Der bliver givetvis en masser chancer, når Jægersborg og HIK i starten af august tørner sammen i Sydbank Pokalens første runde. Foto: Ole Tradsborg

Der bliver givetvis en masser chancer, når Jægersborg og HIK i starten af august tørner sammen i Sydbank Pokalens første runde. Foto: Ole Tradsborg

Lokalbrag venter i Sydbank Pokalen

Jægersborg Boldklub og HIK tørner sammen, mens Skovshoved skal til Avarta

Af
Ole Tradsborg

Lodtrækningen til den første runde i den landsdækkende pokalturnering i fodbold, Sydbank Pokalen, kastede flere spændende opgør af sig.

Den eksakte dato kendes endnu ikke, men der er spiltermin for runden i dagene 6. - 8. august. Følg med i Villabyerne for nærmere info.

Set med lokale øjne venter der et regulært brag, når Jægersborg Bold tager imod naboen og storebror HIK. Her blive der helt sikkert gået til stålet, når 'lillebror' byder velkommen.

Og skulle det lykkes JB at vinde, vil det nok være en ekstra fjer i hatten for klubben, der i år fyldte 70 år., og således er der en mulighed for at give sig selv en forsinket jubilæumsgave.

Om holdene er i god træning og kampform, er nok tvivlsomt, da begge mandskaber pt. nyder en velfortjent sommerferie. JB starter træningen den 25. juli, mens HIK begynder deres forberedelser på en ny sæson lidt tidligere.

SIF skal til Rødovre

Skovserne, der netop klarede frisag i 2. division i forgangne sæson, skal møde divisionskollegerne fra Avarta.

Det betyder en kort tur til Rødovre for Claus Larsens tropper. Larsen er ny cheftræner i Skovshoved, og det bliver dermed hans næste store opgave i klubben, da SIF få dage inden pokalkampen har sæsondebut i 2. division, hvor holdet brager ind i nedrykkerne fra Helsingør.

Også Skovshoveds pokalkamp spilles 6.,7. eller 8 august. Fører opgøret til sejr, er der spiltermin for 2. runde er en dato mellem 3. - 5 september.

Publiceret 08 July 2019 17:00

SENESTE TV