Roerne i Skovshoved Roklub er i fin form og har fået udtaget seks roere til EM i kajakpolo om to måneder. Pressefoto

Roerne i Skovshoved Roklub er i fin form og har fået udtaget seks roere til EM i kajakpolo om to måneder. Pressefoto

Skovshoved roere med landsholdet til Belgien

Landsholdene i kajakpolo er nu udtaget til Europamesterskaberne i Coimbra, Portugal og Skovshoved Roklub melder, at hele seks roere er udtaget.

Jacob Steglich-Andersen og Christoffer Zwinge er udtaget til herresenior, Julie Højstrup er udtaget til damelandsholdet og Andreas Lund Christiansen, Mathias Mølholm, og Rasmus Holt skal repræsentere Skovshoved Roklub på U21-landsholdet.

Igennem de sidste mange måneder er spillerne blevet testet på alle leder og kanter og deltaget i et utal af turneringer før forløsningen om udtagelsen blev annonceret i sidste uge.

Første stævne med de respektive landshold var i weekenden 29-30 juni, hvor herre- og damelandsholdet deltog ved European Canoe Association Cup i Mechelen, Belgien. Her skulle kræfterne prøves af mod landshold fra hele Europa i den sidste test inden EM.

Justere detaljer inden EM

Herrelandsholdets pulje bestod af Danmark, Tyskland, Italien, England og Schweiz og efter fire hårde kampe befandt Danmark sig på en anden plads i puljen efter Tyskland. Danmark blev parret op med Italien og Frankrig i mellempuljen, men endte desværre som 3’er; afgjort på målscore. Den sidste kamp Danmark skulle spille var mod Holland, hvor Danmark trak sig sejrrigt ud og samlet set endte som nummer 5.

Damelandsholdet var blevet parret med Sverige, Holland, Tyskland og Italien i de indledende runder, men måtte desværre se sig uden point i den indledende pulje. I mellemgruppen mødte Danmark Polen og Sverige igen, men også her lukkede Danmark flere mål ind, end de scorede.

Begge landshold fik afprøvet angrebsåbninger og forsvarssystemer, og bruger nu de næste to måneder på at justere detaljer frem mod EM.

Publiceret 15 July 2019 08:00