Diætisten giver gode råd, hvis du gerne vil tabe et par kilo efter sommerens indtag af god mad og rosévin. Modelfoto: Adobe Stock

Diætisten giver gode råd, hvis du gerne vil tabe et par kilo efter sommerens indtag af god mad og rosévin. Modelfoto: Adobe Stock Maksymiv Iurii - stock.adobe.com

Det gode liv: Kom ned i vægt efter sommeren

Man kan tabe sig 2-4 cm om livet i løbet af en 2 ugers kur

Af
Aut. Klinisk Diætist Alice Apel Hartvig. Medejer af Livsstilsklinikken Frk Skrump

Der er mange måder at tabe sig på, og ikke alle er lige gode. Det bedste er at få lavet en personlig livsstilsforandring én gang for alle, så du slipper for kur og tanker omkring vægt.

Nogle gange er det et vægttab, der skal til for at starte den forandring, og derfor får du her et forslag til at komme hurtigt ned i vægt.

Vores 2 ugers kur har indbygget nye vaner, som du kan arbejde videre med og få det til at blive en del af din nye sunde livsstil. Tag udfordringen op, gennemfør de 2 uger og mærk, hvordan taljen bliver mindre.

Uge 1 - bliv sukkerfri

Denne uge skal du være fri af sukker. Det bliver hårdt. Du får ondt i hovedet og symptomer som om du har influenza. Hold fast, for det går over.

Din krop skal til at balancere og undgå for mange svingninger i dit blodsukker. Du må altså ikke spise sukker, det betyder ingen is, slik, kage, müslibar, granola, lys chokolade osv. Til gengæld må du spise fri mængde af protein, fedt, grøntsager og begrænset mængde stivelse og frugt.

Det må du spise: Protein, fri mængde: Ost, æg, yoghurt, kød, fisk, proteinpulver uden sukker.

Fedt, fri mængde: Alle slags, men vælg helst dem, som er sunde for dit hjerte og dine kar: Avocado, nødder, olivenolie, rapsolie, pesto, mayonnaise og tapenade.

Kulhydrat, max 3 stk. pr. dag: 1 skive rugbrød, 2 stk. knækbrød, 40 g grovvalsede havregryn, 75 g kogt fuldkornsris, 75 g kogt fuldkornspasta, 75 g kogt bælgfrugt/ kerner/couscous/quinoa, 120 g kartofler eller 150 g frugt.

Mørk chokolade over 70 %: Fri mængde. Drikke: postevand, kaffe uden mælk og sukker, the, sukkerfri saft/sodavand, max 1 glas vin pr. dag.

Uge 2 - tab dig

Denne uge skruer vi op for vægttabet, for nu er du blevet sukkerfri, og din krop er klar til at spise mindre mad. Vi har ikke plads til særlig meget kulhydrat, for din krop skal over på fedtforbrænding. Til gengæld får du ad libitum grøntsager.

Morgenmad: 1 æg, 1 skive knækbrød, 2-3 skiver ost/magert pålæg. Frokost: min. 200 g grøntsager med 2 spsk. dressing (frit valg) og 150 g protein (hytteost, feta, rejer, tun, makrel, kylling m.m.)

Eftermiddag: 20 g mørk chokolade, min. 70%

Aftensmad: min. 200 g grøntsager med 2 spsk. dressing eller sovs (frit valg) og 150 g protein (hytteost, feta, rejer, tun, makrel, kylling m.m.)

Sen aften: 20 g mørk chokolade, min. 70%

Drikke: postevand, kaffe uden mælk og sukker, the, sukkerfri saft/sodavand, max 1 glas vin pr. dag.

Efter 2 uger

Har du klaret vores 2 ugers kur, vil du vide hvordan din mad skal sammensættes, hvis du skal tabe dig. Det betyder, at du efter ferier eller perioder med vægtstigning, nu har et 'håndtag', du kan gribe i, når du skal tilbage på udgangsvægten.

Hvis du har mod på at fortsætte, kan du tage uge 2 i to uger mere. Herefter er det bedst, at du nulstiller din krop med mere kulhydrat, så du ikke presser din forbrænding for meget.

Bønnesalat med æg, ged og pomelo.

Bønnesalat med æg, ged og pomelo.

Nye vaner

- spis flere grøntsager

- brug mørk chokolade i stedet for sukker

- spis grove kulhydrater

- få pulsen op og træn din krop, så holder den længere

Bønnesalat med æg, ged og pomelo, 2 portioner

Det skal du bruge:

400 g grønne bønner

1 stk peberfrugt, f.eks. gul

1 stk avocado

2 æg

80 g gederulle

40 g pesto

100 g pomelo (ca. en halv)

1 skefuld sesamolie

1 spsk olivenolie

1-2 spsk hvidvinseddike

salt og peber

2 spsk nigellafrø

Evt. krydderurter

Sådan gør du:

Skær enderne af bønnerne. Og del dem i to. Snit peberfrugten i strimler.

Kom bønner i en skål. Dæk dem med kogende vand. Lad det trække ca. 5 min.

Hæld vandet fra. Skær avocadoerne i tynde både. Vend dem evt. i citronsaft, så de ikke bliver brune.

Skræl pomeloen og skær den i fileter uden lameller.

Del de kogte æg og skær gedeosten i skiver.

Bland grøntsagerne og anret med æg, pomelo, ged og avocado.

Rist nigellafrøene på en tør pande ca. 3-4 minutter. Drys dem over salaten og fordel pestoen over salaten eller server ved siden af.

Bland dressingen og hæld den over salaten.

Opskrift af Majbritt Engell og Alice Apel Hartvig, Frk Skrump.

Publiceret 10 August 2019 08:00