Et åbent brev fra en række jyske, fynske og sydsjællandske borgmestre vækker ikke genklang hos Gentoftes borgmester. Arkivfoto: Jesper Bjørn Larsen

Et åbent brev fra en række jyske, fynske og sydsjællandske borgmestre vækker ikke genklang hos Gentoftes borgmester. Arkivfoto: Jesper Bjørn Larsen

Fattige kommuner: Lad os få et mere retfærdigt udligningssystem

30 borgmestre opfordrer til, at Folketinget efter valget nedsætter en uvildig udligningskommission. Læs Gentoftes borgmesters reaktion her

Af
Jesper Bjørn Larsen

Hvis man vil ødelægge den gode stemning, når Kommunernes Landsforening holder årsmøde, skal man bare sige ordet udligning.

Så stopper musikken, og landets 98 borgmestre fordeler sig umærkeligt i to grupper, der vel at mærke er rygende uenige med hinanden.

Den ene gruppe synes, det er helt på sin plads, at hovedstadsområdet - på grund af sit solide skattegrundlag - sender store summer til udkants-Danmark. Den anden gruppe synes nærmest, det er tyveri ved højlys dag.

I tørre tal sender sender hovedstadsområdet, herunder Gentofte Kommune, i 2019 i alt 14 mia. kroner til resten af Danmark i udligning. Gentofte tegner sig alene for 3,2 millarder kr.

Hvis du spørger de borgmestre, der modtager pengene, synes de faktisk, at beløbsrammen burde sættes op. I et åbent brev til alle folketingsmedlemmer og -kandidater opfordrer 30 af dem - sammen med Balance Danmark og Landdistrikternes Fællesråd - til, at der efter valget bliver nedsat en hurtigt arbejdende uvildig kommission, der skal gå de nuværende regler efter i sømmene og skrue en ny ordning sammen.

"Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, og ligegyldigt hvor i landet man er borgmester, så er fakta, at udligningsordningen ikke lever op til sit formål i dag. Vi har ikke lige velfærd, og vi har ikke et nogenlunde lige beskatningsniveau på tværs af landets kommuner," hedder det i det åbne brev fra borgmestrene, der mener, at det nuværende system indebærer "skævheder og utilsigtede konsekvenser".

"Systemet indeholder også en helt grundlæggende geografisk skævhed mellem hovedstadsområdet og resten af landet. Den betyder, at kommunerne i hovedstadsområdet, sammenlignet med resten af landets kommuner, har råd til at bruge betydeligt mere på deres servicetilbud til børn, unge og ældre – vel at mærke til en lavere beskatningsprocent. Det hænger ikke sammen," lyder protesten i brevet.

Borgmestrene kritiserer, at ældre, der bor uden for hovedstadsområdet, i gennemsnit skal betale mere i skat og samtidig acceptere en ringere pleje. Lige så urimeligt mener de, det er, at forældre, der bor uden for hovedstadsområdet, i gennemsnit skal betale mere i skat og samtidig acceptere ringere forhold for deres børn i vuggestuen, børnehaven og i folkeskolen.

"Det er kort sagt ikke rimeligt, at danskere, der bor uden for hovedstadsområdet, i gennemsnit betaler mere i skat og samtidig må tage til takke med ringere velfærdstilbud," skriver borgmestrene fra de 30 provinskommuner, hvor behovet for dét, de kalder et "nyt og fair udligningssystem" rammes ind på følgende vis:

"Det må ikke være postnummeret, der afgør, hvor god eller dårlig velfærd borgerne bliver tilbudt, og hvor høj eller lav en kommunal skatteprocent, der opkræves. Forskellene skal i stedet være udtryk for lokale politiske prioriteringer – sådan er det desværre ikke i dag."

Udligning er fordoblet

Villabyerne har bedt om borgmester Hans Tofts (K) kommentar til det åbne brev.

"Brevet er en del af en lang kampagne, som primært de jyske kommuner igennem flere år har ført for at få flyttet endnu flere penge ud af hovedstadsområdet. Man glemmer bare at fortælle, at udligningen fra hovedstadsområdet til resten af landet er fordoblet siden 2007, og at man samtidig finder nogle af de mest belastede og fattige kommuner i hovedstadsområdet. Når vi så samtidig ved, at en gennemsnitlig familie i hovedstadsområdet, hvor far er håndværker og mor er sygeplejerske, årligt har 96.000 kr. mindre til rådighed end en tilsvarende familie i Nordjylland, så bliver det endnu mere urimeligt. For borgere i Gentofte Kommune er forskellen i rådighedsbeløb endnu større – en tilsvarende Gentofte-familie har 173.000 kr. mindre til rådighed end den jyske familie," skriver Hans Toft.

Det faktum, at borgerne i Gentofte betaler 3,2 mia. kr. til andre kommuner, betyder ifølge Hans Toft følgende:

"Bor man i vores kommune, betaler man 58 procent af sin indkomstskat til andre kommuner, og først den 31. juli hvert år begynder man at betale til sin egen kommune."

Hvad siger du til forslaget om at nedsætte en hurtigt arbejdende uvildig kommission, der skal udarbejde et forslag til et nyt udligningssystem?

"Vi står i Gentofte Kommune sammen med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet i alliancen ’Stopforskelsbehandlingen.nu’. Her kæmper vi blandt andet for, at borgernes reelle rådighedsbeløb tænkes med ind i et fremtidigt udligningssystem. Hastigheden hvormed man får besluttet en ny udligningsreform er mindre vigtig – det vigtige er, at den bliver baseret på fakta og rimelighed."

Hvad er din kommentar til dette citat fra det åbne brev: ”Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, og ligegyldigt hvor i landet man er borgmester, så er fakta, at udligningsordningen ikke lever op til sit formål i dag. Vi har ikke lige velfærd, og vi har ikke et nogenlunde lige beskatningsniveau på tværs af landets kommuner?"

"Jeg er lodret uenig i, at skatteprocenten i kommunerne skal være nogenlunde ens – det er rådighedsbeløbet for sammenlignelige familier, der skal være nogenlunde ens. Borgerne i Gentofte betaler i forvejen landets højeste gennemsnitlige beløb i skat til kommunen, da Gentofte Kommune er tvunget til at sende astronomiske beløb videre i udligning til andre kommuner. Hvis de jyske kommuner ønsker endnu højere service for deres borgere, må de jo sætte deres kommuneskat op – der er rigeligt at tage af i det rådighedsbeløb, som i dag er så væsentligt større i de jyske kommuner."

Publiceret 15 May 2019 10:22

Gud, høst og folkedans hos Sankt Lukas

De fremmødte til gudstjenesten i Sankt Lukas Stiftelsens kirke søndag 15. september klokken 10.30 bliver nok overraskede - med mindre de selvfølgelig har læst de her linjer.

Netværkshuset fylder 20 år: "Det vigtigste, vi kan gøre, er at tage ordentligt imod de mennesker, som kommer"

Dels vil der blandt kirkegængerne sidde folk i flotte folkedragter. Der vil også være børn og voksne, der lægger ’høstudbytte’ op foran alteret; nødder, æbler, appelsiner, hjemmebagte småkager med mere for at sige tak for alt det, vi har fået i årets løb.

Afgående rektor på GHG: "Da jeg kom hertil, var jeg ved at gå igen"

Der skal nemlig afholdes høstgudstjeneste. Bagefter er der høstgilde. Derfor folkedanserne, der atter kommer fra Glad Dans i Gladsaxe. Der er også en let frokost med kage og kaffe inkluderet i prisen på 50 kroner for voksne og gratis for børn. Alle er velkomne. Kapp