Der var fuldt hus på Gentofte Rådhus mandag aften, da der var borgermøde om byggeplanerne på DSB's tidligere godslæsseplads ved Charlottenlund Station. Blandt tilhørene sad blandt andre direktør for DSB Ejendomsudvikling Jes Transbøl og direktør for Bonava Claus Skytte. Foto: Signe Haahr Pedersen

Der var fuldt hus på Gentofte Rådhus mandag aften, da der var borgermøde om byggeplanerne på DSB's tidligere godslæsseplads ved Charlottenlund Station. Blandt tilhørene sad blandt andre direktør for DSB Ejendomsudvikling Jes Transbøl og direktør for Bonava Claus Skytte. Foto: Signe Haahr Pedersen

Dramatisk borgermøde på Gentofte Rådhus bragte ingen forsoning

I sagen om byggeplanerne ved Charlottenlund Station nåede kløften mellem Gentoftes politiske flertal og en stor gruppe borgere nye dybder på mandagens borgermøde

Af
Jesper Bjørn Larsen og Signe Haahr Pedersen

Hvornår ved man for alvor, at grænserne for god debatskik overskrides ved et borgermøde i Gentofte?

Når borgmester Hans Toft (K) skuer ud over forsamlingen og truer med at aflyse mødet og sende folk hjem? Når Louisa Schønnemann Bøttkjær (K) må insistere på sin ret til at mene noget andet, end det, folk i salen mener? Når et angreb fra salen giver et sæt i ens sidekvinde?

Alle gode, autentiske bud fra mandagens borgermøde på Gentofte Rådhus vedrørende byggeplanerne for DSB's tidligere godslæsseplads ved Charlottenlund Station, som cirka 150 borgere var mødt frem til.

Men det mest potente eksempel - og dermed svaret på spørgsmålet - var da enkvindeshæren Jeanne Toxværd (Enhedslisten) måtte tage sine politiske kolleger i forsvar og understrege, at hele kommunalbestyrelsen sådan set knokler hårdt for at repræsentere Gentoftes borgere bedst muligt.

Alle medlemmer af Gentofte Kommunalbestyrelse deltog i mødet.

Alle medlemmer af Gentofte Kommunalbestyrelse deltog i mødet.

Netop Jeanne Toxværd modtog adskillige bragende bifald, når hun tordnede mod Bonavas byggeplaner. Planer, hun som den eneste af de 19 folkevalgte politikere er modstander af. På et tidspunkt blev den lidt mærkværdige situation da også kommenteret af en borger fra salen:

"Med al ære og respekt for Enhedslistens repræsentant, så kan det da ikke være rigtigt, at vi skal sidde her og klappe af Enhedslisten igen og igen! Hvor er de gode borgerlige værdier i denne sag?"

Det var et af den slags borgermøder, hvor man som neutral observatør godt kan blive lidt bekymret på demokratiets vegne. For uforsonligheden var så tyk, at man trak den med ned i lungerne. Folks stemmer dirrede, når de tog ordet, og det var ikke af nervøsitet, men af frustration. Flere gange svingede barometernålen fra anspændt til værtshusgrov. For eksempel, da hele kommunalbestyrelsen fik denne svada fra en borger: "I er nogle narrehatte, I er vattede!"

Det var heller ikke heldigt - for nu at sige det mildt - da Kristine Kryger fra Det Radikale Venstre under debatten blev afbrudt af en mand nede i salen, der råbte 'slut'.

Der skal som bekendt to til en tango, og humøret i salen steg bestemt ikke af borgmesterens flere gange affejende facon. En borger blev f.eks. afvist med ordene "det er ikke en stænderforsamling, vi er til", hvilket fik mange hoveder til at ryste. Flere hviskede til sidemanden "hvad mener han med det?"

Et ulovligt byggeri?

Aftenen begyndte som et almindeligt kommunalbestyrelsesmøde, der var henlagt til rådhushallen. Der var anmeldt to spørgere. Den ene var Kim Tverskov, der præsenterede sig selv som en af de 16.215 borgere, der har skrevet under på, at det er en rigtig dårlig idé at bruge DSB-arealet til boligbyggeri.

Borger Kim Tverskov stiller spørgsmål til Gentofte Kommunalbestyrelse. Foto: Signe Haahr Pedersen

Borger Kim Tverskov stiller spørgsmål til Gentofte Kommunalbestyrelse. Foto: Signe Haahr Pedersen

Kim Tverskov undrede sig over, at man ikke, inden man gik i gang med at planlægge et så stort boligbyggeri, har afklaret, om det overhovedet kan lade sig gøre inden for lovgivningens rammer.

"Svaret på det er jo i virkeligheden, at det kan det ikke. Med mindre man nøjes med et par skure langs toglinjen. Hvad er fakta? Det er, at skovbyggelinjen umuliggør, at man laver et lovligt byggeprojekt. Nu kan jeg forstå på den ansøgning, I vil sende til Miljøstyrelsen, at I ønsker nogle særregler for Gentofte Kommune?"

Da selve Kim Tverskovs spørgsmål lod vente på sig, prøvede borgmester Hans Toft at afbryde ham med henvisning til, at det var spørgetid og endnu ikke borgermøde.

"Lad ham dog tale!" råbte flere vredt fra salen.

Ifølge Kim Tverskov fastlægger Miljøbeskyttelsesloven, at det kun er i ganske få tilfælde, man kan dispensere fra en skovbyggelinje. Og at et mindre antal bygninger ikke er tilstrækkeligt grundlag for en reduktion af skovbyggelinjen.

Og så stillede han sine tre spørgsmål til kommunalbestyrelsen:

"Hvorfor dropper I ikke bare et byggeri og konstaterer, at arealet er for smalt og et byggeri ikke kan laves lovligt? Mener I virkelig, at så store reduktioner af lovgivningen giver mening... hvis I får dispensation, hvad er Miljøbeskyttelsesloven så værd i praksis? Hvis Miljøstyrelsen afviser den her reduktion, vil I så acceptere den afgørelse og droppe byggeri på DSB-grunden?” spurgte han og fik et af aftenens længste bifald.

Borgmester Hans Toft tog herefter ordet og holdt et langt indlæg. Han startede med at slå fast, at Gentofte Kommune har arbejdet tæt sammen med projektmagerne for at imødekomme de mange protester fra borgerne.

"Selvfølgelig skal landets love og regler overholdes, og når ikke vi har gjort noget før nu, så har det været, fordi vi gerne ville se på den sag, der nu har kørt siden sidste år, hvor vi havde det første borgermøde," sagde borgmesteren.

Omkring 150 borgere var mødt op for at blive klogere på byggeplanerne for den omstridte grund ved Charlottenlund Station.

Omkring 150 borgere var mødt op for at blive klogere på byggeplanerne for den omstridte grund ved Charlottenlund Station.

Borgmesteren bekræftede, at spørgsmålet om skovbyggelinjen spiller en afgørende rolle for, om byggeriet kan gennemføres eller ej. Han fremhævede, at byggeriet er flyttet så langt væk fra Forstbotanisk Have som muligt, samt at det er kommet ned i højde i forhold til de oprindelige planer.

”Miljøstyrelsens afgørelse vil være endelig og kan ikke påklages,” sagde borgmesteren, der gjorde opmærksom på, at Gentofte Kommune har fået en udtalelse fra Naturstyrelsen, der ingen indvendinger har mod byggeriet. Den udtalelse vil blive vedhæftet ansøgningen til Miljøstyrelsen.

”Der skal ikke herske tvivl om, at der mangler boliger i Gentofte Kommune. Både til de unge og til familier med et boligsocialt behov. Og det her område har ikke noget med et grønt område at gøre. Det er en grusbelagt plads,” sagde borgmesteren.

Endelig slog han fast, at hvis Miljøstyrelsen giver grønt lys til reduktionen af skovbyggelinjen, vil der komme et lokalplanforslag, der skal i offentlig høring i otte uger. Og så vil der atter blive indkaldt til et borgermøde.

Borgerne måtte vente

På dette tidspunkt var det tydeligt, at salen forventede at komme til orde, men det skete ikke. Til gengæld gav borgmesteren ordet til alle gruppeformændene.

Søren Heisel (S) lagde ud med at kalde det "et godt og flot projekt," som Socialdemokratiet i Gentofte bakker helhjertet op om.

Så fik Kristine Kryger (R) mikrofonen.

”I den bedste af alle verdener kunne vi sørge for boliger til alle de mennesker, der har et boligsocialt behov; unge, familier og flygtninge. I den bedste af alle verdener kunne vi samtidig bevare alle de grønne områder. Men vi lever ikke i den bedste af alle verdener, og jeg synes, vi har landet et godt kompromis. Man kan ikke forklejne, at vi mangler de boliger.”

Taletiden gik videre til Morten Løkkegaard (V), og han sagde, at byggeriet "uden for enhver tvivl vil forskønne området" og talte også om "et fornuftigt kompromis".

”Vi får opfyldt nogle af de boligsociale behov, som vi uomtvisteligt har. Det bliver et rigtig flot sted.”

Som kommunalbestyrelsens eneste modstander af byggeprojektet havde Jeanne Toxværd fra Enhedslisten nogle lidt andre holdninger. Hun talte om Forstbotanisk Have som en eventyrhave, som er vigtig at give videre til de næste generationer.

I og med, at der er tale om 20 ungdomsboliger og 15 familieboliger, og at hovedvægten er de 33 rækkehuse, kaldte hun det "et rent profitbyggeri på bekostning af en bevaringsværdig naturperle."

Brigitta V. Rick fra SF gjorde klart, at det for hende har været afgørende, at byggeriet ikke går ud over Forstbotanisk Have, og det mener hun ikke, det gør. Derudover slog hun fast:

"SF ønsker en mere varieret boligsammensætning. De 20 ungdomsboliger er bedre end ingenting."

Flemming Frost fra arkitektfirmaet JUUL | FROST præsenterer tegninger af det nye rækkehus-projekt.

Flemming Frost fra arkitektfirmaet JUUL | FROST præsenterer tegninger af det nye rækkehus-projekt.

Efter politikerrunden fik arkitekt Flemming Frost fra arkitektfirmaet JUUL | FROST ordet. Han præsenterede en række tegninger for byggeriet. Derefter trådte Gentofte Kommunes planchef Michael Holst op på scenen for at fortælle om de forskellige skovbyggelinjer og de hensyn, projektet tager til træernes drypzoner. Kort inde i sit oplæg blev han afbrudt af en borger, der råbte:

”Det er et borgermøde. Men borgerne får ikke lov at sige noget.”

Michael Holst understregede, at han nok skulle gøre det kort, og at spørgetiden ville komme umiddelbart efter.

Plads til borgerinddragelse

Første spørger var Claus Wiinberg fra den borgergruppe, der arbejder for at bevare området som rekreativt grønt område og har afleveret 16.215 underskrifter imod byggeriet.

”Vi ønsker, I inkorporerer borgernes synspunkter. Så derfor har vi henvendt os flere gange for at få et møde i stand, men det er ikke lykkedes. I ansøgningen til Miljøstyrelsen omtales slet ikke den massive folkelige modstand. Der er i den grad plads til forbedring, når det gælder borgerinddragelsen,” sagde han blandt andet.

Borgmesteren lagde op til at tage nogle flere spørgsmål, inden han ville kommentere på dem. Så nu rejste Karen Leth sig med en bekymring for et byggeri, der vil trække flere biler til det område, hun bor i og dermed mere parkeringskaos.

”Der er lovløse tilstande på parkeringsområdet i Charlottenlund," sagde hun og beskrev en virkelighed med store firehjulstrækkere, der holder på hvert et hjørne. Om byggeriet sagde hun:

”Det er et uværdigt byggeri for kommunen. Det er kommunens hoveddør, vi taler om, et af Danmarks dyreste boligområder.”

Kort efter fik Marianne Victor Hansen, folketingskandidat for Alternativet, mikrofonen. Hun tog tråden fra Karen Leth op og spurgte til, hvordan kommunen ville håndtere "den fuldstændig vilde parkeringssituation", og så spurgte hun:

”Betragter I en skovbyggelinje som en elastik? I min optik burde vi tænke på FN’s verdensmål og på at skabe så meget biodiversitet som muligt. Vi burde beskytte vores skove i stedet for at bygge på en lille tange. Vi burde ikke presse vores natur så meget.”

Klapsalverne gav atter genlyd i rådhushallen.

Borgmester Hans Toft (K) ledte borgermødet fra talerstolen i Rådhushallen.

Borgmester Hans Toft (K) ledte borgermødet fra talerstolen i Rådhushallen.

Fra talerstolen var borgmesterens svar på de første spørgsmål ganske kortfattet. I forhold til projektet sagde han, at man ikke kan parkere helt oppe ved skoven. Han indrømmede, at kommunen kæmper med mange biler, men at det problem ikke løses ved at uddele bøder. Til Claus Wiinbergs sagde Hans Toft, at han betragtede hans ord mere som et indlæg end et spørgsmål.

Fuldt udbygget kommune

Spørgelysten i salen var stor. Der var en skov af hænder, der ville have fat i mikrofonen, som to rådhusansatte løb rundt for at give videre.

Mange af de fremmødte borgere ønskede at give deres mening til kende.

Mange af de fremmødte borgere ønskede at give deres mening til kende.

Næste spørger gjorde opmærksom på, at den tidligere skovrider i Naturstyrelsen Klaus Waage tilbage i 2009 spurgte til muligheden for at overtage arealet for at redde en række rhododendronbuske, men at han blev afvist med henvisning til, at grunden var reserveret til boliger.

”Det må da være muligt at finde de boliger et andet sted. Vi er en fuldt udbygget kommune,” lød det arrigt.

Igen blev der klappet.

En borger ved navn Bjørn Quistorff fik herefter ordet. Han sagde:

”Jeg har aldrig set så mange systematiske protester fra en meget blandet borgergruppe. Hvordan kan I sidde dem overhørigt?”

Det var her, Hans Toft svarede "det er ikke en stænderforsamling, vi er til.”

Lidt efter fik Holger Hagelberg mikrofonen:

”Jeg synes, vi skal erkende, at vi er en fuldt udbygget kommune. Lad os huske, at det var en grund, som DSB fik overdraget gratis til brug for bl.a. rangering, og det har altid været meningen, at grunden skulle leveres tilbage, når DSB var færdig med at bruge den,” sagde han og satte dermed spørgsmålstegn ved, om DSB overhovedet er den retmæssige ejer af grunden.

”DSB skal ikke tjene penge på salg af grunde. DSB skal alene sørge for tog til tiden,” sluttede han og fik mange til at juble.

Majken Schultz spurgte politikerne, om de overhovedet har overvejet at søge naturfonde om muligheden for at tage grunden i anvendelse til naturformål?

En 15-årig skoleleev fra Skovgårdsskolen rejste sig og sagde, at hun ikke kunne forestille sig at bo i de ungdomsboliger, der er planlagt.

Og så var det Karin de Neergaards tur.

”Ifølge Planlovens paragraf 23 C er en kommune forpligtet til at indhente ideer og forslag, inden man omdanner et rekreativt grønt areal til et boligområde. Hvornår må vi fremkomme med vores ideer og forslag?”

Til det svarede Hans Toft:

”Vi mener, vi har gjort det på den rigtige måde. Det mener du ikke. Så må du jo klage.”

Næste spørger var Thomas Vinge:

”Prøv at lytte til de 16.000 borgere, der har nogle drømme. Der er mange muligheder nede i det område. Man kunne lave skolehaver, botanisk formidling. Hvis I bare tør tænke i andre baner..."

Efter ham ønskede endnu en borger, en repræsentant for en ejerforening på Rådhusvej, at tale om det parkeringskaos, han gruede for, hvis der skal komme så mange ekstra bilejere til området.

Et glimrende forslag

Nu rejste der sig en tilhænger af forslaget. Anders Bisgaard tog mikrofonen og sagde, at han synes, det er godt med noget boligdiversitet i kommunen, og at der var tale om et glimrende forslag.

”Jeg ser en grusplads, der ikke bliver brugt i dag,” sagde han og fremhævede, at der jo var andre grønne naturområder i kommunen.

Herefter såede han tvivl om borgergruppens underskriftsindsamling i forhold til, hvor de folk, der har skrevet under, kommer fra.

”Skal folk fra Ishøj virkelig have lov at bestemme, om unge skal have et sted at bo i Gentofte,” spurgte han.

Niels Nørgaard fra Forstbotanisk Haves Venner tog ordet. Han startede med at konstatere, at det virkede som om, at forslaget allerede var klappet af. Han kaldte det et "ærgerligt og uambitiøst byggeri".

”Niveauet ligger umådeligt lavt. Det er ikke klædeligt, at vi ikke sætter barren højere. Det minder om noget, man så i 1890’ernes københavnske baggårde. Det er en stor skævert, I er i gang med her,” sagde han.

Det var ikke kun Anders Bisgaard, der udtrykte glæde over, at der nu bygges alment i Gentofte Kommune. Ole Lund Petersen, formand for Gentofte Ejendomsselskab, tog også ordet:

”Der er et stort behov for almene boliger i Gentofte. Jeg bliver ugentligt kontaktet af interesserede, som jeg må afvise,” sagde han.

Flere borgere spurgte ind til den støjmur, der skal opføres mellem jernbaneperronen og rækkehusene. Og om Gentofte Kommune har gjort sig den ulejlighed at undersøge støjniveauet på forhånd.

Borgmesteren svarede dem, at det er noget, der vil blive undersøgt i forbindelse med den miljøvurdering, der skal laves, inden kommunen kan præsentere et lokalplanforslag. Der planlægges dog en støjvæg på cirka 2,5 meter, afslørede han.

"Du ville være mandfolk, hvis du droppede de her planer, og det ville sikre dig et fornuftigt eftermæle," lød det fra en borger til borgmester Hans Toft (K).

Efter tre timers ofte hård og uforsonlig debat endte borgermødet kl. 22. Det endte med, at kommunalbestyrelsen stemte om, hvorvidt den skal søge Miljøstyrelsen om lov til at reducere skovbyggelinjen. Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen stemte for på nær Jeanne Toxværd fra Enhedslisten.

Publiceret 27 March 2019 16:49