Alberte Winding fortæller om sine læseoplevelser. Foto: PR

Alberte Winding fortæller om sine læseoplevelser. Foto: PR les kaner

Ugens læser: "Jeg var et år om at læse 'Possession' af A.S Byatt"

Alberte Winding, 55 år, sanger, forfatter

Hvilken roman har du sidst læst?

"Jeg har sidst læst Lars Myttings bog 'Svøm med dem som drukner'."

Hvem er din favoritforfatter?

"Det er Marilynne Robinson, der er en legende inden for amerikansk litteratur. Fire romaner er det blevet til, siden hun debuterede med 'Housekeeping' i 1980, og alle har nået noget nær klassikerstatus. Hendes Pulitzerprisvindende roman 'Gilead', en døende præsts brev til sin lille søn, er efter sigende en af Barack Obamas yndlingsbøger og har fundet en stor, international læserskare."

Hvad er din favoritgenre?

"Fiktion og autofiktion."

Har du nogensinde opgivet en bog?

"Jeg var et år om at læse 'Possession' af A.S Byatt, men den var god"

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

"Lige nu er jeg meget optaget af 'Lone Star' med Mathilde Walter Clark. Hun skriver om sit livslange savn efter sin amerikanske far, sine besøg hos ham og hans nye familie i USA, angsten for at han skal dø, uden at hun bliver informeret, og gør alt det så godt og præcist, at noget i én er ændret efter læsningen. Som vigtige rejser gør."

Du kan høre Alberte Winding tale om sin roman Kastevind på Gentofte Bogmesse 2. marts kl. 12.00.

Publiceret 15 February 2019 16:00