Selv om det ikke tager mange minutter at køre fra den ene ende af Ordrupvej til den anden, kan strækningen rumme en hel barndom. Det handler denne udgave af klummen Præstetanker om.

Selv om det ikke tager mange minutter at køre fra den ene ende af Ordrupvej til den anden, kan strækningen rumme en hel barndom. Det handler denne udgave af klummen Præstetanker om.

Præstetanker: Barndommens gade tur-retur

Sognepræst i Helleruplund Kirke Tue Rolighed Lauridsen tager dig i denne omgang af Præstetanker med på en rejse gennem tid og rum på Ordrupvej

Af
Af sognepræst Tue Rolighed Lauridsen

Helleruplund Kirke

Nede ved Hvidøre-rundkørslen i bebyggelsen Claras Vænge voksede en dreng op alene med sin mor i en lille lejlighed.

Drengen var mig. Min nu 88-årige mor bor der stadig. Vi var i mange år naboer til gasværket, der afleverede ildelugtende uddunstninger. En yndet tur her fra gik ned til torvet med de to bagere og pølsevognen. En almindelig hotdog kostede dengang 2,25 og en ristet 2,75 kr. Det ved jeg, for jeg var en hyppig gæst (og holder stadig meget af pølser).

Hov, jeg må ikke glemme is-mejeriet i vores ejendom, der havde det mest fornødne til overpris, men det aldrende ægtepar knoklede også fra ca. 5 om morgenen, hvor flasker klirrede – i begyndelsen også mælkeflasker – og så var der udbringning. Man behøvede blot at åbne sin dør om morgenen, så stod varerne klar.

Sognepræst Tue Rolighed Lauridsen, Helleruplund Kirke.

Sognepræst Tue Rolighed Lauridsen, Helleruplund Kirke.

Tilbage til torvet, hvor vi i mangel af bedre dansede rundt om bunkerne som studenter. Vi skal selvfølgelig også forbi det hæderkronede supermarked Gova. En af vores lærerinder på Skovgårdsskolen belærte os om, at Gova var en sammentrækning af "gode varer" og begyndte som en noget mindre købmandsforretning.

Dyrt er det, men man kan også få næsten alt og flere udgaver af samme produkt. Kassedamerne var dengang som regel midaldrende med permanentet hår, megen make-up og parfume. De havde den for området så kendte accent:

"Det bliver nitten og en harl."

For øvrigt var det ganske pinligt at købe sin første pakke kondomer dér.

Lilla bleer og Lone Kellermann

Atter er jeg i min iver for at nå Gova gået forbi et for mange betydningsfuldt sted: Cykelhandler Holger Olsen – den tidligere cykelrytter og flinke cykelsmed. Her købte vi som børn også ventil-gummi til slangebøsser til at skyde gråsspurve med, som vi sagde. Olsen hadede efter sigende gråspurve.

Forbi slagter, bager og grønthandler mm. Og så stikker vi hovedet indenfor i Thems Boghandel. Fru Them var vist en temmelig kristelig dame og bedyrede over for os to ti-årige, mens hun læste op for os af Guinness-rekordbog om en mand, der var så tyk, at han måtte begraves i en pianokasse – "at det ikke var noget at grine af, at Gud havde skabt os mennesker forskelligt!"

Værtshuset Ludvig d. Anden lå i den tidligere Ludvigs tøj- og syforretning. Her varmede vi så op til festerne på Ordrup Gymnasium, hvis vi da ikke havde været ovre hos 'Ling' i Kinagrillen, hvor man også kunne forsyne sig med våde varer.

Passerer børnehaven på Morescovej og bag det Ordrup Gymnasium – begge steder tilbragte jeg tre år at mit liv for nu ganske mange år siden. Solen skinner over Ordrup og Ordrup Park. Det er sommer. En gruppe kvinder med 'lilla ble' og andet godtfolk er stimlet sammen i parken.

Pædagoger og bibliotekarer er i overtal, og de skal se og høre Lone Kellermann. Andre Ordrup'ere stirrer måbende på scenariet. Mon ikke det var første og sidste gang, at Lone Kellermann dengang i 70'erne var på programmet i Ordrup.

Kviksølvsappelsiner

Det vist nok største drama på Ordrupvej skal man ikke snydes for. Det udspillede sig også i 70'erne omkring den dengang relativt nye Irmaforretning.

En politibil måtte en dag køre op og ned ad gaden med højtalere og advare om, at en revolutionær gruppe muligvis havde sprøjtet kviksølv ind i Jaffa- appelsinerne fra Israel. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet her, men det var det i en anden Irma et andet sted i byen.

Her ender turen på Ordrupvej for denne gang. Jeg træder let på speederen, kører forbi kroen og når ned til Femvejen.

Turen ned gennem Ordrup har blot taget et par minutter i bil. Jeg finder Bernstorffsvej, og efter et par kilometer drejer jeg til venstre. Her har jeg hjemme i dag.

Publiceret 23 August 2019 14:27