Der var guld til HIK's 40+ hold. Pressefoto

Der var guld til HIK's 40+ hold. Pressefoto

HIK’s veteraner triumferede ved hold-DM

Der var stor succes for HIK’s veteraner, da 40+, 50+ og 60+ sikrede sig førstepladsen, mens 70+ tog sig af sølvmedaljerne

Der er ikke noget at sige til, hvis der var højt humør og store smil på læberne i weekenden hos HIK’s veteraner.

Her viste klubbens spillere sig frem på fornem vis, da DM for hold blev afholdt på KB’s anlæg.

Efter indledende kampe i foråret og i august havde HIK’s veteran-hold for 40+, 50+, 60 + og 70+ alle kvalificeret sig til slutspillet, hvor hold fra hele Danmark deltog ved mesterskaberne i weekenden.

Der var også guld til 50+. Pressefoto

Der var også guld til 50+. Pressefoto

Og her var det HIK’erne, der dominerede allermest på KB’s anlæg, da det blev til guldmedaljer i 40+-, 50+- og 60+-rækkerne, mens klubbens 70+-hold tog sig af sølvet i deres pulje.

Fine resultater som Christian Mikkelsen, der er repræsentant for veteranerne i HIK’s tennisudvalg, var stolt over.

Herrerne og damerne på 60+ rendte også med det fineste metal. Pressefoto

Herrerne og damerne på 60+ rendte også med det fineste metal. Pressefoto

"HIK har altid været stærkt repræsenteret i veteranrækkerne, så det var forventeligt, at vi ville kunne tage en masse medaljer. Men at de fleste blev til guld var måske lidt over forventning. Det var superflot, og det var fantastisk at se HIK-spillerne med stor succes, der kunne markere klubben så flot på anlægget," siger han i en pressemeddelelse fra HIK.

HIK's 70+ måtte

HIK's 70+ måtte "nøjes med" sølvmedaljer. Pressefoto

En af grundene til, at resultaterne har flasket sig for HIK’s veteraner, er det gode miljø, som spillerne trives i til dagligt, fortæller Christian Mikkelsen.

"Det styrker vores hold, at vores spillere har det så godt uden for banen. Når man har så gode relationer, kender man hinandens styrker og svagheder. Dermed kan man konstruktivt hjælpe hinanden på banen – give et godt råd eller sætte holdet på en speciel måde, som er bedst for alle." jbl

Publiceret 11 September 2019 06:16