Så er der flere penge klar til familiesport i lokalområdet. Pressefoto

Så er der flere penge klar til familiesport i lokalområdet. Pressefoto

Pengepulje: Mere familieidræt til Gentofte

Der er godt nyt til de lokale idrætsklubber i Gentofte og omegn.

Her åbner Danmarks Idrætsforbund og Toms nemlig for en helt ny pulje på to millioner kroner årligt, som idrætsklubber kan søge til at lave aktiviteter, der samler hele familien.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund er der et stort behov for, at især de ofte tidspressede småbørnsforældre får integreret idrætten i deres dagligdag med idrætstilbud, der kan dyrkes sammen med børnene.

En af de foreninger i Gentofte, der allerede har taget familieidrætten til sig med stor succes, og som kan være med til at inspirere andre foreninger og klubber, er SISU Basketballklub, der har hjemmebane i Gentoftehallen.

Her har man i et år haft familiebasket på programmet hver søndag formiddag, hvor forældre og børn har en slags organiseret legetime med lette basketball.

Til de første træninger var der over 70 fremmødte, og initiativet kommer til at fortsætte på grund af den store popularitet.

Publiceret 12 April 2019 11:14