Voldtægtsforsøg i Dyrehaven: To mænd efterlyses

Nordsjællands Politi søger vidner til sag om voldtægtsforsøg på 43-årig kvinde i Dyrehaven natten til mandag

Af
Gry Brøndum

I forbindelse med efterforskningen af en sag om voldtægtsforsøg af en 43-årig kvinde, vil Nordsjællands Politi gerne høre fra vidner.

Natten til mandag den 9. september blev en 43-årig kvinde overfaldet og forsøgt voldtaget i Dyrehaven.

Overfaldet skete omkring klokken 00.47, og Nordsjællands Politi vil i forbindelse med efterforskningen gerne høre fra vidner, som har set eller hørt noget i tidsrummet mellem klokken 00.35 og 00.55 eller har andre oplysninger, der kan være til gavn for efterforskningen.

To mænd efterlyses

Nordsjællands Politi har følgende signalement af to mænd, som er af interesse for sagen:

Den ene mand beskrives som dansk af udseende, ca. 175 cm høj, 20-25 år, slank til almindelig af bygning, skaldet og med blå øjne.

Den anden mand beskrives også som dansk af udseende, ca. 175 cm høj, 20-25 år, kraftig af bygning med kort, lyst hår.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Af hensyn til efterforskningen har Nordsjællands Politi foreløbig ikke yderligere oplysninger eller kommentarer.

Publiceret 10 September 2019 11:43