”Hvis du vil være god, er du nødt til at fægte mod nogle ordentlige fægtere, fordi sparring er alfa og omega i vores sport. Det er dejligt, at der kommer fægtere udefra med international klasse og højere niveau end herhjemme,

”Hvis du vil være god, er du nødt til at fægte mod nogle ordentlige fægtere, fordi sparring er alfa og omega i vores sport. Det er dejligt, at der kommer fægtere udefra med international klasse og højere niveau end herhjemme," siger Frederik von der Osten. Foto: Peter Klar.

Europæiske rivaler krydsede klinger i al venskabelighed

En stor del af den europæiske elite i kårde-fægtning mødtes til træningslejr hos de nyslåede EM-sølvvindere i Hellerup Fægte-Klub

Af
Peter Klar

Næppe havde det Hellerup-dominerede danske kårde-landshold fået armene ned efter de historiske sølvmedaljer ved hold-EM i Düsseldorf, før de åbnede armene og inviterede deres internationale kolleger og rivaler til træningslejr i Hellerup den første uge af juli.

Her havde Hellerup Fægte-Klubs franske cheftræner Hugo Dergal fornøjelsen af at træne landsholdsfægtere fra Danmark, Tyskland, Holland, Storbritannien, Portugal, Finland og Estland. Og for fægterne var det en mulighed for at trimme formen mod dygtige træningsmodstandere inden VM i Budapest 15.-23. juli.

Hellerup Fægte-Klubs franske cheftræner Hugo Dergal havde fornøjelsen af at træne en stor del af den internationale elite. Foto: Peter Klar

Hellerup Fægte-Klubs franske cheftræner Hugo Dergal havde fornøjelsen af at træne en stor del af den internationale elite. Foto: Peter Klar

”Det er godt for klubben, at vi kan tiltrække de udenlandske fægtere. Trods EM-medaljen er Danmark stadig et lille land inden for fægtning, og det er vigtigt med gode træningsmodstandere. Jo mere kvalificeret træningsmodstand du får, desto større fremskridt gør du,” siger Hugo Dergal.

Fægter lige op med alle

Tre af fægterne på det danske hold, der vandt EM-sølv – Patrick Jørgensen, Frederik von der Osten og Troels Robl – kommer fra Hellerup Fægte-Klub, mens den fjerde EM-sølvvinder Kenneth Knudsen repræsenterer Kalundborg, men træner i Hellerup.

Tidl. mangeårig formand Hans von der Osten med klubbens tre europamestre, sønnen Frederik von der Osten, Patrick Jørgensen og Troels Robl.

Tidl. mangeårig formand Hans von der Osten med klubbens tre europamestre, sønnen Frederik von der Osten, Patrick Jørgensen og Troels Robl.

Frederik von der Osten, der er søn af klubbens tidligere formand Hans von der Osten, ser EM-sølvet som et foreløbigt højdepunkt i den udvikling, som i en årrække har fundet sted i Hellerup Fægte-Klub.

”Tidligere på sæsonen nåede vi semifinalen i en world cup, hvilket var historisk på det tidspunkt, og nu har vi toppet den. Vi har længe haft fornemmelsen af, at vi kunne fægte lige op med alle. Ofte har marginalerne ikke været på vores side. Det var mit 10. senior-EM, og der har ikke rigtig været nogen generation før os. Så det er åbenbart et spørgsmål om at bygge en kultur op. Det tager mindst 10 år,” siger Frederik von der Osten.

Hvis du vil være god

Det høje niveau ved de internationale træningslejre, som Hellerup Fægte-Klub i samarbejde med Dansk Fægte-Forbund afholder jævnligt, er et andet bevis på klubbens store fremskridt inden for kårdefægtning, mener Frederik von der Osten.

”Hvis du vil være god, er du nødt til at fægte mod nogle ordentlige fægtere, fordi sparring er alfa og omega i vores sport,” siger Frederik von der Osten.

”Hvis du vil være god, er du nødt til at fægte mod nogle ordentlige fægtere, fordi sparring er alfa og omega i vores sport,” siger Frederik von der Osten.

”Hvis du vil være god, er du nødt til at fægte mod nogle ordentlige fægtere, fordi sparring er alfa og omega i vores sport. Det er dejligt, at der kommer fægtere udefra med international klasse og højere niveau end herhjemme. Det er også et udtryk for, at den her klub står for noget, der er attraktivt for dygtige udenlandske fægtere. Der findes forskellige skoler inden for fægtning, og vi forsøger ikke at tilegne os andre skolers kendetegn. Men det er vigtigt, når vi skal op mod dem til stævner, at vi har en viden om, hvordan de fægter, og hvordan vi skal gebærde os mod dem,” siger han.

Helt uvirkeligt

Hans klub- og landsholdskammerat Patrick Jørgensen satte det afgørende stød ind i den utroligt tætte kvartfinale mod verdensmestrene fra Schweiz, der blev besejret 39-38.

I semifinalen vandt Danmark 40-32 over Estland, mens EM-finalen blev tabt til Rusland så knebent som muligt: 30-31 i forlænget tid.

Inden da havde Patrick Jørgensen i den afgørende kamps ordinære tid bragt Danmark foran 29-28 med blot 22 sekunder igen.

”Det kan stadig synes helt uvirkeligt, når jeg tænker tilbage. En EM-medalje er noget, jeg har drømt om, siden jeg startede med et fægte her i klubben som seksårig for mere end 20 år siden,” siger Patrick Jørgensen.

”Det kan stadig synes helt uvirkeligt, når jeg tænker tilbage. En EM-medalje er noget, jeg har drømt om, siden jeg startede med et fægte her i klubben som seksårig for mere end 20 år siden,” siger Patrick Jørgensen.

Føringen holdt ikke, men EM-sølv er også et stort resultat for en fægter, der har trænet i Hellerup, siden han var dreng.

”Det kan stadig synes helt uvirkeligt, når jeg tænker tilbage. En EM-medalje er noget, jeg har drømt om, siden jeg startede med at fægte her i klubben som seksårig for mere end 20 år siden. Siden jeg vandt DM som 10-årig, har jeg for alvor følt, at jeg er blevet bedre for hver sæson,” siger Patrick Jørgensen.

Rutineret hollænder

En af de mest rutinerede udenlandske fægtere i træningslejren er den 35-årige hollænder Bas Verwijlen, der har deltaget ved OL i 2008, 2012 og 2016 og nu kæmper for kvalifikation til OL i Tokyo næste sommer.

"Vi taler meget om fægtning, men vi afslører selvfølgelig ikke for meget af vores taktik, for i sidste ende er vi også modstandere. Til VM bliver en af de her fægtere måske min modstander,” siger Bas Verwijlen fra Holland. Foto: Peter Klar

”Det er min første træningslejr i Danmark, og atmosfæren er fantastisk. Det er et dejligt sted her ved havnen, og klubben her i Hellerup gør et godt stykke arbejde. Man kan se, at de er meget professionelle. Det er en af de gode ting ved sporten, at vi kan mødes og træne sammen på denne måde. Vi respekterer hinanden på og uden for pisten. Vi taler meget om fægtning, men vi afslører selvfølgelig ikke for meget af vores taktik, for i sidste ende er vi også modstandere. Til VM bliver en af de her fægtere måske min modstander,” siger Bas Verwijlen.

Publiceret 18 July 2019 11:30