19-årige Astrid Siemens Lorenzen og 38-årige Pauline Sonne-Schmidt fik overrakt prisen af H.K.H. Prinsesse Benedikte.

19-årige Astrid Siemens Lorenzen og 38-årige Pauline Sonne-Schmidt fik overrakt prisen af H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Ildsjæl og rollemodel deler pris

Prinsesse Benedikte overrakte Helene Elsass Prisen til to værdige modtagere

Af
Mikael Østergaard

Ved en sammenkomst hos Elsass Fonden på Holmegårdsvej i Ordrup blev Helene Elsass Prisen 2019 tildelt Astrid Siemens Lorenzen og Pauline Sonne-Schmidt. De to kvinder deler dermed prisen på 150.000 kr.

Astrid Siemens Lorenzen lever med handicappet cerebral parese, sidder i kørestol og har intet verbalt sprog, men kommunikerer via en øjenstyret talecomputer. Trods handicappet går hun i gymnasiet og har en drøm om at blive fysiker. Samtidig er hun aktiv i den offentlige debat om handicappede og en rollemodel for andre.

Pauline Sonne-Schmidt har fire børn, hvoraf det ene har cerebral parese. Alligevel har hun job og overskud til at arrangere venskabsweekender for familier med børn med cerebral parese.

Helene Elsass Prisen tildeles en person, et projekt eller en institution, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese.

Publiceret 13 March 2019 07:03

SENESTE TV