtidig bymæssig udnyttelse i henhold til kommuneplanen, og indtil der foreligger endelige planer for arealet, kan vi desværre ikke give tilladelse til det ønskede, uanset at vi har stor forståelse for jeres ønske om, at jeres rododendron har brug for mere lys og plads."

En klar afvisning, men bemærk begrundelsen "reserveret til en fremtidig bymæssig udnyttelse."

Kold skulder til haveven

Charlottenlund-borger og medlem af Forstbotanisk Haves Venner Niels Nørgaard skrev 24. september 2012 til DSB Ejendomme, hvor han også lagde billet ind på den tomme grund.

"Jeg har fået den tossede idé at få denne jord tilbage til Haven, så en ca. 150 år gammel kabale kan gå op. Da man i sin tid anlagde jernbanen og stationen Charlottenlund, tog/fik man nemlig arealerne fra den allerede dengang anlagte Forstbotaniske Have, der udgjorde hele det sydvestlige hjørne af Charlottenlund Skov," skriver Niels Nørgaard og fortsætter:

"Nu, hvor arealet ikke længere benyttes til jernbaneformål, kunne den gamle kabale gå op ved, at arealet bliver købt af en velgørende fond (jeg har en i tankerne) og returnerer til en skov/parktilstand efter nærmere retningslinjer, som de mange dygtige aktører kan udarbejde. Men inden jeg kontakter fonden, kunne det være rart at høre, hvad grunden skal koste, så jeg ved, hvad vi skal søge om?"

Niels Nørgaards henvendelse lander også hos DSB Ejendomsudvikling, hvorfra han 26. september 2012 får svar:

"Vi har stor forståelse for dit synspunkt vedrørende en form for tilbagelevering af grunden, alternativt køb til en specialpris, som ifølge din mail ikke vil være på markedsmæssige vilkår. Men desværre har vi ikke mulighed for at imødekomme din anmodning, idet DSB Ejendomsudvikling A/S' formål er at udvikle, overdrage og forvalte faste ejendomme på et forretningsmæssigt grundlag," skriver projektleder Marianne Rimborg og tilføjer så:

"I øvrigt kan det oplyses, at grunden i kommuneplanen er udlagt til jernbaneformål og desuden ikke er lokalplanlagt. Som følge heraf er en del af grunden udlejet, indtil planforholdene er afklaret med Gentofte Kommune, og der forefindes derfor ikke en egentlig salgsopstilling på grunden."

Endnu en klar afvisning, men nu med begrundelsen "udlagt til jernbaneformål" i kommuneplanen.

Borgmester tog affære

Det var svært for Villabyerne i marts 2017 at få klarhed over, hvad der præcist foregik, da Gentoftes borgmester ringede til DSB's bestyrelsesformand i sagen om DSB's grund ved Charlottenlund Station, hvor Gentofte Kommune gerne så, at der blev opført ungdoms- og familieboliger.

Det var Hans Toft, der her er fotograferet ved sit 25 års jubilæum som Gentoftes borgmester, der egenhændigt tog initiativ til, at der skulle laves et nyt planmæssigt grundlag for DSB-grunden øst for Charlottenlund Station. Et grundlag, der skulle give mulighed for boliger i tre etager med en bebyggelsesprocent på 60. Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen

Det var Hans Toft, der her er fotograferet ved sit 25 års jubilæum som Gentoftes borgmester, der egenhændigt tog initiativ til, at der skulle udarbejdes et nyt lokalplanforslag, der tillod boliger på DSB-grunden øst for Charlottenlund Station med en bebyggelsesprocent på 60. Arkivfoto: Signe Haahr Pedersen

Hans Toft havde 23. marts 2017 denne korte skriftlige kommentar til Villabyerne:

"Jeg har forud for mødet i Byplanudvalget den 2. marts (2017, red.) telefonisk kontaktet DSB's bestyrelsesformand Peter Schütze og orienteret ham om den planmæssige beslutning, hvilket jeg i øvrigt også orienterede Byplanudvalget om på udvalgets møde den 2. marts.”

Endnu mere kortfattet var DSB's bestyrelsesformand, da vi spurgte ham til karakteren af den dialog, han havde haft med Hans Toft.

"Jeg har ikke haft nogen dialog med Hans Toft. Hans Toft har informeret mig, og den information har jeg bragt videre til daglig ledelse. Jeg har ikke yderligere at tilføje," sagde Peter Schütze på sms til Villabyerne 28. marts 2017.

DSB's bestyrelsesformand, Peter Schütze, afviste 28. marts 2017 over for Villabyerne, at han indgik i nogen form for dialog med Hans Toft, da borgmesteren ringede til ham. Men der må alligevel have bredt sig et tavst smil om hans mund, da Gentoftes borgmester fortalte ham om sine planer for DSB-grunden. Foto: Jens Nørgaard Larsen, Ritzau/Scanpix

DSB's bestyrelsesformand, Peter Schütze, afviste 28. marts 2017 over for Villabyerne, at han indgik i nogen form for dialog med Hans Toft, da borgmesteren ringede til ham. Men der må alligevel have bredt sig et tavst smil om hans mund, da Gentoftes borgmester fortalte ham om sine planer for DSB-grunden. Foto: Jens Nørgaard Larsen, Ritzau/Scanpix ScanpixDanmark

Villabyerne kunne dengang fortælle, at tre af de daværende medlemmer af Byplanudvalget - Poul V. Jensen (Nye Borgerlige), Irene Lütken (S) og Louise Feilberg (V) - ikke kunne huske, at borgmesteren havde orienteret udvalget på mødet den 2. marts 2017 om sin kontakt til DSB's bestyrelsesformand.

Ifølge Poul V. Jensen fik Byplanudvalget på det pågældende møde præsenteret et færdigt oplæg til en ændring af lokalplanen, som så skulle sendes i en forudgående høring. Det var ikke muligt for ham at få oplyst i hvor høj grad, DSB overhovedet var 'med på vognen'.

“Det generer mig, at borgmesteren render og laver lokumsaftaler, uden at vi ved noget om det. Det er vores ansvar som folkevalgte at vide, hvad der foregår,” sagde Poul V. Jensen til Villabyerne 28. marts 2017.

Villabyerne bad dengang om aktindsigt hos både DSB og Gentofte Kommune i det telefonnotat, der måtte være udarbejdet i forbindelse med borgmester Hans Tofts telefoniske kontakt med DSB’s bestyrelsesformand Peter Schütze i sagen. Fra begge instanser fik vi at vide, at der ikke fandtes et sådant notat.

DSB udvider rammerne

Der blev til gengæld udarbejdet journalnotater fra tre møder mellem Gentofte Kommune og DSB i april og maj 2017. Første møde var den 25. april.

Til stede var administrerende direktør Jes Transbøl og projektleder Jette Juhl Nielsen, begge fra DSB Ejendomsudvikling A/S, og borgmester Hans Toft og juridisk chef Mette Mie Nielsen fra Gentofte Kommune.

På mødet redegjorde borgmesteren for, at der manglede ungdoms- og almene familieboliger i Gentofte Kommune, og at det var på den baggrund, at Gentofte Kommune ønskede at igangsætte en planproces med henblik på at opføre boliger på den tidligere godslæsseplads. Ideen vakte ikke ubetinget genklang hos grundejeren, der sad overfor ham.

"DSB tilkendegav at ville afgive et høringssvar indenfor fristen, og hvori ville blive tilkendegivet, at DSB har vanskeligt ved at se, at DSB - indenfor sit forretningsmæssige koncept - kan realisere en plan på denne grund alene for sådanne boliger. DSB ser gerne en udvidelse af formålet, som muliggør også andre boligtyper," står der i notatet, hvor det afslutningsvist bemærkes: "Borgmesteren tilkendegav i øvrigt, at kommunen gerne vil drøfte anvendelsen af andre DSB-arealer i kommunen."

Sagt på almindeligt dansk kan DSB altså ikke se fidusen i udelukkende at bygge ungdoms- og almene familieboliger, to billige boligtyper, på det ubenyttede areal. Den pris, DSB vil kunne få for grunden vil selvsagt også være en helt anden, hvis der må bygges andre og dyrere boligtyper.

Parterne mødes igen den 15. og 23. maj, og efter det seneste møde er konklusionen klar:

"Som svar på Gentofte Kommunes forespørgsel meddelte administrerende direktør Jes Transbøl, at DSB gerne snarest vil igangsætte en konkret udvikling af arealet på de i alt ca. 15.000 m2 (det ubebyggede areal øst for Charlottenlund Station) med en ønsket bebyggelsesprocent på 60 og et byggeri i 2-3 etager, hvor 25 % er alment byggeri - og med følgende boligtyper: ca. 25 almene ungdomsboliger, ca. 25 almene familieboliger, ca. 50 seniorvenlige boliger," står der i journalnotatet.

Her står vi i dag

Det blev ejendomsudviklingsfirmaet Bonava A/S, der købte DSB-grunden på et betinget skøde (betinget af, at der bliver vedtaget en lokalplan, der giver dem mulighed for at bygge, red.).

30. maj 2018 kunne Bonava A/S så på et borgermøde på Gentofte Rådhus fremlægge sine planer for byggeriet af 56 ejerlejligheder, 25 ungdomsboliger og 25 almene familieboliger. Et byggeri i tre etager med en samlet bebyggelsesprocent på 60. Ungdomsboligerne udgjorde kun otte procent af det samlede byggeri / de påtænkte etagekvadratmeter.

De planer er til dato de eneste konkrete byggeplaner, offentligheden har fået præsenteret. En borgergruppe har afleveret 16.215 protestunderskrifter mod dem.

I dag er området i Kommuneplanen udlagt som rekreativt grønt areal med en tilladt bebyggelsesprocent på 10. For at byggeriet skal kunne lade sig gøre, skal Gentofte Kommune ændre Kommuneplanen samt lave en lokalplan for området.

Oprindelig var det Gentofte Kommunes plan at præsentere et nyt lokalplanforslag i november 2018, men det lader stadig vente på sig.

Spørgsmål i sagen

Villabyerne stillede onsdag en række spørgsmål til både DSB og Gentofte Kommune.

Vi vil gerne vide, om det var korrekt, da daværende skovrider Klaus Waage (fra Skov- og Naturstyrelsen) i 2009 fik at vide af DSB, at arealet var reserveret til en fremtidig bymæssig udnyttelse i henhold til kommuneplanen.

Vi vil også gerne vide, om det var korrekt, da Niels Nørgaard i 2012 fik at vide af DSB, at grunden var udlagt til jernbaneformål.

Vi har spurgt DSB i hvor mange år, de har ønsket at afhænde den pågældende grund på det bedst tænkelige forretningsmæssige grundlag.

Vi går ud fra, at reaktionen fra Gentofte Kommune i alle årene har været et nej, siden der ikke skete noget. Så vi har spurgt både DSB og Gentofte Kommune om præcist, hvornår DSB får at vide, at Gentofte Kommunes holdning har ændret sig, ikke mindst i forhold til den tilladte bebyggelsesprocent.

De spørgsmål afventer vi fortsat svar på.

Publiceret 29 January 2019 11:30