Klumme: Vi skal reducere vores husholdningsproduktion af affald

Gentofte-borger Karen Leth har sammen med sin familie sat sig et mål: At bringe deres klimaaftryk så langt ned som muligt. Det handler klummen Den Grønne Almanak om. I denne uge er emnet affald

Af
Karen Leth

selvstændig illustrator/ kommunikationskonsulent

øko-aktivist og mor

Charlottenlund

Vi skal smide mindre ud. Især plastik-affald. Det er efterhånden en kendt sag, og det er selvfølgelig lidt lettere sagt end gjort, men det er al omstilling som bekendt, så det er bare med at komme i gang, og så vænner man sig hurtigt til den nye metode.

Nogle små ændringer har virkelig betydet noget for vores affaldsmængder. Skraldeposen er ikke længere fyldt hver aften, nærmere hver fjerde, og den indeholder efterhånden kun emballagen fra mælk eller yoghurt. Vi sorterer selvfølgelig det plastik, der stadig sniger sig ind, metal og glas for sig, og madaffald for sig.

Der er gået sport i at reducere vores affaldsmængde så meget som overhovedet muligt. Posen med tomme metal/plastik emballager og en almindelig mulepose, som hænger i køkkenet, er dog stadig fuld ca. hver tiende dag.

Vi har startet fra en ende af og set på al brug af engangsmateriale i huset. I denne klumme begynder vi i køkkenet (og fortsætter på badeværelset i en anden klumme).

Alt engangsbrug har vi gradvist fjernet eller skiftet ud. Det gælder servietter, fryseposer, sølvpapir, film, karklude, kleenex, skuresvampe osv.

Og hvilke genanvendelige løsninger findes der så? Her er nogle eksempler:

Grøntsager holder sig friske, hvis de indpakkes i et fugtigt viskestykke og lægges i køleskabet. En tallerken over en anden tallerken med mad er et fint alternativ til film eller staniol, og stofposer er meget kønnere end plasticposer til frugt og brød. Og så er der selvfølgelig glas- og metalbeholdere til alt det andet.

Som emballage til mad bruger vi “beeswrap” i stedet for sølvpapir, fryseposer og film. Det er stof, som er imprægneret med bivoks og harpiks, som kan formes efter det, man pakker ind, og som tillader madvarer at ånde, så de holder sig længere. Et stykke beeswrap kan bruges igen og igen, det skal bare vaskes med lidt opvaskemiddel og lunkent vand.

Beeswrap er ganske enkelt genialt. Det er et lækkert materiale at pakke sin mad ind i, og det er 100% kompostérbart. Slut med staniol, film og fryseposer.

Beeswrap er ganske enkelt genialt. Det er et lækkert materiale at pakke sin mad ind i, og det er 100% kompostérbart. Slut med staniol, film og fryseposer.

Efter et års tid er det slidt op, og så kan det ryge i komposten. Man kan købe det på nettet, eller lave det selv. Den sidstnævnte løsning er billigst. På www.instagram.com/greenalmanac har jeg skrevet en lille guide til, hvordan man laver sine egne beeswrap. Se under “Dag 48”.

Køkkenrulle er skiftet ud med klude klippet af et gammelt håndklæde. Og papirservietter er skiftet ud med damask-stofservietter fra min mormors tid.

“Sikke en masse ekstra til vask,” tænker mange måske.

Til det lidt grovere, kan man nemt klippe en stak klude af et gammelt håndkllæde. De kan bruges istedet for køkkenrulle.

Til det lidt grovere, kan man nemt klippe en stak klude af et gammelt håndkllæde. De kan bruges istedet for køkkenrulle.

Men det er faktisk ikke så slemt. Vi har en pose hængende i køkkenet, hvor stofservietter m.m. puttes i, og den er fyldt efter en uges tid, og fylder nok ca. en halv vaskemaskine-tromle, så det er absolut til at leve med.

Posen til klude og servietter, der skal vaskes, hænger i køkkenet. Den er fuld ca. en gang om ugen.

Posen til klude og servietter, der skal vaskes, hænger i køkkenet. Den er fuld ca. en gang om ugen.

Denne klumme er ikke tænkt som en fortælling om et perfekt familieliv, som hører hjemme i damebladene. Hele idéen med dette projekt er at teste, hvor bæredygtigt det er muligt for os at leve, imens vi har en travl hverdag med mange børn – hvor bare at gennemgå beskeder på skolens intranet, som bekendt nærmest svarer til et fuldtidsjob. Der er ofte rod og kaos, og vi bliver meget trætte, som alle andre børnefamilier.

Så alt hvad der hedder convenience (bekvemmelighed red.) er faktisk kærkomment herhjemme. Og så alligevel ikke. For at leve bæredygtigt, som vi prøver, er faktisk ikke særlig convenient. Men det er fint. Og kvaliteten er højere på en lang række områder.

Lad mig give et eksempel med kaffe. Man kan vælge at lave hurtig kaffe og bruge en engangsampul pr kop. En, to, tre – så er det klaret. Kaffen blir drukket - bum! Det er overstået. Videre. Eller man kan kværne bønnerne selv, koge kaffen i sin espressokande og nyde lyden og duften. Varme og skumme mælken i en gryde og efter møje og besvær læne sig tilbage med sin kop kaffe og vide, at der er lagt tid og kræfter i den – og den smager (måske derfor) ret meget bedre.

Altså på ingen måde en tidseffektiv løsning, men en kvalitetsoplevelse ikke desto mindre. Og sådan er det også at leve bæredygtigt. Det er nogle gange møje og besvær, det er ikke altid tidseffektivt, men det er ofte det hele værd, hvis man måler på nogle andre parametre. Som for eksempel følelsen af kvalitet. Meningsfuldheden. Værdien på den lange bane.

Der er heldigvis ved at ske et paradigmeskifte, hvor bevidstløs forbruger-convenience med store mængder affald til følge, bliver erstattet af en bevidst tilgang til, hvad vi efterlader til den næste generation at rydde op i.

FAKTA

I 2016 blev der produceret ca. 610 kg. affald (ekskl. jord og byggeaffald) per indbygger i Danmark. Det vil sige ca. 1,67 kg. dagligt per dansker.

Kilde: Miljøstyrelsen

Publiceret 10 February 2019 11:13

SENESTE TV