Med BIMO får barnet først en belønning, når det har taget selvstændigt ansvar for en handling, der er aftalt med en voksen.

Med BIMO får barnet først en belønning, når det har taget selvstændigt ansvar for en handling, der er aftalt med en voksen.

Iværksætter: Fra risk management til hverdags-management

Sandra Perlman Aisen, Hellerup, er sprunget ud som iværksætter med billed- og motivationstavlen BIMO, der med piktogrammer og stjerner gør hverdagens mange små opgaver nemmere og sjovere for børn og forældre

Af
Peter Klar

Inspireret af sine egne daglige udfordringer med at komme ud ad døren i god ro og orden og få alle de andre ender til at mødes i en børnefamilies travle hverdag har Sandra Perlman Aisen fra Hellerup stiftet virksomheden Pictoboards og udviklet billed- og motivationstavlen BIMO.

Med brug af piktogrammer og stjerner giver BIMO børn og voksne overblik over dagens gøremål og motiverer børnene til at gøre tingene selv.

"Idéen med BIMO er at give børn og forældre nogle enkle værktøjer, hvor kompleksiteten er skaleret ned, og hvor de daglige gøremål, vi voksne forventer af børnene, er visuelt overskuelige," siger Sandra Perlman Aisen. Pressefoto

Sandra har sagt farvel til jobbet som senior projektleder inden for operational risk management i Nordea for at bruge al sin tid på BIMO, der nu forhandles fra en webshop på Pictoboards hjemmeside og også er efterspurgt af institutioner og kommuner rundt omkring i landet.

”Idéen med BIMO er at give børn og forældre nogle enkle værktøjer, hvor kompleksiteten er skaleret ned, og hvor de daglige gøremål, vi voksne forventer af børnene, er visuelt overskuelige. Det skaber en mere positiv dialog omkring det, der skal nås, inden vi skal ud ad døren, i stedet for at vi voksne meget hurtigt kommer til et kritisere børnene for, at de er lang tid om at få sko på. Med vores mange bebrejdelser i dialogen med børnene bidrager vi ubevidst til en nedbrydning af børnenes selvværd, selv om vi egentlig ønsker det modsatte,” siger Sandra, der selv har to børn, sønnen Theodore på 10 år og datteren Rebecca på 8 år.

90 anerkendelser

BIMO er udviklet i samarbejde med pædagoger og psykologer.

Tavlesystemet består af billedmagneter, der illustrer typiske hverdagssituationer og aktiviteter – for eksempel at spise morgenmad, børste tænder og dække bord - så børnene tydeligt kan se på tavlen, hvad der forventes af dem morgen, eftermiddag og aften.

Nederst kan barnet blive tildelt gule stjerner, når en opgave er løst.

Når barnet har opnået ti stjerner, konverteres de ti til en rød prik-magnet som delmål.

Der er plads til ni røde magneter, så BIMO i alt giver mulighed for 90 motiverende anerkendelser, der gør pligter og rutiner til sjove indslag i hverdagen.

Og herefter kan forældre og børn starte forfra med BIMO.

Med BIMO følger også en specialdesignet timer, der visualiserer den tid, der går, mens børnene løser en opgave eller bruger personlig tid på en fornøjelse – for eksempel 15 minutter på at spille på iPad.

Med timeren kan selv mindre børn uden kendskab til klokken få en forståelse af begrebet tid.

Leg og selvværd

”Det handler ikke om, at børnene skal have en ting, hver gang de har fået en stjerne. Tavlen skal i stedet ses som et visuelt motivationssystem, der hjælper forældrene til at italesætte det positive ved at løse opgaver. Det skal være en leg – og så kan der senere hen – for eksempel ved en rød prik – komme en belønning. Det at sidde ordentligt ved bordet og spise pænt med kniv og gaffel bliver sjovere, når man ved, at man får en stjerne, og at ti stjerner udløser en belønning – for eksempel at man må se sin film om aftenen. Ja, det er en belønning, men den kommer først efter, at barnet har taget selvstændigt ansvar for handlinger, der er aftalt med en voksen. Det styrker barnets selvværd,” siger Sandra.

Publiceret 07 February 2019 08:18

SENESTE TV