Ib Gruber lukker Ordrup Kleinsmed i Skovshoved Håndværkerby 1. oktober 2019. FOTO: Gry Brøndum

Ib Gruber lukker Ordrup Kleinsmed i Skovshoved Håndværkerby 1. oktober 2019. FOTO: Gry Brøndum

Ordrups kleinsmed Ib Gruber lukker efter 60 år: Jeg har aldrig haft stress

Fra barnesko til grav har Ib Gruber smedet jernet, der har sendt os videre i livet. Og gerne i en vis fart:"Jeg har aldrig haft stress", fortæller Ordrups Kleinsmed gennem 60 år, som har elsket sit frie arbejde i "småtingsafdelingen", mens teknologien er buldret forbi.

Af
Gry Brøndum

Baldakinerne på Ordrups værktøjsmagasin, lågen på Det Kongelige Jagtselskabs Villa Sølyst, reparations-platformen på taget af Herlev Hospital, lejlighedsaltaner på Smakkegårdsvej og det skibsdæk-inspirerede gelænder i funkis-villaen på Vilvordevej 2 kåret som Årets Hus i 2010.

Ib Grubers smedejern præger facaden på Ordrup Værktøjsmagasin. FOTO: Gry Brøndum

Ib Grubers smedejern præger facaden på Ordrup Værktøjsmagasin. FOTO: Gry Brøndum

Alt sammen jern bøjet, klippet, svejset og tilvirket af kleinsmeden Ib Gruber, hvis 250 kvadratmeter store værksted i Skovshoveds Håndværkerby på Melchiorsvej, nu lukker og slukker. Det er nemlig blevet tid til at komme ud og havde det "skidesjovt" med de andre pensionister, som Ib Gruber siger, og her i juni fik han så et tilbud fra en tømrer, der ville overtage lokalerne, som han ikke kunne sige nej til.

Frem til 1. oktober sælger han ud af materialelagerets metalplader, skruer, værktøj og apparater, og så er Ordrup Kleinsmed som han i 1980 endeligt overtog fra sin gamle mester Henriksen lokalhistorie.

En institution i Skovshoved

Skovshoved Håndværkerby september 2019. Kleinsmeden Ib Gruber har ikke kunnet finde en fagfælle af afhænde sit 250 kvadratmeter værksted til. Nu flytter der en tømrer ind. Foto: Gry Brøndum

Skovshoved Håndværkerby september 2019. Kleinsmeden Ib Gruber har ikke kunnet finde en fagfælle af afhænde sit 250 kvadratmeter værksted til. Nu flytter der en tømrer ind. Foto: Gry Brøndum

Og at Ordrup nu mister en af sine gamle håndværksmestre er trist, mener tidligere hoffotograf Klaus Møller: "Jeg blev rigtig ked af det, da jeg kom ned og fandt ud af, at han lukkede. Han har været en institution for mig. En af de rigtigt gamle fine håndværksmestre," fortæller Klaus Møller, der som een af de små privatkunder i smedjen gennem 35-40 år har fået lavet havelåge-hængsler og beslag af Ib.

"Han lavede en lille skitse af tingene, og så lavede han det klart inden for ganske få dage. Der har aldrig været fejl, med mindre jeg selv havde målt forkert derhjemme," fortæller Klaus Møller, der fremover må til sin svenske ødegård for at finde en lignende kleinsmed.

1. oktober er Ordrup Kleinsmed lukket og overtaget af en tømrerhandel. Stakittet til venstre for Ib Gruber er nu til salg, da den oprindelige kunde ikke kunne lide prægningen i den øverste del af jernspyddene. Foto: Gry Brøndum

1. oktober er Ordrup Kleinsmed lukket og overtaget af en tømrerhandel. Stakittet til venstre for Ib Gruber er nu til salg, da den oprindelige kunde ikke kunne lide prægningen i den øverste del af jernspyddene. Foto: Gry Brøndum

Boligorganisationen FSB var favoritkunde

Og Ib Gruber nævner da også kunderne som en vigtig del af den glæde, han har haft ved sit arbejde i alle årene - først på Fredensvej, hvor værkstedet lå i gamle dage og siden i Skovshoved.

Én af de højt skattede kunder gennem tiden har været Københavns største almene boligorganisation FSB, som Ib Gruber har lavet meget forfaldent arbejde for. Arbejdet blev betalt til tiden og selv fik Ib Grubler lang line på løsningen af opgaverne ”hvis ikke i dag, så i morgen.”

Konen stod for værkstedkassen

"Vi har levet godt i småtingsafdelingen. Det har været hyggeligt. De mennesker vi har gået iblandt, har vi haft det rart med", siger han om sig selv, sin tidligere kollega Jens og sin kone Birte, der som bogholder har holdt styr på værkstedets finanser.

Og dem har der altid været styr på, fortæller Ib Gruber med et smil og henviser til skuffen, hvor konen den dag i dag lægger 250 kroner i lommepenge hver 14. dag til Ib, ligesom de gjorde efter de blev gift i 1970 og op gennem 70'erne og 80'erne:

"Vi havde ikke råd til sommerferie i 70'erne. Skuffen var tom. Så her levede vi meget sparsommeligt."

Gyldne tider

Kort over Ordrup og omegn hos Ordrup Kleinsmed i Skovshoved Håndværkerby. Med fotos af smedejerns-altaner fra værkstedet. Foto: Gry Brøndum

Kort over Ordrup og omegn hos Ordrup Kleinsmed i Skovshoved Håndværkerby. Med fotos af smedejerns-altaner fra værkstedet. Foto: Gry Brøndum

På trods af det sidder Ib Gruber på sit lille kontor med Philips musikanlægget på en hylde, motorcykel-tegninger på væggene og en kontorstol med grønt sæde og ser tilbage på det han kalder "Gyldne tider gennem hele perioden”.

I 70'erne lavede de lange rutchebaner til børn. Og så er der krematorieovnene, som Ib Gruber og kollegaen Jens var med til at smede både herhjemme og i Sverige. Fra barnesko til grav har Ib smedet jernet, der har sendt os videre i livet. Og gerne i en vis fart:

"Jeg har aldrig haft stress. Men jeg har altid haft det bedst med, at der har været lidt presset for at nå alle opgaver hele tiden. I 80’erne, da jeg overtog kleinsmedjen, var der så stille i vintermånederne, at jeg måtte fyre en kollega. Men så blev det sommer og så fik vi arbejde med slibning af kasser, og så gik det igen."

Gik med trillebør som Røde

Da Ib Gruber startede som smedelærling efter 8 års skolegang på Skovgårdsskolen var han kun 14 år og dengang i 60’erne, husker Ib et arbejdsliv, der var en del mindre behageligt end i dag:

”Jeg gik jo med trillebør som Røde i Matador. Vi arbejdede alle dage fra 7 morgen til 16 og om lørdagen fra 7 til 12. Vi fik så kolde fødder i træskoene, at vi stak svejsebrænderen ned i skoene, så de kunne varme tæerne op bagefter.”

Ib Grubers smedejern præger facaden på Ordrup Værktøjsmagasin. FOTO: Gry Brøndum

Ib Grubers smedejern præger facaden på Ordrup Værktøjsmagasin. FOTO: Gry Brøndum

Det syge fabriksliv

Det værste i Ibs tidlige arbejdsliv var dog fabrikslivet. I 60’erne blev han ansat på Hartmanns fabrik i Nærum en vinter, hvor han skulle stå alene ved et bord og svejse kasser. Det var i januar, og det var mørkt, når de mødte ind, og mørkt når de gik hjem, og der kom kun lys ned fra store ovenlysvinduer.

”Det var helt sygt. Vi måtte ikke tale med hinanden. ”Jeg læste avis ved mit bord, og så spurgte værkføreren: Hvad laver du? - Jeg søger arbejde, svarede jeg og fortsatte: - Er du utilfreds, så fyr mig! Jeg var så ked af at være der. Men det ville han ikke. De manglede arbejdskraft.”

Frihed og motorcykler

Ib Grubers foretrukne hobby er motorcykler. Pensionisttiden vil blive brugt på hans BSA Gold Star fra 1955. Foto: Gry Brøndum

Ib Grubers foretrukne hobby er motorcykler. Pensionisttiden vil blive brugt på hans BSA Gold Star fra 1955. Foto: Gry Brøndum

Da sommeren kom fandt Ib Gruber et nyt job, og så var han fri for den fabrik.

Og friheden og den friske luft har altid været lige noget for ham. Ikke mindst på motorcykel. Livet igennem har smeden kørt ud i Europa på sin røde Moto Guzi: Til steder som Irland, Alperne, Pyrenæerne og Polen. Og hjemme i garagen pusler han med sin specialbyggede BSA Gold Star fra 1955, som han har lavet udstødningsrår til i rustfrit stål.

Egentlig ville Ib Gruber hellere have været automekaniker, men det er han nu godt tilfreds med, at han ikke blev, på grund af den avancerede teknologi i det fag:

Robotterne kommer

Og netop teknologien kan være en del af årsagen til, at Ib Gruber ikke har kunnet sælge værkstedet til en ny kleinsmed. At starte en kleinsmed op i dag koster nemlig kassen med robot-skærere og -pressere, og nu er 3D printere også kommet på skemaet, fortæller Dansk Metals konsulent Kasper Palm om uddannelsen af de 1900 unge, der i dag læser til smed. Stadig færre vælger den vej i livet, så der er gode penge at tjene og stort set ingen arbejdsløshed blandt nutidens kleinsmede.

Skrappe EU regler

Men udviklingen i faget er ikke af den slags der giver Ib Gruber arbejdsglæde:

For eksempel er EU’s reguleringer skrappe, og certifikater for at måtte lave for eksempel bare en trappe ”koster det hvide ud af øjnene”, fortæller han.

Stålet der bruges til mange opgaver, skal være godkendt på et helt andet niveau i dag end tidligere.

Så man kan ikke som smed bare lave noget af det, man har stående på lager, og så har Ib Gruber i stedet taget sig af andre opgaver, for han kan godt lide, selv at bestemme over sit arbejde: ”Det må du selv finde ud af, sagde de, dengang jeg stod i lære - det passer mig godt.”

Den Amerikanske Ambassade

Den samme frihed har han brug for, når han bevæger sig rundt, og også her er tiden ofte lidt for trang med sikkerhedstjek alle vegne, så man skal have adgangskort og bippe sig ind på jobbet:

”Det får mig til at føle mig overvåget”, siger han og fortæller om dengang han skulle lave noget på Den Amerikanske Ambassade, hvor de skulle igennem en sluse og en masse sikkerhedsforanstaltninger for at komme ind og ud: ”Der røg vi hurtigt ud,” siger han og er tydeligvis godt tilfreds med det resultat.

Miljøet ryger på skrotpladsen

Noget andet der ryger hurtigt ud, undrer til gengæld Ib Gruber i forhold til naboerne i Skovshoved.

De flytter til bydelen fordi de siger, at de gerne vil have ”miljø”; og så starter de med at flytte hele miljøet på skrotpladsen", siger han og forklarer, at mange af de nye indflyttere rydder al indmaden ud af husene som det første, inden de flytter ind: "Det undrer mig virkelig.”

Farvel til "rodebutikken"

"Mens vi har talt sammen har solen skinnet, en regnbyge har været forbi, og solen er vendt tilbage og fosser ind mellem persiennerne.

Tiden står på én gang stille og går stærkt i smedjen. Med eet slukker radioen. Nu lukker kleinsmeden sin ”rodebutik”, som han kærligt kalder den. Og så er det lille miljø, der har fået lov til at vokse og gro i sit eget tempo i 60 år, snart væk.

Publiceret 11 September 2019 17:00