I denne uge har jeg testet, om lokale cafeer vil skænke kaffe i min thermokop i stedet for en engangskop.

I denne uge har jeg testet, om lokale cafeer vil skænke kaffe i min thermokop i stedet for en engangskop.

Klima-klumme: Morgenstund har plastik i mund

Gentofte-borger Karen Leth har sammen med sin familie sat sig et mål: At bringe deres klimaaftryk så langt ned som muligt. Det handler klummen Den Grønne Almanak om. I denne uge er der fokus på vores brug af engangsemballage

Af
Karen Leth

selvstændig illustrator/kommunikationskonsulent

øko-aktivist og mor

Charlottenlund

Mandag morgen. Børnene er sendt afsted i skole. De har halstørklæder på, og de har overfrakker, madpakker, mas-ser de skal nå. Og alt skal køre, det skal være nemt – som i enhver børnefamilie.

Men, deres mad er ikke indpakket i sølvpapir og smidt i en frysepose. Jeg har købt et par metal-madkasser til maden, og på bedste halvfjerdservis syet et par stofposer til frugten. Og købt to vandflasker. Altså, ingen engangsemballage i forbindelse med børnenes mad.

Hjemmesyet pose til frugt som alternativ til plastikposen.

Hjemmesyet pose til frugt som alternativ til plastikposen.

Metalmadkasse til dagens madpakke.

Metalmadkasse til dagens madpakke.

Et ret nemt lille tiltag, som enhver kan gøre. Det er også rigtig godt at lære børnene, i stedet for at oplære dem til en “brug og smid væk”-kultur, hvor meget havner i naturen.

Engangsemballage koster unødvendige ressourcer både at producere og bortskaffe. For ja, det er nemt at smide væk. Men sagen er jo, at der ikke er noget, der hedder “væk”. Skraldet ryger videre. Skal håndteres, flyttes rundt, genbruges…hvis altså det er blevet sorteret.

Stop sølvpapiret

En pige på mine børns skole lavede for et par år siden et opråb. Hun havde printet sedler ud, og sat dem op rundt om på skolen, i et forsøg på at få forældrene til at stoppe med at bruge sølvpapir, for miljøets skyld. Hvor stærkt, hvor inspirerende, hvor cool – jeg håber du læser dette.

Den lille aktion var stærkt medvirkende til, at jeg personligt begyndte at tænke mere i de baner. Den lille kampagne, og tanken bag, har været et skridt på vejen til dette projekt. Men, hvor pinligt for min generation, at det er børnene, der skal bede os passe på miljøet. Vi har vidst, at den var gal, siden vi selv var børn.

Der blev talt om et hul i ozonlaget allerede for 35 år siden – men den viden er lige så stille blevet en del af baggrundstæppet, blevet ignoreret, eller bare blevet en fjern torden i en travl hverdag. Det er i hvertfald hovedsageligt blevet nogle andres ansvar.

Thermokop på tur

Nå, men på morgenrunden kommer jeg forbi både Breadstation, Lagkagehuset, Q8 og Emmerys. Rundt hos bagerne sidder folk og drikker morgenkaffe og tjekker mails, hos tankstationen kommer de fleste ud med en kop kaffe i hånden.

En thermokop kan du bruge igen og igen til glæde for miljøet.

En thermokop kan du bruge igen og igen til glæde for miljøet.

På verdensplan forbruges der anslået 16 milliarder engangskopper på årsbasis. Disse kopper er, for at holde på varmen, beklædt med polyurethan. Det gør, at de ikke kan genbruges. Og så er der plasticlågene. Det er et KÆMPE ressourcespild. Men også her kan man heldigvis ret nemt gøre en forskel:

Jeg har en thermokop liggende i min taske. Man skal lige vænne sig til at bede om at få kaffen i sin egen kop, men generelt er der kun positiv opbakning, også fra de andre kunder i køen. Lidt pinligt i starten, men det gik hurtigt over, fordi responsen var så positiv. Jeg har været rundt hos mange forskellige steder og spørge om, hvorvidt jeg kunne få kaffe i min egen kop, og her er resultatet af mine forespørgsler:

Breadstation: Intet problem.

Emmerys: Intet problem

Lauras: Intet problem

Q8: Intet problem

Coffee Collective: Intet problem, OG 10% af prisen fordi jeg medbragte egen kop.

Lagkagehuset: Ikke tilladt. Personalet hældte deres kaffe fra en engangskop over i min thermokop, så der var ikke rigtig vundet noget på ressourcesiden. Flere kunder i butikken undrede sig over det og bad om, at det blev lavet om.

Det begynder i hverdagen

Engangsplastik er overalt, også i virksomhedernes kantiner. Hvornår det er blevet logisk at bruge ressourcer på at udvinde, producere, transportere, bruge i et par minutter – for så at kassere og bortskaffe og nedbryde, i stedet for at bruge bestik af metal, glas at drikke vand af, og kopper af porcelæn som kan bruges tusindvis af gange – er mig en gåde.

Al den kaffe, vi danskere drikker, har vist ikke helt haft den opkvikkende effekt, der var tiltænkt.

Prøv at lægge mærke til, hvor mange engangsemballager du møder på en dag. Og så prøv at overveje, om ikke det kunne lade sig gøre at bruge et genanvendeligt alternativ. På din arbejdsplads, på børnenes skole, i dit hjem.

Det er dér, i vores små daglige forbrugsmønstre, at indsatsen for miljøet skal sættes ind.

Ikke kun ved stemmeurnen.

Vi er en sammenbragt familie med fem børn i alderen 18, 15, 13, 10 og 1,5, der har sat os et mål: Vil vil bringe vores aftryk på klilmaet ned, så meget som overhovedet muligt. Den rejse kan du følge i denne klumme.

Vi er en sammenbragt familie med fem børn i alderen 18, 15, 13, 10 og 1,5, der har sat os et mål: Vil vil bringe vores aftryk på klilmaet ned, så meget som overhovedet muligt. Den rejse kan du følge i denne klumme.

Publiceret 14 March 2019 19:00

SENESTE TV