Jesper Skibby deltager i Grøn Dag på Vangede Bygade. Pressefoto

Jesper Skibby deltager i Grøn Dag på Vangede Bygade. Pressefoto

Vangede sætter fut under verdensmål med grøn festdag

Torsdag d. 16. maj kl. 14.00 til 18.00 bliver Vangede Bygade ved biblioteket omdannet til en festplads med fokus på sunde vaner - gode for dig, for din by, for miljøet og for verden

Få målt din body-age, prøv en el-cykel og besøg det rullende kondomeri.

Torsdag den 16. maj kl. 14 til 18 bliver Vangede Bygade ved biblioteket omdannet til en festplads med fokus på sunde vaner.

Kl. 16 byder borgmester Hans Toft velkommen til cykelrytter Jesper Skibby, der gennem anekdoter og fakta vil slå et slag for at få flere til at cykle – både for at øge sundheden og for at mindske trængslen i byerne.

Det er gratis at deltage i dagen, som arrangeres af lokale virksomheder, foreninger og Gentofte Kommune.

Temadagen om sunde vaner er den første af i alt seks arrangementer om FN’s 17 Verdensmål, der bliver afholdt i Gentofte Kommune – og i en lang række andre danske byer – hen over sommeren.

"I Gentofte Kommune er lokale virksomheder, foreninger og kommune gået sammen om at arrangere nogle temadage, der giver viden, oplevelser og konkrete tips til, hvordan verdensmål kan blive til hverdagsmål. Jeg håber, at rigtig mange borgere har lyst til at deltage, så vi sammen kan komme lidt tættere på at nå målene for en mere bæredygtig verden," siger Kristine Kryger, der er medlem af kommunalbestyrelsen og formand for opgaveudvalget ’FN’s Verdensmål i Gentofte’, i en pressemeddelelse.

I opgaveudvalget’ FN’s Verdensmål i Gentofte vil borgere og politikere sammen arbejde frem mod større kendskab, engagement og handling i forhold til FN’s verdensmål i Gentofte, så verdensmålene bliver løftestang til endnu mere bæredygtig udvikling.

shp

Publiceret 14 May 2019 16:04

SENESTE TV