Anna Sofie Blincoe har lyttet til sin kloge mor, som gav hende idéen til sit næste projekt om verdens uddøende fauna.
Anna Sofie Blincoe har lyttet til sin kloge mor, som gav hende idéen til sit næste projekt om verdens uddøende fauna.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nytårstale: "Vi skal have noget at leve af - og noget at leve for"

Årets Gentofte-kunstner Anna Sofie Blincoe fortæller om et taknemmeligt 2017 og et spændede 2018 med nye projekter

Af Anna Sofie Blincoe, Gentofte-borger og Årets Gentoftekunster 2017

Den første ting, jeg vil sige i min nytårstale, er, at jeg som borger i Danmark er meget heldig i forhold til mange andre steder i verden.

Jeg kommer med min halvt danske og halvt engelske baggrund fra en mere international og kosmopolitisk baggrund og har blandt andet boet i Asien. Men jeg er meget glad for at bo i Gentofte Kommune, hvor der er plads til alle, og vi har gode skoler og en sund måde at leve på.

I år har jeg være så privilegeret at blive udnævnt til Årets Kunstner i Gentofte Kommune, hvilket er en stor ære og en stor anerkendelse. Jeg har også modtaget anerkendelse i England, hvor nogle af mine værker er blevet optaget på den permanente udstilling i Kew Gardens i London.

Så 2017 har været et år, som har givet mig meget at være taknemmelig for. Kunstnere har gode tider såvel som knap så gode tider. Ofte bliver vi spurgt, om det ikke er svært at være kunstner? Men da jeg var yngre, vidste jeg lige præcis, hvad jeg skulle i mit liv, og det var at være kunstner – at være kreativ og skabe noget selv, udtrykke mig med mine hænder og kreativitet.

Mor gav liv til nyt projekt

Jeg kommer fra en meget samfundsengageret og miljøbevidst familie i forhold til, hvordan Jordens ressourcer fordeles, og miljø udvikler sig.

Efter min udstilling i Svenske Villa havde jeg en samtale med min altid kloge mor. Hun spurgte mig: “Hvad er dine planer nu? Hvad vil du i gang med at tegne nu?” Jeg sagde, at jeg naturligvis havde nogle forskellige idéer, men hvis jeg skal være helt ærlig, vidste jeg faktisk ikke helt præcis, hvad der skulle ske nu.

Hun sagde derefter til mig: “Hvad med at tegne blomster, der er ved at uddø? Dem er der desværre mange af på kloden.”

Og jeg tænkte med det samme: Wow, yes… – tænk, hvor kunne det være flot og samtidig være så relevant og nyt at bringe kunsten sammen med vores uddøende fauna.

Så nu er jeg i fuld gang med at indsamle viden, udarbejde skitser, samle materiale sammen og kategorisere det, planlægge udstillingskoncept og er begyndt på de første modernistiske fortolkninger og tegninger. Jeg skal også have fundet nogle samarbejdsorganisationer og virksomheder, der vil være med til at sætte lys på dette her område. Så jo, det er vigtigt, at vi som mennesker har noget at leve af, men det er også vigtigt, at vi har noget at leve for her i livet.

Jeg ønsker alle et godt og meningsfyldt nytår!

Publiceret: 04. Januar 2018 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne