Dyssegård Bibliotek er med i skoleprogrammet 'Tæt på lyd', som er en del af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Pressefoto

Dyssegård Bibliotek er med i skoleprogrammet 'Tæt på lyd', som er en del af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Pressefoto

Skoleelever forsker i lyd

4.-6. klasseselever nørder lyd på Dyssegård Bibliotek den næste måneds tid

Elever fra 4- 6. klasse i Gentofte kan nu blive forskere for en dag.

Dyssegård Bibliotek er med i skoleprogrammet 'Tæt på lyd', som er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.

Fra den 24. april til 24. maj får skoleklasserne mulighed for at forske i lyd på biblioteket, hvor der vil være ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden.

"Vi skal vække begejstringen for videnskab så tidligt som muligt, så børns nysgerrighed og lyst til at undersøge blomstrer allerede, mens de er små. Derfor er jeg stor fan af Forskningens Døgns skoleprogram. Når børnene prøver at forske, får de mod på at spørge, undres og søge efter svar. Alt det, der sår frø til små forskerspirer, der kan være med til at løse store samfundsudfordringer senere hen," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

I alt deltager 114 folkebiblioteker i projektet.

Skoleprogrammet er udviklet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet i samarbejde med Biblo; danske folkebibliotekers digitale univers for større børn, og Forskningens Døgn.

shp

Publiceret 23 April 2019 08:47

SENESTE TV