Når olivenfrugten bliver høstet, er de grønne og friske. Så bliver de presset, filtreret og opbevaret mørkt og køligt. Olien kan holde sig frisk i op til to år. Men nogle producenter vælger først at høste, når olivenerne er helt mørke og overmoden. ”Men det er ligesom, at man presser en halvrådden og overmoden frugt,” siger Christina Elver. Foto: Adobestock

Når olivenfrugten bliver høstet, er de grønne og friske. Så bliver de presset, filtreret og opbevaret mørkt og køligt. Olien kan holde sig frisk i op til to år. Men nogle producenter vælger først at høste, når olivenerne er helt mørke og overmoden. ”Men det er ligesom, at man presser en halvrådden og overmoden frugt,” siger Christina Elver. Foto: Adobestock luca_lucas - stock.adobe.com

Foredrag: En god olivenolie skal dufte af nyslået græs og rive i halsen

Olivenolie-sommelier Christina Elver kommer til Gentofte i marts for at klæde forbrugeren bedre på til at smage forskel på god og dårlig olivenolie. ”Frisk højkvalitetsolie er en ukendt smag for mange,” siger hun

Af
Kathrine Albrechtsen

Stress og sygdom kickstartede kok og ernæringsekspert Christina Elvers rejse mod at blive certificeret olivenolie-sommelier og ekspert.

Da hun for nogle år tilbage gik ned med stress, var hele kroppen hærget af inflammation. Derfor gik hun på jagt efter en god Ekstra Jomfruolivenolie, som er fyldt med antioxidanter, der kan slå inflammation ned. Butikker fra Nordsjælland til København blev eftersøgt, men det lykkedes ikke at finde en olivenolie i høj nok kvalitet, fortæller Christina Elver.

”Der startede min idé,” siger hun, som første uddannede sig som olivenolie-sommelier og siden bookede en tur til Spanien, hvor hun fandt producenter, som kunne levere en frisk højkvalitets olivenolie til hende.

Christina Elver har siden gjort det til sin mission at gøre danskerne mere kvalitetsbevidste omkring deres olivenolie. Foto: Privat

Christina Elver har siden gjort det til sin mission at gøre danskerne mere kvalitetsbevidste omkring deres olivenolie. Foto: Privat

Christina Elver har siden gjort det til sin mission at gøre danskerne mere kvalitetsbevidste omkring olivenolien, som bliver brugt dagligt under madlavning.

”Når jeg står på messer og deler smagsprøver ud, siger størstedelen ’Gud, er det her olivenolie?’. Frisk højkvalitetsolie er en ukendt smag for mange, men jeg tror på, at bevidstheden er opadgående, og på sigt bliver det det nye lakrids eller kaffe,” siger hun.

Gode råd fra eksperten

Men det er er et svært marked for forbrugerne at bevæge sig ud på, hvis du spørger Christina Elver.

”Selv hvis jeg går ind i et dyrt dansk supermarked i Danmark, kan jeg opleve at komme hjem med en olivenolie til 90 kr. pr. ½ liter, som viser sig ikke at være ”Ekstra Jomfru” selvom det står på flasken. Det er vanskeligt at være indkøber, og mange har måske vænnet sig til at kunne købe Ekstra Jomfruolivenolie til en lav pris, men det kan ikke lade sig gøre at producere. En halv liter til under ca. 100 kr. ville gøre mig mistænksom,” siger hun.

Christina Elver har flere gode råd til, når man står foran hylderne med olivenolie i sit lokale supermarked. Først og fremmest skal flasken altid være mørk, da olivenolie ikke tåler lys. Og så skal man ikke købe en ufiltreret olie, da den ifølge italienske eksperter vil blive harsk efter 3-4 måneder. Kig efter høsttidspunkt, og hvis producenten er stolt af sit arbejde, vil du som hovedregel kunne se deres navn.

”Det største problem er, at der er mange nede sydpå, som udnytter, at folk nordpå ikke ved så meget om olivenolie og sælger dem hvad som helst. Og som indkøber er det en fordel at være ekspert på denne råvare for at vurdere, om det er kvalitet, som de sælger til en,” siger Christina Elvers.

Tid at prøvesmage

Når man har valgt sin olivenolie i supermarkedet, skal den prøvesmages derhjemme for at teste, om det nu er et godt køb. Først dufter man til sit køb.

”En god olivenolie skal dufte frisk. Den skal minde om nyslået græs. Når man så smager den, skal den være lidt bitter, og du skal få en chili/peber fornemmelse i halsen. Som udgangspunkt kan man sige, at jo kraftigere den er, jo flere antioxidanter er der i den,” siger Christina Elver.

Bitterheden må ikke forveksles med harskhed, som er det modsatte af god kvalitet.

”Den primære bitterhed, som er positiv, sidder på siden af tungen. Hvis den er harsk, skaber det en vedvarende irritation i mundhulen,” lyder tommelfingerreglen.

Massiv svindel

Ifølge IFCNR, som er en uafhængig amerikansk tænketank, blev der i 2016 svindlet med Ekstra Jomfruolivenolie for mere end 10 billioner danske kroner. Der er tilfælde, hvor soyabønne- eller solsikkeolie bliver hældt på flasker, eller at en dårlig oliekvalitet blandes med lidt god Ekstra Jomfruolivenolie for at tilføre god smag og duft.

”Det kan være vanskeligt, at opdage det, når man indkøber olivenolien. Men testes olien efter nogle måneder, vil du sagtens kunne smage, at den ikke er frisk. Jeg har ladet mig fortælle, at mafiaens fortjeneste er ca. 4,5 gange højere ved svindel med olivenolie end med stoffer og trafficking med kvinder. Det er en god forretning, for det er svært at blive retsforfulgt. De betaler bøder,, når de bliver opdaget, og så handler de videre,” fortæller Christina Elver.

En halvrådden frugt

Når olivenfrugten bliver høstet, er de grønne og friske. Så bliver de presset, filtreret og opbevaret mørkt og køligt. Olien kan holde sig frisk i op til to år. Men nogle producenter vælger først at høste, når olivenerne er helt mørke og overmodne. For jo længere tid man venter med at plukke dem, jo højere er olieindholdet i frugten, forklarer Christina Elver.

”Men det er ligesom at presse en halvrådden og overmoden frugt. Og olivenolien holder sig ikke frisk særlig længe, og desuden er der kun få antioxidanter tilbage i frugten,” siger hun.

Derfor opfordrer Christina Elver forbrugere til at være mere kritiske og støtte de producenter, som kæmper for den gode smag og høje kvalitet, samt er økologisk og med tanke på bæredygtighed. Som forbruger skal man huske, at kvalitet og økologi ikke er to sider af samme sag. En økologisk olivenolie er ikke nødvendigvis lig med god kvalitet, mener Christina Elver.

”Da mange ikke forstår olivenoliens kvalitet, så er min oplevelse, at nogle økologiske olivenolier er dårlige, fordi producenten er ligeglade med kvaliteten, bare det er økologisk, fordi det sælger i Danmark,” siger hun.

Viden er magt

I sidste ende har Christina Elver én mission, når hun gennem foredrag spreder sin viden om olivenolie, hvor hun også medbringer eksempler fra sine egne kontakter til spanske producenter.

”Jeg vil gerne informere de danske forbrugere om smag og kvalitet på olivenolie og ekstra jomfruolivenolie. Hvis vi styrker kendskabet, kan vi som forbrugere reagere og dermed påvirke, hvad der står på hylderne. Og så er det vigtigt for vores helbred, at vi får de antioxidanter fra olivenolien,” siger hun.

Og vender tilbage til udgangspunktet for sin interesse for området.

”Rent folkesundhedsmæssigt er det vigtigt for os. Jo mere kvalitet på hylderne, jo bedre et det for vores helbred generelt,” siger hun.

Du kan møde Christina Elver den 27. marts på Smakkegårdsvej 71, i Gentofte Børnevenners Hus, kl. 16.30-18.30. Find tilmelding og læs mere om arrangementet www.oliveoilcph.dk

Vidste du?

    At olivenolie er den afgrøde, som bliver dyrket mest på jordkloden. Efter olivenolie kommer vinstokke.

    At ekstra jomfruolivenolie er den bedste kategori, hvor olien ingen fejl eller afvigelser har. Ekstra jomfruolivenolie kan man betegne som en juice, ligesom når man presser saften af en appelsin uden anden påvirkning end den rent pressemæssige.

    At olivenolie fra højlandet indeholder flere antioxidanter, fordi træet har skullet kæmpe i vejr og vind, har det derfor for at beskytte sin frugt, givet det flere antioxidanter.

Publiceret 22 March 2019 11:23

SENESTE TV