Sofie Jama har skabt en unik fortælling, som hun netop med indsigt og mod turde skrive til os.

Sofie Jama har skabt en unik fortælling, som hun netop med indsigt og mod turde skrive til os.

Biblioteket anbefaler: Voldsomme skæbner, som skræmmer og fængsler læseren

Forfatter Sofie Jamas debutroman 'Et andet menneske, et andet liv' giver en stemme til alle flygtninge

Af
Mathilde Swati Müller

Litteraturformidler på Vangede Bibliotek

Sofie Jama har skrevet en barsk, stærk og rørende fortælling om krig og flugt, men omdrejningspunktet for romanen er tydeligt mennesker.

Den belyser tydeligt en hel palet af de facetter, der er ved at være flygtning, og formår derfor på bedste vis at give en stemme med til alle flygtninge.

I romanen følger vi de tre flygtninge; Baraka som forlader sit nomadeliv i Somalia i 1990erne, som var domineret af hungersnød og ondskab, den unge tjekkiske jøde Esther som overlever et fangeskab i KZ-lejr og den palæstinensiske dreng Umar som flygter fra uro i Syrien.

Sofie Jama formår, at sammenflette de tre fortællinger til en større historie, som på nænsom vis rummer tre voldsomme skæbner. Dette skaber en autentisk og barsk fortælling, som til tider er så skræmmende, at man står i dilemmaet mellem ikke at kunne lægge bogen fra sig, og ikke at læse videre.

Men alle bør turde læse den, for Sofie Jama har skabt en unik fortælling, som hun netop med indsigt og mod turde skrive til os. En uafrystelig debut med stor indsigt i menneskeskæbner og andre liv.

Publiceret 02 March 2019 13:00

SENESTE TV