"Hvis god håndhygiejne efterleves i hjemmet, og i daginstitutioner, på skoler og arbejdspladser vil sygdom og sygefravær pga. smitsomme sygdomme kunne reduceres og spare mange for en tur under dynen og samfundet for millionbeløb," skriver hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl. Modelfoto: Adobe Stock rcfotostock - stock.adobe.com

DET GODE LIV: Hold hænderne rene og undgå sygdom

Hænder, der ikke er rene, er den hyppigste smittevej til mange sygdomme, så der er gevinster at hente ved god håndhygiejne

Af
Af Dorte Buhl

hygiejnesygeplejerske

Infektionshygiejnisk Enhed

Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Herlev og Gentofte Hospital

Klumme På Herlev og Gentofte Hospital og de resterende Hospitaler i Region Hovedstaden afholdes lige nu en kampagne om håndhygiejne for patienter og pårørende: 'Rene hænder redder liv'.

Men det er ikke kun på hospitalerne, at rene hænder er vigtige. Faktisk er håndhygiejne et af de vigtigste elementer i at forhindre smitte – og der er plads til forbedring både derhjemme og når vi færdes på vores arbejdspladser, børneinstitutioner og lignende.

Dorte Buhl er hygiejnesygeplejerske hos Infektionshygiejnisk Enhed, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital.

Dorte Buhl er hygiejnesygeplejerske hos Infektionshygiejnisk Enhed, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital.

Vi ønsker alle at undgå en uønsket tur under dynen, og de færreste af os ønsker at smitte andre. Derfor er det vigtigt at holde hænderne rene og vaske dem med vand og sæbe flere gange dagligt.

Smitsomme sygdomme som for eksempel forkølelse, influenza, børnesår, opkast og diarré smitter mellem mennesker, og den hyppigste smittevej er hænder, der ikke er rene.

De bakterier og vira, der giver infektioner i luftvejene (for eksempel forkølelse, influenza) findes hos den syge i snot og nys, i væske fra såret ved betændelse i hud og slimhinder (for eksempel børnesår, øjenbetændelse) og i afføring og opkast ved mave-tarminfektioner (for eksempel roskildesyge).

Når vi rører ved snot, væske fra sår, afføring eller opkast kommer det på hænderne, og hvis hænderne ikke vaskes eller sprittes med det samme, bringes smitten videre til alt det, vi rører ved.

Et tastatur, en mobiltelefon, en stopknap i bussen, et dørhåndtag, penge og et toiletsæde er alle gode gemmesteder for bakterier og vira. Og de er usynlige og ganske sejlivede.

Når dine eller andres hænder herefter berører disse ”bakteriebomber” og vi gnider os i øjnene, piller næse, eller sutter på fingeren, føres smitten ind i øjnene eller ind i næsen eller ned i maven og giver sygdom.

En ekstra udfordring er en øget forekomst af multiresistente bakterier, som for eksempel MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) og VRE (Vancomycin Resistente Enterokokker) i Danmark.

Langt de fleste, der er smittet med disse bakterier, bærer dem på huden eller i næsen (MRSA) eller i tarmen (VRE) uden at være syge, de er raske smittebærere.

Nogle ved, at de er smittet og kan tage deres forholdsregler, men nogle ved det ikke, så derfor er der endnu bedre grund til, at alle - både smittede og ikke smittede - stiller sig i kø ved håndvasken.

Giver kø ved håndvasken mindre smitte?

Ja, håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til at forebygge smittespredning mellem mennesker.

Dette gælder både i forhold til en selv og til andre. Et dansk projekt med fokuseret håndhygiejneindsats i daginstitutioner viste et fald i sygeligheden blandt børnene på 34 %, og et projekt på en almindelig arbejdsplads viste et stort fald i sygedage med forkølelse efter en målrettet indsats med håndhygiejnen.

Så hvis god håndhygiejne efterleves i hjemmet, i daginstitutioner, på skoler og arbejdspladser, vil sygdom og sygefravær pga. smitsomme sygdomme kunne reduceres og spare mange for en tur under dynen og samfundet for millionbeløb.

Sæbe eller håndsprit?

Til daglig er vand og sæbe tilstrækkelig, og håndsprit kan bruges, når der ikke er adgang til vand og sæbe.

Håndsprit har dårlig virkning på beskidte eller våde hænder og bør ikke anvendes som erstatning for håndvask, for eksempel efter toiletbesøg – dér er håndvask altid bedst, så snavs bliver vasket helt væk fra hænderne.

Ved sygdom eller andre særlige situationer kan det være en god ide at supplere håndvask med håndsprit, så hænderne sikres maksimal renhed. Vask af hænder gøres bedst med en mild flydende sæbe. Start med at gøre hænderne våde, fordel sæben og vask hænderne grundigt i mindst 15 sekunder.

Husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled.

Sæben skylles af, og hænderne tørres i et rent håndklæde eller papirhåndklæde.

Desinfektion af hænderne gøres bedst med en håndsprit med en spritprocent på mellem 70-85 % og tilsat et hudplejemiddel, for eksempel glycerol. Rigelig håndsprit (mindst 3 ml.) hældes ud i hånden og gnides ind i hænderne, indtil huden føles tør.

Husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled.

Gode råd om håndhygiejne

Anvend disse råd til daglig – og især hvis der er influenza, forkølelse eller diarré i dine omgivelser, uanset om det er på din arbejdsplads, i daginstitutionen eller hjemme i familien.

Vask altid hænder:

• Før du spiser

• Før du begynder at lave mad

• Efter toiletbesøg (stort og småt)

• Efter håndtering af snavset vasketøj

• Når du har pudset næse eller nyst i dine hænder (nys eller host dog helst i et engangslommetørklæde eller i dit ærme)

• Når du har tørret snotnæse eller skiftet ble på et barn

• Når du har håndteret råt kød, grøntsager eller jord • Når du kommer hjem i din bolig.

Vær ekstra opmærksom på din håndhygiejne:

• Når du deler tastatur, tablet og telefoner med andre

• Når du er syg med fx forkølelse, influenza, sår, diarre og opkast

• Når du passer andre der er syge

• Når du færdes på hospitaler, plejehjem, daginstitutioner og andre institutioner.

Publiceret 14 June 2019 19:11

SENESTE TV