På borgermødet den 25. marts gjorde borgmester Hans Toft (K) det klart, at Gentofte Kommune også kunne give en dispensation til en afvigelse fra de gældende skovbyggelinjer, hvorefter interessenter kunne klage over den afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Men han understregede, at Gentofte Kommune i stedet foretrak at søge Miljøstyrelsen først, inden man satte lokalplanprocessen i gang. Det er mere reelt på den måde, lød begrundelsen. Problemet er bare, at fast praksis er, at Miljøstyrelsen slet ikke vil tage stilling til en ansøgning, før der ligger et lokalplanforslag. Arkivfoto fra borgermødet: Signe Haahr Pedersen

På borgermødet den 25. marts gjorde borgmester Hans Toft (K) det klart, at Gentofte Kommune også kunne give en dispensation til en afvigelse fra de gældende skovbyggelinjer, hvorefter interessenter kunne klage over den afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Men han understregede, at Gentofte Kommune i stedet foretrak at søge Miljøstyrelsen først, inden man satte lokalplanprocessen i gang. Det er mere reelt på den måde, lød begrundelsen. Problemet er bare, at fast praksis er, at Miljøstyrelsen slet ikke vil tage stilling til en ansøgning, før der ligger et lokalplanforslag. Arkivfoto fra borgermødet: Signe Haahr Pedersen

Gentofte Kommune var for hurtigt ude af startblokken

Miljøstyrelsen vil ikke tage stilling til Gentofte Kommunes ønsker om reduktion og fjernelse af skovbyggelinjer ved Charlottenlund Station, før kommunen har udarbejdet og vedtaget et lokalplanforslag

Af
Jesper Bjørn Larsen

Villabyerne skrev tirsdag, at bolden ligger hos Miljøstyrelsen, når det gælder de omstridte byggeplaner på DSB's tidligere godslæsseplads ved siden af Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Det gør den ikke, viser det sig nu.

Bolden ligger stadig hos Gentofte Kommune, for Miljøstyrelsen vil slet ikke tage stilling til Gentofte Kommunes ønsker om at få reduceret skovbyggelinjen øst for Charlottenlund Station og ophævelse af skovbyggelinjen langs jernbanetracéet mellem Charlottenlund og Klampenborg. I hvert fald ikke på det nuværende spinkle grundlag.

"Miljøstyrelsen har praksis for først at tage stilling til en reduktion af en bygge- og beskyttelseslinje, når der er udarbejdet og vedtaget et lokalplanforslag, i de tilfælde, hvor der er tale om ny bebyggelse," skriver Ida Marianne Grundahl, landskabsarkitekt i Miljøstyrelsen, i en mail til Gentofte Kommune 5. april - en mail, som Villabyerne først er blevet gjort opmærksom på i dag, onsdag den 10. april.

Groft sagt betyder svaret, at Gentofte Kommune kunne have sparet sig den fire sider lange ansøgning til Miljøstyrelsen, som kommunalbestyrelsen brugte lang tid på at debattere forud for borgermødet den 25. marts, og som kommunen sendte afsted dagen efter.

Og i princippet kunne 'Borgergruppen for bevarelse af det ubebyggede rekreative grønne område mellem Forstbotanisk Have og Charlottenlund Station' og foreningen Forstbotanisk Haves Venner også have sparet sig deres otte sider lange indsigelse mod Gentofte Kommunes ansøgning, som de sendte den 5. april.

For Miljøstyrelsen har overhovedet ikke til sinde at kigge på sagen på nuværende tidspunkt. Miljøstyrelsen vil dog gerne, når der ligger et konkret lokalplanforslag give en pejling af i hvilken vindretning, deres svar blæser, fremgår det af deres brev til Gentofte Kommune:

"Efter vedtagelse af et forslag til lokalplan, har kommunen mulighed for at anmode styrelsen om at tilkendegive, hvorvidt styrelsen er sindet at reducere en konkret bygge- eller beskyttelseslinje. Miljøstyrelsen træffer først endelig afgørelse om reduktion af en bygge- eller beskyttelseslinje, når den pågældende lokalplan er endeligt vedtaget."

Miljøstyrelsen understreger i brevet, hvad der kræves for at reducere en skovbyggelinje, og hvad en ansøger skal have gjort sig klart - og have undersøgt - på forhånd: "...formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Det er disse hensyn Miljøstyrelsen tilsigter at varetage i en afgørelse om en eventuel reduktion og omfang af den. Derudover kan det oplyses, at der skal foreligge særlige grunde, hvis der ønskes en reduktion af skovbyggelinjen til 30 meter eller derunder jf. lovbemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, lov nr. 9 af 3. januar 1992."

Glade for svaret

Villabyerne har stillet en række skriftlige spørgsmål til borgmester Hans Toft (K):

Hvordan forholder Gentofte Kommune sig til brevet fra Miljøstyrelsen?

"Vi er glade for, at styrelsen har svaret, at de gerne vil give en udtalelse om reduktion af skovbyggelinjen. Vi skrev netop til Miljøstyrelsen, fordi vi ønsker en sådan vished førend et lokalplanforslag bliver sendt i offentlig høring."

Hvad giver brevet anledning til af handlinger fra Gentofte Kommune?

"Vi vil naturligvis følge Miljøstyrelsens praksis og forventer, at kommunalbestyrelsen på det grundlag, der blev fremlagt på borgermødet, vedtager et forslag til lokalplan. Forslaget vil blive sendt i offentlig høring efter, at Miljøstyrelsen har afgivet deres udtalelse. Hvis Miljøstyrelsen er sindet at reducere skovbyggelinjen, vil sagen igen blive forelagt kommunalbestyrelsen for at vedtage, at lokalplansforslaget sendes i offentlig høring."

Hvorfor sender Gentofte Kommune 26. marts en ansøgning om reduktion af skovbyggelinje øst for Charlottenlund Station og ophævelse af skovbyggelinje langs jernbanetracéet mellem Charlottenlund og Klampenborg, når det er fast praksis, at Miljøstyrelsen først vil tage stilling til en reduktion af en bygge- og beskyttelseslinje, når der er udarbejdet og vedtaget et lokalplanforslag?

"Det har vi gjort, fordi der i ’Vejledning om naturbeskyttelsesloven’ står, at kommunen før en offentlig fremlæggelse af lokalplanforslaget ’på et tidligere tidspunkt i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse [kan] tage kontakt til Skov- og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen, red.) med henblik på en indledende drøftelse’."

Udmatning af borgerne

Efter at have set brevet fra Miljøstyrelsen, har Jeanne Toxværd fra Enhedslisten svært ved at finde den rette grimasse.

"Umiddelbart er jeg ved at grine. Det er spild af tid at gøre det på den her måde, det er en udmatning af borgerne. Det undrer mig, at borgmesteren har valgt den her proces. Jeg håber, at der fremover vil være bedre borgerinddragelse, når det gælder arealet øst for Charlottenlund Station, da borgerne jo tydeligt er interesseret i at bevare natur- og kulturarven i kommunen," siger hun.

I 'Borgergruppen for bevarelse af det ubebyggede rekreative grønne område mellem Forstbotanisk Have og Charlottenlund Station', der altså sammen med Forstbotanisk Haves Venner har skrevet en otte sider lang indsigelse mod Gentofte Kommunes ansøgning, noterer de sig den nye udvikling på følgende vis:

"Miljøstyrelsens sædvanlige praksis om, at lokalplanforslag skal godkendes, inden man ansøger Miljøstyrelsen om reduktion af skovbyggelinjer, er åbenbart kommet bag på kommunen," skriver talspersonen Claus Winberg til Villabyerne. Og så tilføjer han:

"Vi mener, at Miljøstyrelsen i sit svar til kommunen tydeliggør det problematiske i den foreslåede plan - f.eks. ved udtrykkeligt at gøre opmærksom på, "at formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreriget"."

Borgergruppen og foreningen af frivillige har noteret sig, at kommunen i sin ansøgning til Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke er beskyttede dyrearter eller såkaldte bilag IV-arter i området.

"Dette er faktuelt forkert, idet det er velkendt, at området omkring Forstbotanisk Have huser et stort antal ynglende og rastende flagermus, som er en beskyttet dyreart efter netop bilag IV-arter," skriver Claus Winberg fra borgergruppen, inden han konkluderer:

"Vi håber, at den nye udvikling i sagen vil give kommunalbestyrelsen stof til eftertanke, og at de vil anerkende, at det planlagte byggeprojekt er uholdbart og i strid med intentionerne i naturbeskyttelsesloven og formålet med skovbyggelinjer."

Sagen kort

Bonava - det ejendomsudviklingsfirma, der har købt grunden øst for Charlottenlund Station af DSB - havde oprindelig planer om at bygge 25 ungdomsboliger, 25 familieboliger og 56 ejerlejligheder i tre etager med en samlet bebyggelsesprocent på 60. De planer blev fremlagt på et borgermøde 30. maj 2018.

Tusindvis af borgere skrev under på en protestskrivelse mod det planlagte byggeri, fordi de frygtede, at det ville føre uoprettelig skade mod den nærliggende Forstbotanisk Have med sig. På kommunalbestyrelsesmødet den 29. oktober 2018 afleverede den borgergruppe, der har organiseret indsamlingen, 16.215 underskrifter.

Bonavas nye planer lægger op til byggeri af 33 rækkehuse, 20 ungdomsboliger og 15 familieboliger. Det er på strækningen mellem Forstbotanisk Have og Charlottenlund Station, at rækkehusene, der bliver på mellem ca. 120 og 160 m2, er placeret i to etager. Hertil kommer en almen etageboligbygning i tre etager på grundens nordlige del ved den offentlige parkeringsplads.

Det samlede byggeri, der før bredte sig over 9.000 m2, fylder nu 6.000 m2, så bebyggelsesprocenten er faldet fra 60 til 40.

I dag er området i Kommuneplanen udlagt som rekreativt grønt areal med en tilladt bebyggelsesprocent på 10. For at det nye byggeri skal kunne lade sig gøre, skal Gentofte Kommune ændre Kommuneplanen samt lave en lokalplan for området.

Byggeriet kræver også en godkendelse fra Miljøstyrelsen af en reduktion af den tilladte skovbyggelinje. De nuværende regler siger, der skal være mindst 25 meter fra et eventuelt byggeri hen til Forstbotanisk Haves skel, oplyser Gentofte Kommune. Da der kun er 20 meter ud for Forstbotanisk Have i de skitserede planer, skal Miljøstyrelsen først godkende den reduktion. Hvis Miljøstyrelsen siger nej, falder planerne til jorden. Deres afgørelse vil ikke kunne påklages.

Publiceret 10 April 2019 16:35