Eva Maria Sichelkow (tv) og Katrine Frederikke Bruun fra Gammel Hellerup med de målinger, der afslørede dyrets færden.

Eva Maria Sichelkow (tv) og Katrine Frederikke Bruun fra Gammel Hellerup med de målinger, der afslørede dyrets færden.

Gymnasieelever har gjort en opdagelse, som vil give genlyd

Gymnasieelever gør biologisk DNA-opdagelse i Øregårdsparkens sø

Af
Mikael Østergaard

Elever fra 1.w på Gammel Hellerup Gymnasium har gjort en opdagelse, som vil give genlyd blandt biologer.

I forbindelse med et undervisningssamarbejde med Zoologisk Museum har de påvist, at den Lille Vandsalamander i maj måned sidste år tog sig en svømmetur i Øregårdsparkens sø. Det har de gjort ved at benytte avancerede DNA-undersøgelser af en lille bitte vandprøve, som andre elever fra gymnasiet udtog fra søen sidste år.

Til foråret kan man kigge i Øregårdsparkens sø efter den lille padde.

Til foråret kan man kigge i Øregårdsparkens sø efter den lille padde.

Den lille vandprøve, der siden da har befundet sig i en fryser på Zoologisk museum, blev i denne uge analyseret af 1.w, der i vandprøven fandt dyrets genetiske fingeraftryk. På denne måde er eleverne med til at overvåge forskellige vandlevende dyrs færden til glæde for både forskere og naturglade borgere, der nu ved, at de til foråret kan kigge i Øregårdsparkens sø efter den lille padde.

Bestanden af Lille Vandsalamander er gået betragtelig tilbage de sidste 20 år og er kun spottet fem gange de sidste par år i Gentofte Kommune. Øregårdsparkens sø er nu i den nationale naturbase over den lille paddes levesteder.

Publiceret 14 February 2019 10:00